Skal Tesfaye selv kunne tage statsborgerskabet fra folk? Her er ekspertens argumenter for og imod

INTERVIEW: Det har vakt hård kritik, at regeringen vil lade det være op til udlændinge- og integrationsministeren alene at kunne tage det danske pas fra fremmedkrigere. Men hvad er problemet egentlig? En juraprofessor giver dig argumenterne for og imod.

Hvem skal afgøre, om en person med dobbelt statsborgerskab, som eksempelvis er rejst til Syrien, har handlet på en måde, så personen må afgive sit danske pas?

Det skal udlændinge- og integrationsministeren, hvis det står til regeringen.

Regeringen forsøger i denne uge at vedtage en hastelov, der skal give udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mulighed for alene at afgøre, om personer med dobbelt statsborgerskab skal have frataget det danske.

Forslaget er særligt rettet mod de danske fremmedkrigere i Syrien, som frygtes at vende hjem til Danmark.

Men det får hård kritik fra en række politikere og juridiske eksperter.

Jens Rohde (R) kalder foreslaget for "en afmontering af magtens tredeling", og professor emerita Eva Smith et "udsalg af vores fundamentale retsprincipper".

I dag foregår fratagelsen af et dansk statsborgerskab gennem domstolene, som det eksempelvis var tilfældet med "Boghandleren fra Brønshøj", som 4. januar 2019 blev ført med passagerfly fra Danmark til Marokko. 

Flere politikere har foreslået en anden model, hvor man lader Folketingets indfødsretsudvalg træffe afgørelsen. Ræsonnementet lyder, at ligesom det er Folketinget, som uddeler det danske pas, skal det altså også være Folketinget, som fratager det. 

Fordele og ulemper
Men hvad taler for at lægge afgørelsen hos henholdvis ministeren, Folketinget eller domstolene? Og hvad taler imod? Altinget har spurgt juraprofessor ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen.

Hvilke fordele er der i at lade ministeren træffe afgørelsen?

"Det bliver jo nemt og smidigt for ham, for det er jo i princippet kun ham, som skal involveres. Det er jo langt nemmere, end hvis man skal igennem en lang domstolsproces med mulighed for appel til landsretten og måske også Højesteret. Så kan der jo gå flere år, inden man har nået en afgørelse," siger Jørgen Albæk.

Men hvor er retssikkerheden for de involverede?

"Vi er helt oplagt i et område, hvor nogle centrale principper er i spil. Og man kan have alle mulige retspolitiske betænkeligheder ved det foreliggende forslag, men grundlovsstridigt er det ikke efter min opfattelse. Retssikkerheden ligger i dette tilfælde i, at ministerens afgørelse principielt kan indbringes for en dommer," siger han.

Men fristen for appel er på fire uger. Er det realistisk?

"Man skal kunne efterprøve det ved en domstol. Men der går så lidt fiktion i den her situation, fordi i praksis så sidder de her mennesker nede i en eller anden flygtningelejr og har måske lidt vanskeligt ved at tage kontakt til de danske domstole inden for fristen på fire uger. Der er dog ifølge forslaget mulighed for dispensation fra fireugersfristen, hvis der foreligger undskyldende omstændigheder," lyder det fra Jørgen Albæk.

Får en syrienskriger med dobbelt statsborgerskab inddraget sit danske pas, vil vedkommende modtage beskeden i sin e-boks. Det er også muligt at orientere sig i Statstidende, men det er et scenarie, som Mattias Tesfaye har indrømmet er usandsynligt.

Hvad er der særligt på spil her?

"At få frataget sit statsborgerskab er en meget indgribende afgørelse. Et er, at man får afslag på kontanthjælp, eller hvad det nu kan være, men her er vi oppe i en noget anden liga. Man bør som minimum sikre sig, at de normale retssikkerhedsgarantier, vi har om fair rettergang, også i realiteten er i brug."

Hvad kunne fordelen ved at placere afgørelsen hos Folketinget så være?

"Det kunne jo være at sikre, at der er politisk opbakning, så det ikke bare er en fiks idé, Mattias Tesfaye får. Det kan demonstrere for omverdenen, at beslutningen er bredt funderet. Men jeg har helt ærligt svært ved at se, hvordan det skulle blive bedre retssikkerhedsmæssigt, at Folketinget træffer beslutningen."

Hvorfor?

"Hvis afgørelsen træffes af Folketingets Indfødsretsudvalg, vil afgørelsen være definitiv. Så går man uden om domstolene, og de dømte vil principielt stilles endnu ringere ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt. Når vi er oppe i den liga at fratage et statsborgerskab, kan det tale for, at man gør det gennem domstolene."

Hvad taler ellers for at lade afgørelsen blive hos domstolene?

"Det handler jo om magtens tredeling. Vi har den dømmende magt, som i en lang række situationer fratager folk velerhvervede rettigheder. Det kan være licenser eller noget så banalt som et kørekort. Det går gennem domstolene. Når vi er oppe i denne her liga, kan det politisk tale for, at man lader det blive ved domstolene. Men man kan altså sagtens finde eksempler på, at det sker administrativt gennem en minister. Om det skal ske på den ene eller den anden måde er altså et politisk valg – ikke noget, som juraen kan give svaret på."

Lovforslaget er sat til førstebehandling onsdag 23. oktober 2019 og forventes færdigbehandlet torsdag 24. oktober 2019.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra ministeren inden artiklens publicering, men i andre medier har han argumenteret for, at afgørelsen skal ligge hos ham, fordi det gør det muligt at træffe afgørelsen, mens de pågældende er i Syrien.

Følg L 38 Lov om dansk indfødsret med videre
(Udlændinge- og Integrationsministeriet)

24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
23/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
14/10
2019

Forrige artikel Djøf: Lister over embedsfolk vil være “et demokratisk problem” Djøf: Lister over embedsfolk vil være “et demokratisk problem” Næste artikel Ny direktør for Altinget Ny direktør for Altinget
Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.