Tæt på DF’s nederlag: Da René Christensens borgmesterdrømme bristede

Ansigtet. Lige dér. Nederlaget.

Natten til onsdag blev René Christensen personificeringen af Dansk Folkepartis skuffende valg. Partiet gik tilbage i 70 ud af 98 kommuner. Mistede 1,3 procentpoint på landsplan, hvor man samlet landede på 8,8 procent. Og formåede ikke at sikre sig den forjættede borgmesterpost.

Partiets bedste bud på sin første borgmester var finansordfører og viceborgmester i Guldborgsund Kommune René Christensen. Men trods overvældende interesse fra medierne samt markant støtte fra partiformand Kristian Thulesen Dahl gik drømmen ikke i opfyldelse.

“Jeg er selvfølgelig skuffet. Jeg er ikke så skuffet over, at jeg ikke bliver borgmester lige nu. Jeg er mere skuffet over, at det gode projekt, som vi har brugt to år på at sætte i verden, nu må opgives,” forklarede han et samlet pressekorps i Nykøbing Falster.

Men hvordan kom det dertil? Hvad gik galt? Hvorfor fik René Christensen - en garvet, dygtig forhandler fra Christiansborg - ikke sin vilje?

Lad os gå tilbage til begyndelsen af valgaftenen.

Festen, der aldrig kom i gang
En kommunal valgaften er som en lavine. Eller en fest, der aldrig lader til at komme i gang. Hvor lokalerne forbliver halvtomme.

Indtil de pludselig er fyldte.

Der er ikke nogen, der slår på gongongen, når klokken passerer 20. Når valgstederne lukker, og de 49.981 myndige borgere i Guldborgsund Kommune forventes at have været en tur i sportshallen for at give deres besyv med.

I det mindste kunne borgmester John Brædder have dasket ceremonielt til rødvinsglasset i tilkendegivelse af, at nu er legen givet fri. Nu er spillet om borgmesterposterne sat i gang.

Vi spoler derfor tiden en time tilbage. Fem minutter på mørklagte landeveje fra rådhuset i Nykøbing Falster skridter René Christensen gården af foran sit gigantiske murstenshus. Faktisk er der tale om en nedlagt skole på tusinde kvadratmeter, som i dag blot bebos af politikerens fire personer store familie. Og så en hel masse gamle biler. Men det er en anden historie.

Der var ingen plan b
Da Altinget var på besøg i efteråret, fik Dansk Folkepartis kandidat til borgmesterposten sagt, at det ikke kunne glippe. Dog med et grin, men alligevel.

”For at være helt ærlig. Vi har ikke nogen plan b. Vi satser alt på det. Ikke kun lokalt, men også mig personligt. Vi går all in,” sagde han.

I 2013 var Guldborgsund det sted i landet, hvor DF fik det bedste resultat. Hele 22,1 procent af stemmerne havnene hos partiet. Langt over landsresultatet på 10,6 procent.

Nu modificerer René Christensen udsagnet og mener, at det mest skal ses som udtryk for, at han ikke har tid til at fokusere på risikoen for nederlag i kampens hede.

“Det svarer til, at du spørger en racerkører på startlinjen, hvad der sker, hvis han ikke vinder løbet. Og det gider hverken han eller jeg snakke om,” siger han.

Og understreger, at han ikke føler et særligt ansvar over for DF-toppen for at skulle levere et resultat.

“Det var meget skuffende for mig, at vi ikke fik borgmesterposten sidste gang. Men jeg er ikke bange for, at andre skulle blive skuffede. Jeg har en fed post som finansordfører. Det her er et tilvalg af Guldborgsund og ikke et fravalg af Christiansborg.”

Hurtigt farvel
Tilbage på rådhuset i Nykøbing er resultaterne fra aftenens afstemning så småt begyndt at løbe ind. Og det ser ikke godt ud for René Christensen.

Altså hans eget parti ser ud til at gå et par procentpoint frem. Men antallet af mandater er uændret. Og hvad værre er: At den siddende borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten styrer mod et kanonresultat.

Nu går det stærkt. Halvdelen af stemmerne er talt op. Og John Brædder balancerer på imponerende 34 procent af stemmerne. Tæt på en fordobling af de 18 procent, som han høstede i 2013. Men John er rolig. Ræsonnerer, at intet endnu er afgjort, men at det så afgjort ser godt ud.

Lokalet er pakket med folk. Politikerne har samlet sig i læderbrune sofaer med deres nærmeste. Tankerne ledes mod kendisser til award shows. Men her er ingen helflasker på bordene. Lokalbryggede øl og kolde colaer må gøre det.

Guldborgsund på landkortet
Og så er pressen rigt repræsenteret. Faktisk er så mange journalister i aftenens løb mødt op, at borgmesteren er ved at få nok.

