Sommerserie med Mads Fuglede: "Som ung var jeg meget krænkelsesparat"

FIK DU LÆST: Mads Fugledes politiske interesse og indignation blev vakt engang i 1980'erne, hvor kommunismen var på fremmarch i Afghanistan. Men den 48-årige nordjyde og venstremand er rundet af mange ting: Musikken var den første store passion og Steen Gade (SF) et af hans første forbilleder.

Interviewet blev bragt første gang 6. juli

Vil du fortælle om din første bommert på borgen?
En stor bommert var, da jeg stod på mit kontor, og så ringede min mor. Hun kan være meget intens, man skal helst tage telefonen, og hun stiller en masse krav. Jeg spillede rollen som den gode søn. Og lige pludselig kan jeg mærke, at min telefon ringer og ringer. Så er det simpelthen nede fra salen, hvor de febrilsk forsøger at få fat i mig, fordi de er ved at komme i mindretal. Min mor har været så intens, at jeg ikke har ænset, at A'et oppe på uret blinker og larmer. Jeg er aldrig fløjet så hurtigt ned ad de trapper, og jeg kan se, da jeg kommer derned, at der var ingen, der syntes, at det var sjovt, at det var, fordi jeg havde snakket med min mor. Der fik jeg virkelig nogle blikke. 

Hvad var din første store læseoplevelse?
Jeg har haft mange. Men første gang, jeg forsvandt fuldkommen ind i en anden verden, var, da jeg læste 'Hobitten', og siden 'Ringenes Herre'. Du ville aldrig kunne piske mine forældre til at læse den slags, så jeg anede ikke, at der fandtes sådan en verden, og det sagde dem ingenting med trylleri og sorte riddere og alt sådan noget. Men jeg fortabte mig fuldkommen.

Hvad var din første politiske aktivitet?
Det var, da Sovjetunionen havde invaderet Afghanistan. Det gjorde mig meget vred. Så jeg købte en plakat, produceret af enten VU eller KU, det kan jeg ikke huske. Jeg kan huske, at jeg pillede mine gamle idolplakater ned. Depeche Mode og Duran Duran kommer ned, og den plakat kommer op. Det var virkelig et statement. Da jeg var 15-16 år, begyndte jeg også at skrive et borgerligt skoleblad, hvor jeg kritiserede flere af lærerne for at indoktrinere mig med marxisme. Jeg ved, at flere af dem var både konservative og liberale, så det undrede dem lidt, at jeg sagde det. Jeg var nok meget let at ophidse. Jeg ville aldrig udtrykke mig på den måde i dag. Jeg var meget krænkelsesparat.

Hvad handlede din første politiske diskussion om?
Dem har jeg altid haft. Min far er venstreorienteret og havde stor sympati og respekt for SF. Og den sympati og respekt har jeg faktisk også for netop det parti. SF er ikke et systemparti, ligesom Socialdemokratiet for eksempel er. SF stiller konstant forslag, som jeg er imod, men jeg kan godt lide, at de ligesom Venstre sætter mennesket før systemet. Steen Gade blev et af mine første forbilleder. Jeg har aldrig haft et stort behov for at dæmonisere dem, jeg er uenig med.

Vil du fortælle om din første shitstorm?
Som ordfører på udlændinge og integration kan du føle, at du er i shitstorm, hver eneste gang du åbner munden. Der er ingen af de områder, hvor du går ud og siger noget, uden at der er brand i gaderne.

Kan du fortælle om dit første ferieminde?
Da jeg var to år, rejste vi til New Zealand og boede der i nogle år. På vejen hjem tog vi over USA. Jeg havde siddet og set nogle reklamer fra Disney World, hvor Mickey Mouse – den der figur med et menneske indeni – går parade, og mine forældre havde indset, at vi simpelthen var nødt til at tage i Disney World på vejen hjem, for så ville jeg blive så glad – og det gjorde jeg. Jeg kan bare huske den der taknemmelighed – det var min dag – mine forældre var aldrig taget i Disney World, hvis ikke det var for min skyld, og det forstod jeg på en eller anden måde godt. Siden har jeg været meget glad for, når det lavkulturelle møder det højkulturelle, og jeg nærer en stor respekt for det folkelige, fordi det virker på mig. Og børn skal bare have lov til at overgive sig. 

Hvad var din første passion?
Musik. Jeg havde lært, at intet produceret efter 1965 var værd at lytte til. Men så kom jeg over til min moster og hendes veninde, der var sygeplejestuderende og havde den fedeste pladesamling. Jeg kom til at høre Led Zeppelin og C.V. Jørgensen og Bruce Springsteen. På en sommer blev jeg supermusiknørd, og indtil jeg var i starten af 20'erne, brugte jeg alle mine penge på musik.

Forrige artikel Covid-19 smitter ikke kun mennesker. Den kan også ramme stater – og derfor frygter Mette Frederiksen den så meget Covid-19 smitter ikke kun mennesker. Den kan også ramme stater – og derfor frygter Mette Frederiksen den så meget Næste artikel Dagens overblik: Dokumenter sår tvivl om, hvorvidt nedlukningen af domstolene var i strid med Grundloven Dagens overblik: Dokumenter sår tvivl om, hvorvidt nedlukningen af domstolene var i strid med Grundloven
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.