Socialministeren kræver tidligere indgreb i psykiatrien: "Penge løser ikke alt, hvis vi bruger dem for sent"

INTERVIEW: KL ønsker sig flere penge fra regeringen til at dække stigende udgifter i psykiatrien. Men en billigere og bedre løsning kan være tidligere handling, mener socialminister Astrid Krag.  

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Søren Elkrog Friis

Udgifterne til det specialiserede socialområde er ved at løbe løbsk.

Sådan lyder nødråbet fra kommunerne, som onsdag indledte økonomiforhandlinger med regeringen.

På kun fem år er udgifterne steget med 1,8 milliarder kroner. Det skyldes især en markant stigning i antallet af personer med psykiatriske diagnoser, som bor i botilbud eller får bostøtte, viser en analyse fra KL.

Alt tyder på, at udviklingen fortsætter, og kommunerne efterlyser svar fra regeringen på, hvordan de skal klare økonomien uden samtidig at udsulte andre velfærdsområder.

Selvom social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) anerkender kommunernes udfordring, mener hun ikke at en løsningen nødvendigvis er flere penge. 

"Der er noget, som handler om flere penge, men der er også noget, som handler om at se på, hvornår vi bruger pengene. Og meget tyder altså på, at vi bruger dem for sent," siger hun.

Kalder på ny tilgang til socialområdet
Ifølge KL-analysen er antallet af voksne danskere, som bor i botilbud eller får bostøtte, steget fra 59.000 i 2015 til 64.000 i 2018.

Ud af de 5.000 personer, som det samlede antal er steget med, er 79 procent personer med en psykiatrisk diagnose. Det kalder ifølge Astrid Krag på en ny tilgang til socialområdet.

"Jeg er helt med på, at medfødte handicap og senhjerneskade ikke er noget, man kan forebygge sig ud af. Men når det kommer til dem, som bliver meget syge og har mange psykiatriske indlæggelser bag sig, må man må spole filmen tilbage og sige, kunne vi have sat ind tidligere?," siger hun. 

Tidlig indsats har længe været et buzzword i dansk socialpolitik. Nu er det tid til at handle, mener ministeren.

"I dag får man hjælpen for sent. Det skal ikke være sådan, at man skal have en diagnose for at få hjælp, og det må heller ikke være sådan, at det, at man får en diagnose, betyder, at man ender som marginaliseret uden for arbejdsmarkedet. Vi har snakket meget om at investere, før det er gået galt. Nu har vi brug for også at få skruet på nogen af de makroskruer, vi har i samfundet, for at sikre, at den omstilling også slår helt igennem," siger hun.

Denne artikel er et uddrag af en længere artikel fra Altinget Social, hvor du både får flere kommentarer og mere baggrund.

Dokumentation

Derfor stiger kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde

Flere og flere voksne danskere med et handicap eller psykiske vanskeligheder bor i botilbud eller får støtte i eget hjem.

I løbet af de seneste tre år er antallet af voksne danskere, der på grund af handicap eller psykisk sygdom har brug for hjælp til at klare tilværelsen i eget hjem eller må bo i et botilbud, steget med knap 5.000 helårspersoner.

Det svarer til en stigning på 8,3 procent.

Det er især personer med psykiatriske diagnoser, der står bag stigningen i antallet af personer, der bor i botilbud eller får bostøtte, da 79 procent af stigningen er personer med en psykiatrisk diagnose.

Det er kraftigt medvirkende til, at udgifterne på det specialiserede socialområde er steget med 1,8 milliarder kroner i løbet af de sidste fem år.

Alt tyder på, at udviklingen fortsætter, og KL vil derfor have den nye regering til at forholde sig til, hvordan kommunerne overkommer de økonomiske udfordringer på området, uden at det kommer til at gå ud over andre områder.

Kilde: Opgørelse fra KL baseret på data fra 37 kommuner bragt i Momentum

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

0:000:00