“Jeg skal være ærlig at sige, at det er kommet bag på mig, at der har været så stor landspolitisk interesse om vores valg. Det hænger sammen med, at DF nu skal bevise, at de er klar til at tage ansvar i dansk politik. Guldborgsund er blevet prøveballon for, hvorvidt det kan lade sig gøre. Og om DF er parat til at gå med i en kommende regering,” siger han.

Det har den uheldige bieffekt, at Christiansborg ifølge John Brædder går lidt for meget op i den lokale valgkamp.

“Det har jeg hørt en del vælgere beklage sig over. Det er også lidt underligt, at man skulle se på Facebook, at Kristian Jensen ikke forstår, at Socialdemokraterne ikke vil støtte René Christensen i Guldborgsund. Hænger det sammen med finanslovsforhandlingerne? Eller er det, fordi han gerne vil af med René,” spørger han.

Undgik lokumsaftalen
Skal René Christensen have nogen chance for at blive borgmester, skal han have støtte af Socialdemokraterne. Men både op til og flere gange på valgaftenen har den socialdemokratiske spidskandidat Bo Abildgaard understreget, at han ikke kan pege på René.

Det efterlader én mulighed, som også er John Brædders skrækscenarie. At Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl indgår en lokumsaftale, der betyder, at Bo Abildgaard alligevel peger på René Christensen.

“Om jeg har fantasi til det? Det er et stort spørgsmål. Det er i al fald et af de scenarier, som er med i min strategi for at forsøge at blive borgmester. Men med mit kendskab til Bo Abildgaard har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at Christiansborg dikterer, hvad han skal,” siger Brædder.

Prøver at lave en aftale
Nu spurter resultaterne ind. 75, 80, 85 procent af stemmerne er registreret. Til sidst havner tælleren på 91,1 procent. Og bliver stående. Det ser John Brædder som sit snit til at trække Bo Abildgaard til side. De to forlader lokalbryggen, familierne og colaerne og finder tosomhed i et mødelokale på rådhusets Blok A.

Herfra går tiden i stå. Et kvarter går. En halv time. Tre kvarter. John Brædder og Bo Abildgaard snakker. Hvad de snakker om, ved ingen. Altså ud over dem selv.

I mellemtiden har René Christensen sendt en sms. Til Bo Abildgaard. Her tilbyder han socialdemokraten borgmesterposten, hvis altså Bo Abildgaard vil stå i spidsen for en konstituering bestående af S, DF og V.

I Guldborgsund spiller Venstre ikke nogen stærk rolle. I 2013 høstede partiet 13,9 procent af stemmerne. Nu stiller de med en ny mand - Ole K. Larsen - i spidsen. Men lige lidt hjalp det. Aftenens resultat siger pauvre 8,3 procent.

Men netop de 8 procent og tre mandater kan vise sig at være nok til at føre René Christensens plan ud i livet. Og fordi de tre partier netop har vedtaget et budget uden om John Brædders borgmesterkæder, så kan de hævde at have moralsk habitus til at føre planen ud i livet.

Forvirringen er total 
Tre minutter over midnat sker der noget. Bo Abildgaard forlader John Brædder. Alle tror, at han skal sidde over for René Christensen og se borgmesterdrømmene i øjnene. Men så forsvinder han ind i Guldborgsundlistens lokale - uden borgmesteren som vedhæng.

Forvirring er total. Reportere fra lokale, regionale og nationale medier kappes om tolkninger af det endte, men ingen forstår det. Næste skridt er, at Venstre entrerer den hellige Blok A og gør borgmesterens selskab. Og et kvarter senere vender socialdemokraten retur.

Og så dukker et kendt ansigt op i billedet. Lennart Damsbo-Andersen er tidligere borgmester i Nysted Kommune - en af seks syddanske kommuner, som i 2007 slog pjalterne sammen. Han taler om, at tiden nu er kommet til at fordele de berømte ben.

NU: Isolation
Men det spor når vi ikke at forfølge. For pludselig træder René Christensen frem fra sit skjul. Og han har ét budskab til pressen. At han har tabt. Og at hans drømme om borgmesterkæder nu må slukkes.

“Jeg stiller ikke op som borgmesterkandidat om fire år. Det var et personligt nederlag. Jeg ville gerne have stået i spidsen for projektet. Men politik er nogle gange mærkeligt. Man kan vinde valget, og så kan man tabe det alligevel,” siger han.

Han taler både om Dansk Folkepartis fremgang fra 22,1 til 23,8 procent i Guldborgsund. Men også om det alternative budget, som fik flertal med 16 mandater.

Men ak. Alt gik tabt. Og da John Brædder efter tre og en halv times afsondrethed på Blok A klokken 02 dukkede op, var budskabet, at han fortsætter - nu med støtte fra S og V. Og med en invitation til Enhedslisten og SF om at følge trop.

Og DF. Ja, de kan få en invitation til fremtidige forhandlinger, så partiet ikke behøver sidde mutters alene i opposition.

Isolation.

Og det kan partiet så tænke lidt over.