Spydspidsforlig fra industrien er en strategisk begavet pleaser-pakke

ANALYSE: Markant forøgelse af fritvalgskontoen og et mindre løft på mindstelønnen baner vej for et stabilt overenskomstforløb. Men resultatet kan sætte den lokale løndannelse under pres.

Lars Sandahl Sørensen hjembragte søndag sin første overenskomst som ny DI-direktør. For Metal-formand Claus Jensen (tv.) var det tredje hak i skæftet.  
Lars Sandahl Sørensen hjembragte søndag sin første overenskomst som ny DI-direktør. For Metal-formand Claus Jensen (tv.) var det tredje hak i skæftet.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Fritvalg, fædrebarsel og fleksibilitet.

Sådan lød hovedoverskrifterne på det overenskomstforlig, som CO-Industri og Dansk Industri præsenterede på et pressemøde søndag eftermiddag.

Efter knap en måneds forhandlinger er parterne nået i mål med en ny treårig overenskomst for 230.000 ansatte i industrien. Den sætter samtidig niveauet for de øvrige sektorer, som i de kommende uger eller måneder skal forsøge at lande aftaler for den resterende del af de i alt 600.000 privatansatte.

Spydspidsforliget afspejler ikke de mørke skyer i horisonten for dansk økonomi, som arbejdsgiverne i opvarmningsfasen ellers rituelt har haft travlt med at tale op.

Fakta
  • Industrien skaber spydspidsforliget på minimallønsområdet, hvor store dele af lønnen fortsat forhandles decentralt ude på de enkelte virksomheder.
  • Det er transporten, som skaber gennembruddet og lægger niveauet for normallønsområdet, dvs. den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og arbejdsvilkår er fastlagt centralt i hovedoverenskomsten.
  • Herefter forhandler de øvrige brancher, dvs. handel og service, slagteri, rengøring, hotel og restauration og byggeri.

Man har tværtimod forhandlet på baggrund af en højkonjunktur – ikke på baggrund af begyndende recession i nabolande som Tyskland og Sverige, som DI-direktør Lars Sandahl Sørensen slog fast.

Den samlede lønramme ligger i skrivende stund gemt i de protokollater, som først i de kommende dage vil komme for dagens lys.

Men overordnet set ligner det en flot gavehøst for både yngre, midaldrende og ældre lønmodtagere, med mange små og mellemstore pakker, som går fint i spænd med tidens krav om individualisering og fleksibilitet.

CO-Industri-formand Claus Jensen forsikrer, at man samlet set har sikret reallønsfremgang i overenskomstperioden. Og selv om Metal-bossen slår fast, at han først og fremmest har forhandlet for industriens ansatte, virker resultatet i høj grad også designet til at sikre en blød landing for det samlede overenskomstforløb.

Fritvalg sikrer opbakning fra HK
Fuldt berettiget er det forøgelsen af fritvalgskontoen med tre procentpoint i perioden, som løber med opmærksomheden. Fra fordoblingen i 2017 fra to til fire procent til syv procent i 2022 er den gennemsnitlige industriarbejder nu sikret en værdi på omtrent 28.000 kroner årligt, som efter behov kan anvendes på ekstra lønkroner, pension, ferie, omsorgsdage for forældre eller seniorfridage for seniorer.

Resultatet ligger overraskende tæt på de otte procent på fritvalgskontoen, som HK har stillet som hovedkrav. Et rungende ja blandt de talstærke HK'ere burde derfor være givet, når det samlede forlig skal til afstemning.

Omvendt udløser et løft på mindstebetalingssatsen med 7,5 kroner i perioden næppe i sig selv klapsalver ved kantinebordene.

Og slet ikke i skurvognene. I hvert fald er det meget langt fra det løft på 20-30 kroner, som lønmodtagerne i byggeriet kræver som værn mod den "lovlige sociale dumping", som i fagforeningernes opfattelse finder sted, fordi de reelle lønninger i byggeriet ligger langt over de mindstesatser, som især østeuropæiske håndværkere aflønnes efter.

Læs mere: Højere mindsteløn i byggeriet kan betyde knald eller fald ved OK20

Men med det store løft på fritvalgskontoen sender industrien en valuta videre, som relativt let kan konverteres til stor værdi på andre områder.

