Holstein: Søvndal-comeback er veltimet

Tidspunktet kunne ikke være bedre.

Med risiko for et folketingsvalg lige om hjørnet, et kommunal- og regionsrådsvalg, som SF frygter, og kort efter partiets populære Lejre-borgmester Mette Touborg har meldt sin afgang, ja, så vender den gamle formand Villy Søvndal tilbage fra sin tidlige pensionering.

Som kandidat til regionsrådet i Syddanmark har Søvndal gode chancer for at få et bragende comeback: Regionen er hans hjemegn, hvor han allerede som byrådsmedlem i Kolding for mange år siden var rasende populær.

Søvndals nye kampplads er tilmed en region, hvor SF fatalt mangler stærke profiler, og hvor hovedmodstanderen Venstre er svækket efter afsløringerne af, at den tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V) kørte regionen som sit private kongedømme.

Der er en reel politisk forskel mellem Dyhr og Søvndal i analysen af DF, men uenigheden burde kunne håndteres. Rigtigt spillet kan Søvndals comeback bliver en betydelig styrkelse af SF.

Erik Holstein
Politisk kommenbtator, Altinget

Dukkede op til landsmødet
Villy Søvndal dukkede til alles overraskelse op til SF's landsmøde i april, hvor han holdt festtalen – og i øvrigt gav sin klare opbakning til den nuværende SF-formand Pia Olsen Dyhr. Søvndal blev varmt modtaget af landsmødet, og der er ingen tvivl om, at det var en stor lettelse for ham og afgørende for hans beslutning om at vende tilbage til politik.

For internt i SF var Søvndal omstridt, da han forlod politik i slutningen af 2013:

SF var trådt ind i Thorning-regeringen på et svagt mandat fra vælgerne og i en situation, hvor Radikale helt dominerede regeringsgrundlaget. Det førte til vælgermæssig nedsmeltning af SF og stor skuffelse og vrede i partiets medlemsskare.

Baglandets protest
Baglandets oprør resulterede i medlemmernes overrumplende fravalg af Astrid Krag, der var Søvndals kandidat til ny formand. I stedet blev den totalt ukvalificerede, men positivt tænkende rebel Annette Vilhelmsen valgt – med de velkendte katastrofer til følge.

Villy Søvndal kan ikke gøres ansvarlig for, at Annette Vilhelmsen slet ikke magtede opgaven som formand, men Søvndal har en del af ansvaret for, at både vælgere og medlemmer blev så utilfredse, at hun kunne vælges.

Derfor er Søvndal ikke ukontroversiel i SF-kredse, hvor man snildt kan støde på folk, der er bitre over hans rolle i perioden 2011- 2013.

Det ændrer bare ikke noget ved, at Søvndal efter alt at dømme stadig vil være yderst populær blandt vælgerne: Han har en folkelig stil og er solidt forankret i lokalområdet. Dertil kommer en naturlig sympati for en politiker, der tragisk får en blodprop i hjertet, samtidig med hans kone rammes af alvorlig sygdom – og som konsekvens må forlade sit absolutte drømmejob som udenrigsminister.

Vigtig balance
Det er til gengæld vigtigt, at der fremover bliver en krystalklar arbejdsdeling mellem Villy Søvndal og Pia Olsen Dyhr.

Som Søvndal selv bemærker i interviewet med Altinget, har det ikke altid været et kønt syn, når tidligere formænd har sprunget ind på banen og forsøgt at korrigere efterfølgerens linje.

Alligevel vil Søvndal ikke afskrive sig muligheden for at kommentere på de overordnede linjer. Det er her, balancen skal holdes.

Forskelligt syn på DF
I forbindelse med udgivelsen af sin nye bog ”Med håbet som drivkraft” kom Søvndal med nogle meget harske udfald mod Dansk Folkeparti, ikke lige den linje som Mette Frederiksen (S) og Pia Olsen Dyhr kører for tiden. Det er ikke bare en retorisk forskel, men afspejler en reel politisk forskel i analysen af DF under Kristian Thulesen Dahl.

Her bliver det supervigtigt for SF, at Søvndal ikke kommer med udtalelser, der kan tolkes som en kritik af Dyhrs linje. For så starter den ballade, man har set i andre partier.

Villy Søvndal er dog partiets mand på en helt anden måde end eksempelvis tidligere S-formand Mogens Lykketoft (S), så uenigheden burde kunne håndteres. Rigtigt spillet kan Søvndals comeback bliver en betydelig styrkelse af SF.