Debat

Tidl. ambassadør: Danmark er godt på vej til en udenrigstjeneste på størrelse med Islands

KRONIK: Hvis nedskæringerne i Udenrigsministeriet fortsætter i samme tempo som nu, vil det være nedlagt om 12-15 år, skriver tidligere ambassadør Claus von Barnekow, der efterspørger en udenrigspolitisk strategi og et svar fra Jeppe Kofod (S). 

Helt tilbage i 2003 mente Jeppe Kofod, som dengang var udenrigspolitisk ordfører i S, at Udenrigsministeriet var et svækket ministerium, husker Claus von Barnekow.
Helt tilbage i 2003 mente Jeppe Kofod, som dengang var udenrigspolitisk ordfører i S, at Udenrigsministeriet var et svækket ministerium, husker Claus von Barnekow.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Claus von Barnekow
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Uden at påkalde sig opmærksomhed indledte Udenrigsministeriet tirsdag i denne uge det årlige tredages repræsentationschefmøde, hvis gennemførelse vil blive præget af Covid-19.

Udenrigsministeriets hjemmeside omtaler ikke mødet, hvor færre udeværende chefer mødes i ministeriet. Udenrigsministeren, udviklingsministeren og statsministeren taler hver fra deres vinkler. Alle deltagere er forhåbentlig klogere, når dette møde, hvor der vel lindes på låget til krukken med politiske målsætninger og strategiske overvejelser, afsluttes.  

Hvad kan man forvente om måsætninger samt strategien, det vil sige adfærden, der skal føre til målet? Der er foreløbige, meget generelle svar på det første spørgsmål. Altså, målsætningerne. Men fortsat intet svar på det andet, strategien.

I forståelsespapiret fra 2019 mellem regeringen og dens tre støttepartier siges, at: ”Danmark er et land, der hjælper mennesker i nød. Som står vagt om de internationale konventioner, aktivt arbejder for FN’s verdensmål og engageret indgår i forpligtende internationale fællesskaber. Danmark skal være et åbent land, hvor vi lever af vores udsyn til resten af verden”. Og videre: ”En ny regering vil lade Danmark påtage sig et aktivt, forpligtende og engageret internationalt ansvar (…) Danmark som medlem af EU skal arbejde for, at den politik, der føres i EU, bliver langt mere progressiv end i dag.”

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Disse generelle målsætninger er omfattet i den første af Udenrigsministeriets fire overordnede opgaver under overskriften Generel udenrigspolitik, der lyder: ”At fremme Danmarks udenrigspolitiske interesser i bred forstand gennem sikring af størst mulig indflydelse i det internationale samarbejde.”

De to andre overordnede opgaver, udviklingssamarbejde og eksport- og investeringsfremme, må selvsagt underordnes den generelle udenrigspolitik. Den fjerde hovedopgave, borgerservice, har sin særlige karakter ved, at dens mål er nødvendig hjælp til danske statsborgere i udlandet.

Danmark har råd til en stærk udenrigstjeneste. Lad os nu få det efterspurgte udspil fra regeringen om målsætninger og strategi.  

Claus von Barnekow
Seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør ved Europarådet

Luftige målsætninger uden strategier
Hvordan arbejdes der så konkret for at nå disse løse mål? Udmøntes det i konkrete delmål og en målopfyldelsespolitik, der ikke tegnes i vand? Hvad er succeskriterierne?

Hvordan man skal nå de hidtil løse målsætninger er som nævnt endnu uklart. Hvilke handlingsorienterede hypoteser, hvilke midler og hvilke adfærdsmønstre skal bringes i anvendelse? Og kan en strategi overhovedet udkrystalliseres håndgribeligt, hvis man ikke ved, hvor man er?

