Kommentar af 
Tarek Ziad Hussein

Tarek Hussein: Et forbud mod LTF løser ingenting

KOMMENTAR: Alt tyder på, at Anklagemyndigheden kan få LTF opløst. Men et forbud vil hverken fjerne banden eller den dertilhørende kriminalitet, skriver Tarek Hussein.

Der er ingen, som tror på, at et forbud vil betyde, at LTF og den dertilhørende kriminalitet lige pludselig vil forsvinde, hvis et forbud bliver en realitet, mener Tarek Hussein.
Der er ingen, som tror på, at et forbud vil betyde, at LTF og den dertilhørende kriminalitet lige pludselig vil forsvinde, hvis et forbud bliver en realitet, mener Tarek Hussein.Foto: Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I dag (onsdag 6. februar) er på mange måder en historisk dag.

For første gang siden 1924 skal en dansk domstol tage stilling til opløsningen af en forening efter grundlovens § 78, stk. 2. Det sker, når Københavns Byret påbegynder prøvelsen af forbuddet mod Loyal to Familia (LTF).

I 1998 fandt daværende rigsadvokat Henning Fode ellers, at der ikke var juridisk belæg for at rejse en sag mod Hells Angels og Bandidos. Tyve år senere er en ny rigsadvokat, Jan Reckendorff, kommet frem til den modsatte konklusion, og det store spørgsmål er derfor: Hvad har ændret sig i den mellemliggende periode?

Umiddelbart kan man hurtigt få den (mis)tanke, at Rigsadvokaten har været under et politisk pres for at anlægge en sag mod LTF, som i 2017 var den primære part i en bandekrig, som efterlod 45 sårede (heraf 10 uskyldige) og 3 dræbte.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

For at kunne forbyde LTF efter grundlovens § 78, stk. 2 skal anklagemyndigheden først og fremmest bevise, at LTF er en forening og dernæst, at de virker ved vold. Det sidste er tilfældet, hvis de voldelige handlinger 1) er et dominerende/almindeligt led i LTF's virke, 2) er foregået over en vis tidsmæssig periode, og 3) udgår fra LTF.

Kernen af de fleste diskussioner om opløsning af foreninger vil meget ofte være den tredje og sidste betingelse. Anklagemyndigheden vil ikke få de store udfordringer med at bevise, at LTF er en forening i grundlovsmæssig forstand, og at medlemmer fra LTF i hobetal har begået grov kriminalitet og over lang tid. Det afgørende spørgsmål bliver, om den vold er udgået fra LTF eller er foregået på det enkelte medlems initiativ.

Umiddelbart kan man hurtigt få den (mis)tanke, at Rigsadvokaten har været under et politisk pres for at anlægge en sag mod LTF.

Tarek Hussein

I 1998 mente Rigsadvokaten ikke, at der kunne føres bevis for, at volden udgik fra Hells Angels, på trods af at 81 procent af rockergruppens medlemmer var dømt for overtrædelse af straffeloven, og at gruppen havde deltaget i en rockerkrig (Den Store Nordiske Rockerkrig), som til sammenligning får LTF til at ligne en flok pæne spejderdrenge. Men noget kunne tyde på, at både den juridiske fortolkning, herunder bevisbedømmelsen, har ændret sig.

Med indførelsen af den såkaldte bandeparagraf i straffelovens § 81 a er det lige pludselig blevet muligt at idømme lange fængselsstraffe for handlinger foretaget i relation til en bandekonflikt. Mens to personer blev dømt efter bandeparagraffen i 2016 og tre personer i 2017, blev hele 30 personer dømt efter paragraffen i 2018, herunder flere domme på 20 års fængsel for drabsforsøg i forbindelse med den førnævnte bandekrig.

