Tidligere departementschef skal være tovholder for regeringens nærhedsreform

NÆRHEDSREFORM: Jens Strunge Bonde, der er tidligere departementschef i Børne- og Socialministeriet, er blevet ansat i Statsministeriet som kommitteret til Nærhedsreformen.

Regeringen har ansat ny tovholder til Nærhedsreformen.

Valget er faldet på den tidligere departementschef i Børne- og Socialministeriet, Jens Strunge Bonde, der tiltrådte sin nye stilling pr. 9. september.

Det bekræfter Statsministeriet i en mail til Altinget.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) i oktober sidste år holdt sin åbningstale i Folketinget, fremlagde hun planerne for en ny nærhedsreform.

En nærhedsreform, der skal mindske bureaukrati og kontrol i den offentlige sektor, hvor detailstyring oppefra skal mindskes, hvorimod fokus rettes mod fagligheden og ledelsen ude på institutionerne.

Det er de planer, Jens Strunge Bonde nu skal være tovholder for. Det er ikke lykkedes at få en nærmere kommentar på den tidligere departementschef nye rolle.

Jens Strunge Bonde var departementschef i Børne- og Socialministeriet i en toårig periode under VLAK-regeringen.

Tidligere var han direktør for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der hørte under det daværende Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Forrige artikel Ekspert: Vi risikerer Ekspert: Vi risikerer "tyndere og mere slørede" efterretninger efter FE-sagen Næste artikel Tidligere særlig rådgiver skal styrke kommunikationen hos Novo Nordisk Tidligere særlig rådgiver skal styrke kommunikationen hos Novo Nordisk