Strategi må baseres på en forståelse af sig selv og af den omverden, der ønskes påvirket. Det søgtes med Den grænseløse verden – Udenrigsministeriet og globaliseringen i 2006, hvor det blev gjort gældende, at Udenrigsministeriets kapacitet til at løfte opgaverne måtte øges. For 14 år siden havde teknologisternes smartphonegennembrud dog endnu ikke sat sig på hjernen og i nervesystemet.

Men da Taksøe-rapporten fra 2016, der tog udgangspunkt i Den grænseløse verden, udkom, var det gennembrud sket med yderligere øget kommunikationshastighed til følge.

Et ministerium i knæ
Når DIIS-forskeren Jessica Larsen i en artikel fra fredag den 24. august blandt andre peger på, at ”Danmark har brug for en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi”, så føjer hun sig i sin læseværdige artikel, hvor Danmarks globale interesser ikke underspilles, til rækken af artikler herom, som Altinget prisværdigt tog initiativ til i foråret.

Her stillede Altinget spørgsmålet, om Udenrigsministeriet var blevet ”discount”. Dette udtryk måtte i sammenhængen forstås som et spørgsmål om, hvorvidt politiske vinde, indadvendthed, uvidenhed og vælgerprioritering havde devalueret Udenrigsministeriet til et andenrangs- eller sekundaministerium.

Der blev reageret i femten artikler af politikere, forskere og tidligere embedsmænd fra Udenrigsministeriet. Perspektiverne var mange og afspejlede skribenternes ståsted – objekt eller subjekt – men ingen var i tvivl om nødvendigheden af en tjeneste, der kunne operere i et mere diversificeret, usikkert og teknologipræget internationalt samfund, og at det krævede yderligere ressourcer – ikke fortsatte nedskæringer – i form af flere kyndige diplomater i udlandet efter en nøje prioritering. Og det er ikke udviklingshjælp og eksportfremme, det drejer sig om i denne forbindelse.

Nogle af vurderingerne lød: ”Udenrigsministeriet måske svagere end nogensinde”, ”Udenrigsministeriet i knæ”, ”indflydelse svækkes af nedskæringer”, ”Udenrigsministeriets deroute”, ”et svagt udenrigsministerium”, ”uden for global indflydelse”, ”giv udenrigstjenesten økonomisk hjertemassage”. Med andre ord gav artiklerne Altinget ret til at stille spørgsmålet, der i hovedsagen besvaredes beskræftende. 

Læs også

Udenrigsministeren taler udenom
Det havde tjent sagen bedre, om udenrigsministeren ikke var blevet rådgivet til at kaste sig ind i debatten allerede efter den førstnævnte artikel og derefter forblive tavs. På den baggrund var det selvfølgelig lettere at gøre gældende, ”at kritik af Udenrigsministeriet rammer ved siden af”.

Ministeren afviser ved at tilkendegive, at ministeriet aldrig har været mere relevant end nu. Det er vist hørt tidligere og er jo ikke et svar på kritikken. Ingen er uenige i, at Udenrigsministeriet er særdeles vigtigt. Det er hele pointen, at det skal politisk opprioriteres, og det synes overset. At der fra iagttagerside er forskellige opfattelser af Udenrigsministeriets relative stilling blandt andre ministerier er en akademisk disciplin om forestillet og aktuel magt, som mest behændigt lægges underst i indkassen, så man kan koncentrere sig om resultater. 

Udenrigsministerens artikel afslutter med en tak for debatten og en tilkendegivelse af, at hans ”vigtigste opgaver er at tilpasse og indrette den danske udenrigstjeneste, så vi er på forkant med den verden, vi lever i”. Ingen kan være uenige i det synspunkt, så udsagnet dumper til ikke-prøven.

I 2003 citeredes Socialdemokratiets daværende udenrigspolitiske ordfører Jeppe Kofod til Jyllandsposten for at mene ”at Udenrigsministeriet i dag er et svækket ministerium”. Siden da er udenrigstjenesten yderligere skrumpet. Det følger heraf, at ministeriet under den synsvinkel da må være yderligere svækket i dag? Så hvad mener udenrigsministeren om ressourcer?

