Analyse af 
Erik Holstein

Teststrategien var blevet regeringens akilleshæl

ANALYSE: Mens regeringen har haft succes med den politiske opfølgning på corona-pandemien, var den sundhedsfaglige kurs ved at udvikle sig til et problem. Søndag sadlede regeringen så om og lægger nu op til en mere offensiv teststrategi, end Sundhedsstyrelsen har argumenteret for.

Sundhedsstyrelsens direktør har en naturlig autoritet og udstråling af, at krisen er i de bedste hænder. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt.
Sundhedsstyrelsens direktør har en naturlig autoritet og udstråling af, at krisen er i de bedste hænder. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Erik Holstein

"Hvis vi skal afvente evidensbaseret viden i forhold til corona, så kommer vi ganske enkelt for sent."

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun anerkendte, at beslutningen om at lukke de danske grænser er politisk. Statsministerens udtalelse kom efter, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, åbent havde fortalt, at det ikke var sundhedsfaglig evidens bag grænselukningen.

Episoden er på mange måder karakteristisk for Mette Frederiksen-regeringen, hvor det normalt er den politiske vilje, der sættes igennem – også hvis den går på tværs af råd fra embedsmænd og eksperter.

Men når det gælder teststrategien af coronavirussen, havde regeringen indtil søndag eftermiddag valgt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, selvom disse går på tværs af verdenssundhedsorganisationen WHO's strategi. Dermed var regeringen ironisk nok ved at komme i problemer, fordi den ikke satte sig igennem over for embedsmændene på et helt afgørende punkt. 

Danmark nærmer sig nu WHO's anbefalinger, men det sker lovlig sent, kostbar tid er gået tabt, og de seneste uger vidner om en zigzagkurs.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

I de bedste hænder?
På de utallige pressemøder om coronavirussen har Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) været flankeret af Søren Brostrøm. Sundhedsstyrelsens direktør er blevet en sand mediedarling med sin naturlige autoritet og udstråling af, at krisen er i de bedste hænder. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt.

En ting er, at Søren Brostrøm for et par måneder beskrev coronavirus som et kinesisk problem, som der var "meget lav sandsynlighed for" ville komme til Danmark. En vurdering, Brostrøm holdt fast i de efterfølgende uger. Netop den fejlvurdering var et af Mette Frederiksens argumenter for at gå sine egne veje ved grænselukningen, men den fejlvurdering var Brostrøm i det mindste ikke ene om på det tidspunkt.

Noget ganske er uenigheden mellem den danske sundhedsstyrelse og verdenssundhedsorganisationen (WHO). Fra toppen af WHO har man ubetinget anbefalet omfattende testning og efterfølgende opsporing af kontakter som de bedste midler til at begrænse coronapandemien.

I Danmark gik man indtil søndag den stik modsatte vej, og man har de seneste ti dage ikke testet personer med symptomer på corona, medmindre de er meget syge. Søren Brostrøm afviste over for Berlingske, at WHO’s kritik af manglende test var en specifik kritik af Danmark, men diskrepansen mellem WHO og de danske sundhedsmyndigheder skreg til himlen.

Manglende konsekvens
I den tidligste fase af coronaepidemien førte Danmark officielt en inddæmningsstrategi, hvor man testede ved coronasymptomer og isolerede de personer, der var smittet. Men ikke engang her var der tale om særlig konsekvens.

Således vakte det undren, at danskere, der kom hjem fra udbruddets europæiske epicentre i Norditalien og Ischgl i Østrig, ikke alle rutinemæssigt blev testet. Mange blev blot sat i frivillig karantæne. Og det er jo langtfra alle, der systematisk overholder en karantæne, hvis de ikke tror, de er syge.

Siden har det især kaldt på kritik, at ansatte på plejehjem ikke engang testes, selvom langt de fleste coronadødsfald sker i den ældste del af befolkningen. Det samme gælder sundhedspersonalet, der kun bliver testet, hvis de har symptomer. Og selv det er ikke engang altid tilfældet, fordi der i flere regioner har vist sig mangel på testudstyr.

