Søren Hove: Politikerne bør tage et opgør med rentefradraget

Rentefradraget lever normalt en stille tilværelse på de fleste danske boligejeres selvangivelse.

Et nyt forskningspapir har imidlertid sat dets økonomiske effekter under mikroskopet, og resultaterne er ikke opmuntrende læsning, hvis man leder efter gode argumenter for at bevare rentefradraget i dets nuværende form.

Statens udgifter til rentefradraget beløber sig til omkring 20 milliarder kroner om året. Til sammenligning svarer dette i runde tal til eksempelvis udgifterne til Statens Uddannelsesstøtte (SU) eller lidt mere end provenuet fra topskatten. Der er med andre ord tale om et meget betydeligt beløb.

I teorien skal rentefradraget sikre, at positive og negative renteindtægter behandles symmetrisk i skattesystemet:

Man betaler skat af renteindtægter, men kan tilsvarende trække renteudgifter fra i skat. I praksis fungerer rentefradraget som et statsligt subsidie til, at boligejerne kan optage større lån, end de ellers ville kunne.

I den amerikanske debat har boligejernes rentefradrag længe spillet en betydelig rolle som et politisk redskab til at øge den andel af amerikanerne, som er boligejere.

Det er svært at se, hvorfor staten skal hjælpe os til at købe større boliger, end vi ellers ville have gjort

Søren Hove Ravn

Dette har gennem årtier været en erklæret målsætning for skiftende præsidenter fra begge partier. Argumentet har blandt andet været, at boligejere føler et stærkere tilhørsforhold til deres lokalområde, fordi de har en økonomisk interesse heri, samt at de investerer mere i vedligehold af deres bolig til gavn for hele kvarteret.

Herhjemme har den slags argumenter ikke spillet så stor en rolle, men det er dog et faktum, at politikere over en bred kam har trådt hinanden over tæerne for at fremstå som garanten for tryghed for landets boligejere.

Et nyt akademisk studie, som er accepteret i et førende fagtidsskrift, har nu undersøgt virkningen af rentefradraget i Danmark.

Et hold af danske og amerikanske økonomer har studeret virkningen af den reduktion af værdien af rentefradraget, som blev gennemført tilbage i 1987. Her blev rentefradraget reduceret for især husholdninger i toppen af indkomstskalaen.

Økonomerne anvender denne reform til at studere, hvordan danske husholdninger reagerer, når deres rentefradrag ændres.