Sommerserie med Samira Nawa: "Jeg ville ikke puttes i en udlændinge- og integrationsboks"

SOMMERSERIE: Samira Nawa (R) har i mange år følt, at hun kun var relevant i dansk politik, når hun trak på sin udenlandske baggrund. Hun var bekymret for at ende i en "udlændinge- og integrationsboks", da hun blev valgt ind i Folketinget.

Hvorfor gik du ind i politik?
Det har altid interesseret mig. Ikke nødvendigvis partipolitik, men allerede i folkeskolen, hvor jeg var en del af elevrådet. Drivkraften har hele tiden været, at jeg ville vise, at jeg var god til noget. Da jeg i de små klasser fandt ud af, at jeg kunne tale og få folk med mig, dyrkede jeg det, hvilket på en eller anden måde har bragt mig ind på Christiansborg. At være andres repræsentant og talerør og at kunne sige, at jeg faktisk har skabt nogle resultater, har været en del af min drivkraft.

Kan du fortælle, hvad der var så specielt ved at blive valgt ind i Folketinget?
Jeg havde tidligere stillet op til Folketinget en gang før, og jeg havde stillet op til et Europaparlamentsvalg og et kommunalvalg, hvilket jeg ikke lykkedes med. Det betød meget, at der med tiden var mange mennesker, som havde givet mig deres tillid og stemme og syntes, at jeg fortjente at blive folketingsmedlem.

Hvordan reagerede du, da du skulle være ordfører for ligestilling- og beskæftigelse?
Vi havde på forhånd en snak med gruppeledelsen omkring ønsker til ordførerposter. Der lagde jeg specifikt billet ind på beskæftigelse. Jeg har en faglig forudsætning for at kunne spille ind i, da jeg er økonom. Men egentlig gik jeg ind med en indstilling på Christiansborg om, at jeg ikke skulle puttes i en eller anden udlændinge- og integrationsboks. Gruppeledelsen kunne i princippet have givet mig et hvilket som helst ordførerskab. Jeg skulle bare ikke være udlændinge- og integrationsordfører, for jeg ville undgå at blive framet som en politiker med en anden etnisk baggrund, der blot kunne varetage udlændinge- og integration. I de ti år, hvor jeg har været en del af den offentlige debat, har jeg kun været interessant, når jeg har budt ind med noget fra min udenlandske baggrund.

Føler du, at du har undgået den framing i dag?
Det, synes jeg i høj grad, er lykkedes. Det er ikke, fordi jeg ikke vil tale om min baggrund. Det gør jeg rigtig gerne. Men det har været hammervigtigt, at jeg har kunnet deltage i debatter eller interviews, hvor det var absolut ligegyldigt, hvem jeg var af baggrund. Første gang jeg oplevede det, var da jeg var i 'Debatten' med Clement Kjærsgaard. Jeg kørte hjem fra optagelserne med glædestårer i øjnene, fordi jeg følte mig fri. For første gang kunne jeg mene noget uden at blive spurgt ind til, om jeg kunne bidrage med en personlig historie på grund af min baggrund.

Kan du fortælle om en af dine første politiske forhandlinger?
Det var i sommerferien sidste år, hvor jeg skulle forhandle midlertidige børnechecks til udsatte børnefamilier. De mennesker, som levede på integrationsydelse, stod til at blive beskåret med 2.000 kroner, og de mennesker ville Radikale Venstre gerne hjælpe. Så derfor tog Sofie Carsten Nielsen (R) og jeg til forhandlinger. Men den dag, hvor aftalen blev landet, var Sofie Carsten Nielsen syg, så jeg sad alene i forhandlingsrummet som nyt folketingsmedlem. Jeg bukkede ikke under for noget, så jeg kom ud med en følelse af, at forhandlingerne havde været en succes.

Hvornår var første gang, du modtog kritik fra andre folketingsmedlemmer?
Jeg lærte ret hurtigt at lægge Samira væk og tage Radikale-hatten på, som har fungeret som mit skjold. På den måde kan ingen politiske modstandere komme ind under huden på mig, medmindre de siger noget, som er rettet personligt mod mig. Jeg havde noget på spil, da jeg tidligere fremsatte et beslutningsforslag på ligestillingsområdet om, at vi skal have flere kvinder i ledelser. Mange af de blå partier syntes, at det beslutningsforslag var hul i hovedet. Det blev en rigtig lang og hård debat med en hård tone.

Hvornår oplevede du for første gang at skifte holdning til et politisk spørgsmål?
Før jeg kom i Folketinget, havde jeg i mange år syntes, at øremærket barsel i det hele taget ikke var en særlig god idé, da det var ret indgribende. Men som ligestillingsordfører fik jeg tid til at sætte mig grundigt ind i emnet og i økonomien – både for den enkelte og på et større samfundsplan. Jeg fandt tal, som viste, at barselsfordelingen mellem mænd og kvinder er vanvittig skæv. 90 procent af barslen tager kvinden, og ti procent tager manden. Det har store konsekvenser. Kvinder mister karrieremuligheder og muligheder, når de når pensionsalderen, fordi de ikke får tjent ligeså meget op, og virksomheder mister synet for at udvikle kvindelige talenter, som i sidste ende rammer vores samfundsøkonomi. Nu er jeg på alle måder en forkæmper for øremærket barsel til fædre.

Har du været særlig inspireret af andre i dit politiske arbejde?
Jeg har aldrig rigtig dyrket politiske forbilleder, men jeg har altid været meget inspireret af de kvinder, der begår sig succesfuldt i en politisk, hård verden. Fra Pia Kjærsgaard (DF) til Margrethe Vestager (R).

Hvorfor kvinder?
Jeg har selv oplevet at arbejde i en mandsdomineret verden – både som økonom og som politiker – hvor jeg hele tiden har måtte banke i bordet for at få folk til at lytte til mig og mine ambitioner. Som kvinde skal man simpelthen råbe op om sine ambitioner, før de bliver hørt. Det bliver ikke taget for givet, at man har nogle ambitioner, og det kræver noget i et jantelovsland.

Forrige artikel Dagens overblik: Analyse afslører, at Dagens overblik: Analyse afslører, at "Arne"-pensionen vil gavne få nedslidte Næste artikel Dagens overblik: Morten Messerschmidt blæser til kristen værdikamp Dagens overblik: Morten Messerschmidt blæser til kristen værdikamp
Nye målinger viser fire sider af Ellemanns udfordringer

Nye målinger viser fire sider af Ellemanns udfordringer

ÉTÅRSDAG: Flere vælgere har vendt Venstre ryggen, og vælgerne foretrækker andre statsministerkandidater. Det viser friske målinger på dagen, hvor Jakob Ellemann-Jensen kan fejre etårsjubilæum som Venstres formand. Vi har samlet fire figurer, der illustrerer udfordringerne.