Veksler man for eksempel én procent af fritvalgsordningen til et akkordafsavnstillæg på byggeriets område – hvor kun et mindretal ikke arbejder på akkord – vil det angivelig medføre et løft i timelønnen på omkring 20 kroner.

En forlængelse af perioden med fuld løn under sygdom fra 9 til 14 uger og tre ugers ekstra fædrebarsel med fuld løn er også hårde pakker, som samlet set vil kunne få en aftale til at glide lettere ned ude på byggepladserne.

Kan Dansk Byggeri leve med lønløft?
I 2017 stemte 60 procent af 3F's medlemmer nej til overenskomstresultatet, som kun blev båret igennem af ja-sigerne i forbund som HK og Dansk Metal.

Frustrationen udsprang især fra byggeriets område, hvor 77 procent stemte nej.

Byggeriets forhandlinger udgør også i år det mest følsomme og potentielt eksplosive led i forhandlingskæden.

Den aktivistiske venstrefløj i 3F – som er organiseret i netværket 'Arbejdere i Bevægelse' – vil med garanti finde skønhedsfejl i den ramme, som industrien nu har lagt. Men det er sikkert, at man denne gang har gjort sig ekstra umage for at undgå en ny 42-timers-regel – det, der i 2017 blev den anledning, som nej-kampagnen kunne mobilisere ud fra.

Men det er ikke kun utilfredse byggearbejdere, som kan kaste grus i maskineriet. Spørgsmålet er, om arbejdsgiverne i Dansk Byggeri er indstillet på at hæve bundniveauet i deres overenskomster, selv hvis fritvalgskontoen veksles til akkordafsavnstillæg?

Det kan i hvert fald blive opfattet som den hårde landing, som direktør for Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen har advaret om fra forhandlingernes start.

Nultimeskontrakter kan få hovedrolle på transportområdet
Men før det bliver byggeriets tur, skal transportområdet forhandle det andet af de to store forlig, som skaber gennembrud på normallønsområdet. Her stemte 63 procent nej i 2017.

Men med den politiske aftale om værn mod løndumping blandt udenlandske lastbilchauffører, som blev indgået i januar, spiller social dumping ikke længere en hovedrolle i transportens overenskomstforhandlinger.

Regeringen lander aftale om lønværn i transportbranchen i forlænget spilletid

Til gengæld er det på transportområdet, at der er størst opmærksomhed om såkaldte 'nul-timers-kontrakter', som i stigende grad anvendes i fragt- og transportbranchen.

Her har industrien ikke direkte serveret en løsning på et sølvfad, men parterne er blevet enige om at undersøge udviklingen i andre ansættelsesformer end normalt fuldtidsarbejde for derigennem at kunne vurdere, om reglerne er indrettet rigtigt.

Det giver transportgruppen i 3F et fornuftigt afsæt for en af deres hovedinteresser ved forhandlingsbordet, hvilket sammen med den samlede værdi af fritvalgskonto og andre forbedringer kan forventes at sikre en relativt udramatisk landing på transportområdet.

Ingen stor skalp til Dansk Industri
Det kan dog være svært at se den skalp, som Dansk Industri bringer med hjem fra slaget til deres 6.000 medlemsvirksomheder.

Selvfølgelig kan det være præmie nok i sig selv, at man har sikret sig arbejdsro i de næste tre år – og minimeret sandsynligheden for en storkonflikt, som ville rokke ved stabiliteten og ultimativt set industriens førerposition i forhandlingssystemet.

Men der gemmer sig også en stribe gevinster i form af fleksibilitet og rationalisering, som samlet set gør aftalen attraktiv for erhvervslivet.

Blandt andet åbnes der for, at timelønnede på ugebasis overgår til månedlig udbetaling.

Som noget nyt kan seniorer også vælge at få deres pensionsbidrag udbetalt som løn, hvis de fortsætter efter pensionsalderen. På den måde har arbejdsgiverne også sikret sig en arbejdsudbudsgevinst, hvis det som forventet kan få flere til at udsætte pensionen.

Lokal løndannelse kan komme under pres
Bagsiden af det opsigtsvækkende hop på fritvalgsordningen kan dog være, at det forskyder balancen mellem den centrale og decentrale forhandlingsstruktur.

