Søren Hove: Hvad kan flodbølgen af økonomisk coronaforskning lære os?

KOMMENTAR: Det myldrer frem med økonomisk forskning om effekterne af coronakrisen. Den nye viden kan forhåbentlig bidrage til genopretningen af verdensøkonomien, skriver Søren Hove Ravn.

Det er ikke kun læger, epidemiologer og andre forskere i hvide kitler, som gennem de seneste måneder har smidt, hvad de havde i hænderne, for at studere effekterne af covid-19.

Det samme gør sig gældende for forskere på mange andre områder, herunder en række af verdens førende økonomer. Resultatet er en flodbølge af økonomiske forskningsartikler, som foreløbig har overgået finanskrisen i 2008 i både omfang og hastighed.

I de kommende måneder vil flere af disse analyser indgå i udformningen af den økonomisk-politiske genopretning i en række lande, så lad os tage et kig på nogle af de mest interessante studier.

Den mest udbredte tilgang har været at supplere eksisterende økonomiske modeller med en basal og næsten 100 år gammel epidemiologisk grundmodel. Sidstnævnte beskriver, hvordan og i hvilket omfang befolkningen bevæger sig gennem sygdomsstadier som for eksempel "modtagelig", "smittet" eller "kureret".

Ved at integrere denne struktur i en økonomisk model har flere hold af forskere været i stand til at undersøge, hvordan såvel beskæftigelsen eller bruttonationalproduktet som antallet af smittede eller døde påvirkes af forskellige politiske tiltag, eksempelvis en lockdown.

Derved opnås den formaliserede sammentænkning af sundhedsmæssige og makroøkonomiske aspekter, som en række debattører herhjemme har efterspurgt. Et studie undersøger eksempelvis, hvordan den optimale varighed af en lockdown afhænger af den statistiske værdi af et menneskeliv, som også i Danmark indgår i en række samfundsøkonomiske afvejninger.

Andre studier kvantificerer de økonomiske og sundhedsmæssige gevinster ved henholdsvis en lockdown målrettet de ældre borgere i samfundet (hvilket giver store gevinster) og en såkaldt smart genåbning af visse sektorer sammenlignet med en mere bred genåbning (hvor gevinsterne er moderate).

Når der tales om at opbygge et beredskab, så det danske samfund er bedre forberedt på fremtidige epidemier, bør det kraftigt overvejes, om ikke et sådant beredskab bør indbefatte, at Finansministeriet får en økonomisk model af denne type.

Siden begyndelsen af coronakrisen har økonomer diskuteret, hvorvidt udbudssiden eller efterspørgselssiden af økonomien er hårdest ramt.

Udbuddet er tydeligvis reduceret, idet vi som forbrugere har været forhindret i at købe en række af de varer og tjenester, som vi normalt bruger penge på. Men efterspørgslen er også faldet, dels som følge af bekymring for smitte, og dels på grund af usikkerhed om den fremtidige økonomiske situation for mange husholdninger og virksomheder.

I et af de mest profilerede studier lancerer fire økonomer begrebet "et keynesiansk udbudsstød" som udtryk for en situation, hvor et udbudsstød i form af en lockdown medfører et endnu større fald i efterspørgslen og dermed en situation som den, som John Maynard Keynes blev kendt for at analysere.

Dette kan opstå, når visse sektorer lukkes helt ned, fordi husholdningerne ikke forbruger tilsvarende mere i de resterende, åbne sektorer. Modsat i Keynes' traditionelle analyse har ekspansiv finanspolitik kun en begrænset effekt i sådan en situation, fordi det økonomiske kredsløb er brudt, når dele af økonomien lukker helt ned.

Endelig har økonomer forsøgt at gøre de økonomiske skader op, mens de sker.

Kolleger fra Københavns Universitet har haft adgang til kreditkorttransaktioner fra 800.000 kunder i Danske Bank. Dermed har de kunnet måle faldet i det private forbrug med ganske kort forsinkelse modsat traditionelle opgørelser af privatforbruget i nationalregnskabet.

I de første syv uger efter nedlukningen af Danmark 11. marts faldt privatforbruget med astronomiske 27 procent sammenlignet med et kontrafaktisk vækstforløb uden coronavirus.

Vi må vente – men ikke længe – for at finde ud af, hvordan dette tal udvikler sig efter genåbningen af økonomien.

-----

Søren Hove Ravn (født 1984) er ph.d. og lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Mikkel Vedby: Bliver Macron og Merkel nutidens Mitterrand og Kohl? Mikkel Vedby: Bliver Macron og Merkel nutidens Mitterrand og Kohl? Næste artikel Carolina M. Maier: Bwalya Sørensen er en katastrofe for sin egen sag Carolina M. Maier: Bwalya Sørensen er en katastrofe for sin egen sag
Alle partier står bag aftale om genåbning: Her er hovedpunkterne

Alle partier står bag aftale om genåbning: Her er hovedpunkterne

FASE 4: Restauranter må holde længere åbent, men forsamlingsforbuddet består, og hårdt ramte brancher skal fortsat have hjælp. Det er nogle af hovedpunkterne i den aftale, regeringen netop har landet med alle Folketingets partier. Se dem alle her.