Slagelse-borgmester svarer på anklager i søgsmål: De har ikke nogen sag

SLAGELSE-SAGEN: Borgmester John Dyrby Paulsen (S) tager det med ro, efter hans parti sammen med resten af flertallet i Slagelse Kommune er blevet sagsøgt af de tre partier i mindretal. Der er intet at komme efter, lyder det.

Slagelse-borgmester John Dyrby Paulsen er helt rolig efter, han og resten af flertallet i kommunen er blevet sagsøgt. "Det er ikke noget, der får
mig til at ligge vågen om natten," siger han.
Slagelse-borgmester John Dyrby Paulsen er helt rolig efter, han og resten af flertallet i kommunen er blevet sagsøgt. "Det er ikke noget, der får mig til at ligge vågen om natten," siger han.Foto: /ritzau/Lars Krabbe
Kristoffer Kvalvik

Der skal mere end et søgsmål til at forstyrre Slagelse-borgmester John Dyrby Paulsens (S) nattesøvn.

Det forklarer han, da Altinget taler med ham dagen efter, endnu en sag har ramt kommunen.

Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale har sagsøgt John Dyrbys flertalsgruppe, da de mener, der var slet spil involveret i ændringen af en styrelsesvedtægt.

Vedtægten ændrede udvalgene, så mindretallet fik frataget en række formands- og næstformandsposter, som de siger i en pressemeddelelse.

De har ikke nogen sag, men de har ret til at forsøge at få deres vilje igennem via domstolen.

John Dyrby Paulsen (S)
Borgmester, Slagelse Kommune

Det har ifølge partierne frataget dem indflydelse i byrådet. Og det er ulovligt, da der lå politiske og personlige bevæggrunde bag, at man ændrede styrelsesvedtægten, mener partierne.

Nu har de tre partier så sagsøgt Socialdemokratiet, SF, Liberal Alliance og Enhedslisten, der udgør flertallet.

Politisk og personligt motiveret
At de andre partier har sagsøgt John Dyrby Paulsen og hans flertal, tager han dog med ro, imens han er på ferie

”Det er en ret, man har. Det er ikke noget, der får mig til at ligge vågen om natten. Der er ikke noget som helst at komme efter. De har ikke nogen sag, men de har ret til at forsøge at få deres vilje igennem via domstolen,” siger han.

Lå der politiske og personlige bevæggrunde bag ændringen af styrelsesvedtægten?

”Der var i hvert fald politiske bevæggrunde i og med, det ikke fungerede med de udvalg, vi havde nedsat. Det var det bærende element for at få ændret i styrelsesvedtægten.”

”De blev også indkaldt til forhandlinger, og det viste sig, at det ville de ikke. Jeg forstår stadig ikke helt hvorfor. Da vi så endelig kom i gang med forhandlingerne bad vi dem om at melde ind, hvor de kunne se sig selv i den nye udvalgsstruktur. Det ville de ikke, og på et eller andet tidspunkt, må man sige, at nu er nok nok. De havde chancen, og de havde mere end en chance.”

Læs også

Parallel til Randers-sag
I april blev et flertal i Randers Byråd dømt i en lignende sag. Det var ulovligt, da et smalt flertal ændrede udvalgsstrukturen, så tre oppositionspolitikere mistede deres formandsposter, fastslog retten.

Men selvom forløbet i Randers, som tidligere beskrevet på Altinget, har klare paralleller til den aktuelle sag i Slagelse Byråd, er de ikke ens, siger John Dyrby Paulsen i dag:

”De to sager kan man ikke sammenligne. Hvis man bare kigger lidt ned i substansen, så er de to sager slet ikke sammenlignelige.”

Den afgørende forskel er ifølge John Dyrby Paulsen, at flertallet i Randers ændrede på udvalgene for at sætte bestemte politikere uden for indflydelse og dermed få en konkret beslutning i gennem.

Han har tidligere over for Altinget uddybet, hvorfor han mener, forløbet i Slagelse er helt anderledes. Læs hans forklaring her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Dyrby Paulsen

Direktør, Dansk e-Mobilitet, fhv. MF og borgmester i Slagelse (S)
cand.polit. (Københavns Uni. 1990), hd i udenrigshandel (Handelshøjskolen i København 1992)

0:000:00