Derudover står mere end 25 personer tiltalt her i 2019. Med disse domme i baghånden vil anklagemyndigheden argumentere for, at domstolene allerede har anerkendt, at den begåede voldsudøvelse er udgået fra LTF. Oven i det er det værd at nævne, at ud af LTF's 240 medlemmer var 150 bag tremmer per juli 2018 som følge af en dom eller varetægtsfængsling. 

Det virker alt i alt, som om der faktisk er en vis sandsynlighed for, at domstolene vil komme frem til, at der er juridisk belæg for opløsningen af LTF. Så er der spørgsmålet om, hvorvidt et forbud er til nogen gavn?

Der er ingen – herunder landets folkevalgte – som tror på, at et forbud vil betyde, at LTF, medlemmer og den begåede kriminalitet lige pludselig vil forsvinde, hvis et forbud bliver en realitet. I Tyskland har man i mere end 30 år forbudt over 30 bander, og alligevel vurderer det tyske politi, at de forbudte bander fortsat eksisterer og trives i bedste velgående.

Læs også

Det danske politis tillid til effekten af et forbud virker til at ligge samme sted: ”Der er endvidere ikke grundlag for at antage, at et forbud mod visse grupperinger i sig selv vil føre til et fald i den kriminalitet, som begås i tilknytning til de pågældende grupper,” udtalte Rigspolitiet i forbindelse med vurderingen af et forbud af visse bander og rockergrupper i 2010. Samtidig har flere bandeeksperter udtrykt bekymring for, at man giver LTF et kraftfuldt værktøj til den fremtidig rekruttering af nye medlemmer, da de vil være den første og eneste forbudte bande i Danmark og derved en slags outlaws.

Modsat er det utrolig svært at mønstre nogen former for sympati for LTF, Hells Angels og lignende grupperinger. Det er dybt krænkende for retsfølelsen, at man i gadebilledet kan se medlemmer af LTF, som stolt fremviser diverse symboler forbundet med en kynisk voldsudøvelse og kriminalitet. Et forbud løser dog ikke noget problem og virker i højere grad til at være udtryk for politiske nålestik snarere end effektiv politik. Men hvordan løser vi så bandeuvæsenet? 

Professor i strafferet Jørn Vestergaard har blandt andet foreslået, at man udarbejder en ny rocker- og bandelov, hvor man mere direkte kriminaliserer enkeltpersoners handlinger i tilknytning til en bande- eller rockergruppering. Her kan man lade sig inspirere af de senere års terrorlovgivning, hvorefter det ikke alene er strafbart at begå terrorhandlinger, men ligeledes strafbart at støtte, hverve personer eller lade sig hverve til og fremme eller billige terrorisme.

Der er i virkeligheden tale om en kriminalisering af de selvsamme handlinger, som også vil være ulovlige, hvis LTF opløses. Men som anført af Vestergaard virker det noget bagvendt at påbegynde en tung prøvesag, som vil tage årevis at behandle ved domstolene for ad den vej at ramme bandens medlemmer. Det kan i øvrigt nævnes, at LTF allerede er i knæ som følge af politiets indsats, og banden vil muligvis slet ikke eksistere, når et forbud har været igennem alle retsinstanser.

Så for at opsummere: Anklagemyndigheden har rigtig gode kort på hånden i den kommende sag om opløsning af LTF, men intet tyder på, at det løser bandernes tilstedeværelse eller den kriminalitet, som ligger samfundet til last.

Ovenstående indlæg er skrevet på baggrund af forfatterens specialeafhandling med titlen ”I konflikt med foreningsfriheden – forbuddet mod Loyal to Familia”.

--------

Tarek Ziad Hussein (f. 1992) er forfatter og debattør og har igennem en årrække været en stærk stemme i debatten om danske muslimers plads i det danske samfund. Han har derudover en lang fortid i foreningslivet og er aktiv i en række internationale fora for unge entrepenører. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tarek Ziad Hussein

Direktør, Dfunk, debattør og forfatter
cand.jur. (Københavns Uni. 2019)

0:000:00