Studerende dropper ud af universitetet: Niveauet er for højt

Uddannelses- og Forskningsministeriet har for første gang udført en omfattende undersøgelse, der skal finde ud af, hvorfor hver sjette studerende falder fra på de videregående uddannelser.

Konklusionen på undersøgelsen er, at det i høj grad er uddannelsernes faglige niveau og indhold samt kvaliteten af undervisningen, som får de studerende til at falde fra.

Frafaldne studerende på alle typer af videregående uddannelser angiver uddannelsens faglige niveau og indhold som de mest tungtvejende årsager til at falde fra. 

Og 81 procent af de frafaldne universitetsstuderende, som har angivet det faglige niveau som årsag, mener, at niveauet var for højt på uddannelsen.

”Analysen vidner om, at vi skal være bedre til at forberede de unge på, hvad de går ind til. Og vi skal opfordre de unge til at forberede sig grundigt, inden de søger, så de får et realistisk indtryk af, hvad de begynder på,” siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i forbindelse med offentliggørelsen.

For teoretisk på universiteterne
Det faglige indhold på uddannelserne skiller frafaldne på erhvervsakademier og professionshøjskoler fra universiteterne.

Hele 52 procent af de tidligere universitetsstuderende, der nu er faldet fra, angiver, at uddannelsen var for teoretisk og for lidt fokuseret. Det er dermed den hyppigst valgte årsag til frafald for tidligere studerende på universitetet.

Dette gør sig derimod kun gældende for omkring 30 procent af de tidligere studerende på de to andre typer af videregående uddannelser.

40 procent af de frafaldne studerende giver kvaliteten af undervisningen giver en del af skylden for at droppe ud.

Fortryder arbejdet med en profession
Jobudsigten efter endt uddannelse har også stor betydning for de studerende, som falder fra en uddannelse. Således angiver næsten halvdelen, 44 procent, af de studerende, at det var en årsag til at forlade studiet.

Men udsigten til arbejdsmarkedet gør sig særligt gældende for studerende på professionshøjskolerne, hvor de studerende altså må have fortrudt at have den pågældende profession som mål.

Og måske handler det netop mere om indholdet i det arbejde, som uddannelsen sigter imod, end det handler om løn og muligheder for beskæftigelse.

Det er nemlig ikke hverken arbejdsløshed eller indkomst efter endt uddannelse, som er særlig udslagsgivende for de studerende.

Her angiver kun 15 procent af de studerende risikoen for arbejdsløshed som en årsag til at falde fra, imens endnu færre, 10 procent, angiver indkomst som en årsag.

Der er dog en stor grad af variation i spørgsmålet om indkomst. 17 procent af de frafaldne på professionshøjskolerne angiver fremtidig indkomst som en medvirkende årsag til frafald, imens det kun er 6 procent af de frafaldne fra universiteterne.

Kærestesorger og sygdom 
Personlige forhold spiller også en rolle. Familieforøgelse, sygdom i familien, eksamensangst eller kærestesorger har haft betydning for cirka en tredjedel af de studerende.

For alle tre typer af videregående uddannelser angiver studerende, som er faldet fra, at ensomhed og det sociale miljø på studiet har haft en væsentlig betydning. Faktisk er det næsten hver anden af de frafaldne studerende på universiteterne, som har følt sig ensom, inden de besluttede at stoppe.

Læs hele undersøgelsen her.