Dårlig forberedt
Sydkorea er blevet fremhævet som forbillede i coronabekæmpelsen, fordi landet på rekordtid fik sygdommen under kontrol. Den sydkoreanske regering lukkede en del af samfundet ned, men frem for alt var strategien kendetegnet af en meget omfattende brug af test, så man kunne isolere de smittede og opspore deres kontakter. Det samme gælder Taiwan og Singapore. Akkurat som WHO har anbefalet.

De østasiatiske lande var bedre forberedt efter sars-epidemien for 17 år siden, men også et naboland som Norge har valgt en langt mere aktiv teststrategi. Det samme har Færøerne, der ellers har begrænset kapacitet.

Søndagens strategiændring imødekommer en del af kritikken, og Danmark nærmer sig nu WHO's anbefalinger. Men det sker lovlig sent, og de seneste uger vidner om en zigzagkurs. Samtidig er der stadig problemer med kapaciteten til testning, hvor Danmark har været dårlig forberedt.      

Politisk potens
På det økonomiske plan har regeringen til gengæld helt entydigt efterladt sig et indtryk af handlekraft og politisk potens. Sammen med et enigt Folketing har regeringen på rekordtid fået vedtaget et hav af hjælpepakker for at afbøde den økonomiske sygdom, der tegner til at blive en stadig mere ubehagelig konsekvens af coronavirussen. 

Hjælpemidlerne er blevet hurtigt optrappet, helt i takt med at krisen sundhedsmæssigt er blevet forværret:
Fra en udskydning af virksomhedernes betaling af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag 10. marts, efterfulgt af garantiordninger til små og mellemstore virksomheder, en trepartsaftale om lønkompensation til arbejdsgiverne, dækning af faste udgifter i virksomheder med stort omsætningsfald og endelig torsdagens gigantiske hjælpepakke, der åbner for at bruge et trecifret milliardbeløb på erhvervslivet.

Den brede politiske opbakning fra Liberal Alliance til Enhedslisten er helt enestående, men et resultat af, at hjælpepakkerne når meget bredt: Det er ikke kun hjælp til finanssektoren og de store virksomheder, det er også hjælp til mindre selvstændige og til freelancere, ekstra SU-lån til studerende og lettere adgang til dagpenge og sygedagpenge i en periode. Meget langt fra den ensidige hjælp, der med rund hånd blev givet til bankerne under finanskrisen.        

Regeringskilder peger på, at Mette Frederiksens massive styrkelse af Statsministeriet har været medvirkende til den systematiske strategiske planlægning og den lynhurtige effektuering af tiltagene. Det fremhæves også, at der konsekvent har været tale om forhåndsorientering af Folketingets øvrige partier for at sikre den brede opbakning. Her er tilfredsheden dog kun moderat hos partierne, hvor nogle påpeger, at orienteringen i forbindelse med trepartsaftalen var mangelfuld.   

International recession
I Finansministeriet opererer man med flere scenarier for udviklingen af den økonomiske krise, der på rekordtid er blevet en kendsgerning som følge af sundhedskrisen. 

Den mest optimistiske udgave lægger op til et hurtigt dyk og en hurtig optur. Det er den model, der passer bedst til de danske hjælpepakker, der er massive engangsindsprøjtninger til erhvervslivet. De er bundet op på idéen om, at erhvervslivet ryger i dybfryseren en kortere periode, men derefter hurtigt kan tøs op igen. 

Alt afhængig af smittekurven er det optimistiske scenarie ikke utænkeligt i en snæver dansk sammenhæng. Problemet er bare, at en verdensomspændende recession ikke længere synes at kunne undgås, og derfor kommer en række danske virksomheder uundgåeligt i klemme – uanset de massive danske hjælpepakker.  

Med den totale politiske enighed på Borgen har regeringen garderet sig mod kritik for ikke at gøre nok for at holde hånden under danske arbejdspladser. På det sundhedsfaglige område er det mere broget, men søndagens ændring af teststrategien kan forebygge noget af kritikken. Var strategiændringen først kommet efter massiv kritik fra oppositionen, havde regeringen været langt værre stillet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Søren Brostrøm

Seniorrådgiver, WHO's generaldirektør
cand.med. (Københavns Uni. 1995), speciallæge i gynækologi/obsetrik, ph.d. (Københavns Uni. 2003), MPA (CBS 2011)

0:000:00