Danmark har råd til en stærk udenrigstjeneste. Lad os nu få det efterspurgte udspil fra regeringen om målsætninger og strategi.  

Udenrigsministeriet nedlagt om få år med nuværende nedskæringer
Men vil et kommende udspil, uanset at Danmark har råd til en stærk udenrigstjeneste, indeholde yderligere nedskæringer af personale og bortskæringer af områder?

Under Udenrigsministeriets post Lønninger/personaleomkostninger budgetteres der for indeværende år med 805,1 millioner kroner. I de kommende år budgetlægges der lige nu således med en personalereduktion for øje. Hvis 2020 sættes lig 100, så udgør budgetforslaget med en decimal: 774,2 millioner eller 96,2 procent i 2021, 747,6 millioner eller 92,8 procent i 2022 og 701,7 millioner eller 87,2 procent i 2023.

Med det tempo vil Udenrigsministeriet være nedlagt om 12-15 år. Under alle omstændigheder passer orkesterbesætningen ikke til dirigentens ambitioner: Er det velstående Danmark og rigsfællesskab på vej til en udenrigstjeneste på størrelse med Luxembourgs eller Islands under dække af retorisk oprustning?

Man kan med en parafrase af den fremtrædende venstrepolitiker Viggo Hørup (1841-1902) fra det daværende Venstres radikale fløj, spørge: Hvad skal det nytte med denne debat i Altinget, når regeringen allerede har angivet retningen? Man kan også håbe, at debatten nytter, og at resultatet blot lader vente på sig. Der er vælgere, der også interesser sig for Danmark i verden. 

Dokumentation

Temadebat: Er Udenrigsministeriet blevet discount?

Udenrigsministeriet kan i år fejre sit 250-års jubilæum. Men spørgsmålet er, hvor meget der reelt er at fejre for det engang så magtfulde ministerium på Asiatisk Plads.

Ministeriet har siden 00’erne været ramt af så massive besparelser, at det ifølge flere kritikere truer selve udenrigstjenesten og ministeriets indflydelse. Ikke bare i udlandet men også herhjemme, hvor specielt Finansministeriet har cementeret sin position som det stærkeste ministerium næstefter Statsministeriet.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører:

Hvilke konsekvenser har besparelserne i Udenrigsministeriet haft internationalt og nationalt? Er det danske diplomati på vej mod sammenbrud? Har Danmark mistet anseelse i EU og andre internationale fora? Har Udenrigsministeriet mistet sin relative magt og prestige i forhold til andre ministerier? Og hvad er i så fald årsagen? Er der behov for en genopretningsplan – og hvordan skal den i så fald se ud? Og giver coronakrisen anledning til at tilføje det internationale samarbejde og dermed også Udenrigsministeriet ekstra muskler i fremtiden?

Mød panelet her:

  • Jeppe Kofod (S), udenrigsminister
  • Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister, formand for Socialdemokratiet og formand for Folketinget
  • Holger K. Nielsen (SF), tidligere udenrigsminister og formand for SF
  • Michael Aastrup (V), udenrigsordfører
  • Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa
  • Martin Marcussen, professor i statskundskab, KU
  • Adam Moe Fejerskov, seniorforsker ved DIIS
  • Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Udenrigspolitisk Selskab
  • Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig
  • Niels Pultz, fhv. ambassadør i blandt andet Spanien og Irland, fhv. seniorrådgiver Tænketanken Europa
  • Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør, Europarådet
  • Niels Ersbøll, tidligere ambassadør og generalsekretær for EU's Ministerråd

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus von Barnekow

Seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem, Militærhistorisk Netværk (Dansk Militærhistorisk Kommission), fhv. ambassadør, Europarådet
cand.phil. i historie (Odense Uni.), handelsuddannet fra Købmandsskolen og Niels Brock

0:000:00