Syg Mette Frederiksen melder afbud til tv-duel med Løkke

AFBUD: S-formanden og statsministeren kommer ikke til at diskutere pension på TV 2 tirsdag aften som ellers planlagt. 

Mette Frederiksen (S) melder afbud til tv-duellen med Lars Løkke Rasmussen i aften på grund af sygdom. Duellen skulle have foregået på TV 2.
Mette Frederiksen (S) melder afbud til tv-duellen med Lars Løkke Rasmussen i aften på grund af sygdom. Duellen skulle have foregået på TV 2.Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg

Tirsdag aften skulle partiformand Mette Frederiksen (S) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter planen mødes i en direkte duel på TV 2. Men den er nu aflyst, da socialdemokraternes formand er blevet syg.

Det skriver hun på sin facebookside.

Mette Frederiksen har været syg siden weekenden. Hun skulle have deltaget i arrangementer i både Viborg og Randers lørdag og søndag, men det blev ikke til noget, da partiformanden blev ramt af et slemt maveonde. 

Af Frederiksens opslag på Facebook fremgår det, at hun fortsat er indlagt på hospitalet på grund af dehydrering. Derfor kommer hun heller ikke til at kunne deltage i duellen med Lars Løkke Rasmussen i aften, som ellers blandt andet skulle have handlet om pension.

Ifølge Mette Frederiksen bliver tv-duellen mellem de to kun udsat et par dage. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00