Kommentar af 
Steen Gade

Steen Gade til Ellemann: Gør noget ved mikroplast i havene

KOMMENTAR: Regeringens plasthandleplan lider af bekymrende mangler, når det kommer til klima og ikke mindst forurening med mikroplast i havene. Vi har brug for, at plast ikke spredes i miljøet - ikke bare mere genbrug, skriver Steen Gade.

Det er helt galt, at klima og havmiljø ikke indgår i regeringens plasthandleplan, mener Steen Gade.
Det er helt galt, at klima og havmiljø ikke indgår i regeringens plasthandleplan, mener Steen Gade.Foto: /ritzau/Keith A. Ellenbogen
Steen Gade
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Cirkulær økonomi er langt mere end genbrug, selv om det desværre ikke altid ser sådan ud i den politiske debat. Det handler også om meget mere end affaldshåndtering, selv om det nærmest er normen, når det drøftes.

Helt aktuelt gælder det regeringens plasthandlingsplan fra december, der - lidt kritisk - kan betegnes som en bare lidt udbygget udgave af en genbrugshandlingsplan fra 1990’erne.

Det går ikke i 2019, hvor det burde handle om cirkulær økonomi, der skal ændre fundamentalt på den måde, vi benytter materialer på, dramatisk formindske ressourceforbruget og skridt for skridt afvikle begrebet ”affald”. Det handler jo grundlæggende om en langt bredere, tværfaglig og tværsektoriel – ja, holistisk – indgang til at løse vores udfordringerne med vores kæmpestore fodaftryk på kloden.

Cirkulær er da også et af de ord, der fylder op imellem de 27 initiativer i planen, men præger kun i begrænset omfang initiativerne. Hovedindholdet i regeringens forslag er gennemførelsen i Danmark af de beslutninger, der heldigvis allerede er taget i EU-samarbejdet. Og de dele, der kan betegnes som reelt cirkulære, er da også derfra: forbud mod mikroplast i kosmetik, plastposer og udvidet producentansvar fra 2025.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Desværre ikke på grund af Danmark i en frontposition under forhandlingerne, men på grund af Europa-Parlamentets ildsjæle.  

Det er klare forbedringer, som vi heldigvis har i hus, men tilbage står helt afgørende problemstillinger, som burde have højeste prioritet i en national handlingsplan i 2019.

I Danmark bor vi tættere på havet end de fleste andre, så alene derfor burde det være en selvfølge. at havet står meget højt på den miljøpolitiske dagsorden.

Steen Gade

Det handler om at sætte ind for at stoppe havforurening med plast – også nano- og mikroplast. Det handler om klima, der slet ikke indgår. Og det handler om materialenyttiggørelse, hvor også restaffaldet – det, der ikke direkte kan genanvendes – materialeudnyttes ved at bryde det helt ned til molekyler, der kan genopbygges til ny plast, samtidig med at uønsket kemi fjernes.

At klimaet ikke indgår direkte, er jo helt galt. Det kan vi da ikke tillade os i 2019! Og slet ikke når plastik indgår så massivt som brændsel i vores forbrændingsanlæg i Danmark. Plast er jo en anden udgave af olie – populært sagt - og planen nævner selv, at det forventes, at andelen af udnyttelse af olie til plastproduktion vil kunne vokse fra 6 procent i dag til 20 procent i 2050.

Skrappe klimamål for at sikre fortløbende reduktion af afbrænding af plast burde derfor indgå i en samlet plan. Desuden skal forskning og især udvikling af bedre metoder til nyttiggørelse af materialerne helt ned i bestanddelene indgå. Det kræver også stærkere samarbejde i EU og stærkere dansk indsats i Basel-konventionen.

Det, der bekymrer mig mest, er nok, at havet – også her – næsten bliver glemt. Det er ikke nok at se på den plast, der flyder i havet. Det burde være en selvfølge også at stille miljømål og kvantitative krav om begrænsning af nano- og mikroplast i vores havområder. Det er jo her, det hele havner, og det er her, mikroplasten bringes videre op i fødekæden, for til slut igen at ende hos os, men denne gang inde i os alle sammen.

Det er i den forbindelse en misforståelse at tro, at mikroplasten alene kommer fra den synlige plast, der tilføres havet. Nej, mikroplast kommer også fra alle mulige kilder på landjorden - lige fra tekstiler og bildæk til maling, og der kan fjernes meget fra vores spildevand, hvis vi bygger anlæg om til det. Gevinsten er dobbelt, fordi det kan indgå i at lave vores spildevandsanlæg om til også at blive energianlæg.

Næste og sidste fase af vandrammedirektivet, som nu skal fastlægges fra 2021-2027, skal blandt andet handle om at fjerne tilførsel af miljøfremmede stoffer til fjorde og nærmeste havområder. Mikroplast bør indgå sammen med farlige stoffer. Ved at fastlægge mål for havet vil vi derefter kunne ”gå baglæns” og fastlægge bindende mål for indholdet af mikroplast i spildevand og i det slam, der bringes ud på jorden.

I Danmark bor vi tættere på havet end de fleste andre, så alene derfor burde det være en selvfølge. at havet står meget højt på den miljøpolitiske dagsorden. Men desværre har Danmark de sidste år, når det gælder havforurening, spillet en decideret negativ rolle. Tænk på havbrug og landbrugspakken.

Det burde være en ny miljøministers, der gerne vil se grøn ud, simple opgave at ændre på det. Forpligtende indsats mod mikroplast i havet er en chance.

Grib den, Ellemann. Fastsæt et bindende mål for mikroplast i havet og rapportér det til EU som en del af Danmarks vandplaner og krav til havstrategien. Vi har nemlig brug for en handlingsplan, der vil forhindre, at plast spredes i miljøet. Det kræver meget mere end bedre genbrug.

--------

Steen Gade er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Gade

Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål
Lærer (Herning Seminarium 1969)

0:000:00