Tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan er død

DØDSFALD: FN's forhenværende generalsekretær og vinder af Nobels fredspris, Kofi Annan, er død efter kort tids sygdom, 80 år gammel. 

Kofi Annan er gået bort 18. august 2018, 80 år gammel. <br>
Kofi Annan er gået bort 18. august 2018, 80 år gammel.
Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix
Ninna Gøbel Rønberg

"En stor mand er død".

Sådan indleder statsminister Lars Løkke Rasmussen sit tweet i forbindelse med nyheden om Kofi Annan, som er gået bort 80 år gammel. 

 

 

Oplysningen blev bekræftet af Kofi Annans familie lørdag 18. august på Twitter, hvor de oplyser, at han er død efter kort tids sygdomsforløb.

Hyldest til "diplomatiets rockstjerne"
Kofi Annan er af flere blevet kaldt for  "diplomatiets rockstjerne", og allerede kort tid efter offentliggørelsen denne formiddag, udtrykker en række statsoverhoveder og internationale personligheder deres sorg over og hyldest til den tidligere FN generalsekretær.

Blandt andre Nato-chef Jens Stoltenberg, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og den britiske premierminister, Theresa May.

Også den nuværende FN-generalsekretær, António Guterres, udtaler:

"Det var med dyb sorg, at jeg hørte om hans død. På mange måder var Kofi Annan FN. Han steg i graderne for at lede organisationen ind i et nyt årtusind med stor værdighed og beslutsomhed," udtaler han.

Fredsprismodtager
Kofi Annan har brugt  en stor del af sit liv i FN-systemet, hvor han startede sin karriere allerede i 1962.

I perioden 1997 til 2006 som generalsekretær for FN, hvor han i sin tid som leder blandt andet opnåede at sætte fokus på menneskerettigheder, opstille de såkaldte Millennium-mål for udvikling og at gøre fremskridt i kampen mod sygdomme som aids og malaria.

Og i 2001 modtog han Nobels fredspris for sit arbejde "for en bedre organiseret og fredelig verden".

Selv om han i 2006 fratrådte som generalsekretær, fortsatte han blandt andet sit arbejde for en fredeligere verden i Kofi Annan-fonden og som formand for The Elders, gruppen, som blev startet af Nelson Mandela.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

António Guterres

Generalsekretær, FN, fhv. portugisisk premierminister
fysik og el-ingeniørvidenskab (Instituto Superior Técnico i Lissabon)

Kofi Annan

Fhv. generalsekretær, FN
Kandidat i økonomi (efter studier i Ghana, USA og Schweiz)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00