Når en større procentuel andel af den samlede lønsum er bundet på en fritvalgsordning, levner det mindre økonomisk råderum til de lønforhandlinger, som foregår lokalt ude på arbejdspladserne.

Både i industrien, i byggeriet og i andre brancher har fagbevægelsen i den seneste overenskomstperiode brokket sig over, at arbejdsgiverne har siddet for hårdt på kassen. Den udvikling bliver næppe mindre med en markant større fritvalgsordning, som er aftalt ved det centrale forhandlingsbord.

Samlet set tegner der sig dog et billede af en strategisk begavet overenskomst på industriens område, som rummer gode muligheder for at lade sig omplante til aftaler for de 370.000 øvrige privatansatte.

Dokumentation

Hovedelementer i industriens nye overenskomst

Aftalen gælder fra 1. marts 2020 til 1. marts 2023

  • Mindstebetalingssatsen stiger med 2,5 kr. pr. år.
  • Tillæg for forskudt tid, skiftehold, overarbejde m.v. stiger med 1,6 pct. pr. år.
  • Betalingssatserne til elever og lærlinge forhøjes med i gennemsnit 1,7 pct. pr. år.
  • Bidraget til Fritvalgslønkontoen stiger med 1 procentpoint pr. år, så det pr. 1. marts 2022 udgør i alt 7 pct. af medarbejderens ferieberettigede løn.
  • Samtidig sætter parterne gang i et fælles arbejde, der skal tydeliggøre værdien af Fritvalgslønkontoen og gøre den enklere at anvende for både medarbejdere og virksomheder.
  • Perioden, hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn under orlov, udvides fra i alt 13 uger til 16 uger. Af de 16 uger har moderen ret til at holde fem uger, faderen otte, og de resterende tre kan deles mellem forældrene.   
  • Perioden, hvor sygemeldte medarbejdere under Industriens Overenskomst modtager løn fra arbejdsgiveren, udvides fra 9 uger til i alt 14 uger. Samtidig sikres det, at sygemeldte medarbejdere på skiftehold og weekendarbejdere igennem alle 14 uger modtager en løn, der er tættere på deres normale indtægt.
  • Medarbejdere, der vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen, vil fremover få bedre mulighed for at få deres pensionsbidrag udbetalt som løn.
  • Der åbnes mulighed for overgang til månedsvis lønudbetaling, hvilket vil lette lønadministrationen betydeligt i mange virksomheder.
  • Elever og lærlinge vil fremover have ret til pension, så snart de er fyldt 18 år og har 2 måneders anciennitet i virksomheden.
  • Parterne vil i fællesskab overvåge omkostningsniveauet for firmapensionsordninger inden for overenskomstens område og sikre, at de er konkurrencedygtige.  
  • Samtidig vil de i fællesskab sætte fokus på, at pensionsopsparingen for medarbejdere med få timer ikke ædes af administrationsomkostninger.
  • Parterne vil i fællesskab holde øje med udviklingen i andre ansættelsesformer end normalt fuldtidsarbejde for at kunne vurdere, om reglerne er indrettet rigtigt.
  • For at styrke vejen til nyt job for opsagte medarbejdere vil parterne opfordre regeringen og Folketinget til at skabe grundlag for, at opsagte medarbejdere fremover kan modtage støtte til op til 5 ugers relevant uddannelse fra Industriens Kompetenceudviklingsfond, selv om de ikke længere er i job.
  • Medarbejderes ret til at få støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond til uddannelse aftalt med virksomheden, er nu en blivende del af overenskomsten. Denne rettighed blev aftalt som en forsøgsordning i 2017. 
  • Virksomheder, der vælger at lade sig omfatte af en overenskomst ved at melde sig ind i DI, og ikke har en fritvalgsordning i forvejen, vil fremover kunne finansiere en del af bidraget til overenskomstens Fritvalgslønkonto inden for deres eksisterende lønomkostninger, så det bliver mere attraktivt for nye virksomheder at blive en del af den danske model.
  • Medarbejdere får fremover ret til en ekstra fridag, hvis deres barn er sygt mere end en dag. Derudover får medarbejdere ret til frihed, når de skal deltage i lægebesøg sammen med deres barn.
  • De lokale parter på den enkelte virksomhed får bedre adgang til at aftale særlige regler for medarbejdere, der arbejder i rådighedstjeneste.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00