Tidslinje: Sådan har krisen i Venstre udviklet sig dag for dag

TILBAGEBLIK: Den alvorlige partikrise i Venstre begyndte for snart en måned siden og spidser til i disse dage. Har du glemt, hvem der sagde hvad hvornår? Få overblikket her. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Venstres ledelse er under massiv beskydning fra flere fronter.

Senest har et samlet Venstre i kernelandet i Region Midtjylland, flere navngivne medlemmer af Folketinget og en tidligere V-minister krævet partiledelsens afgang.

Men uroen har ulmet siden begyndelsen af august, og i løbet af måneden er kritikken af ledelsen blusset mere og mere op. 

Læs også

Har du mistet overblikket over detaljerne? Så kan du få et overblik her. 

  • 5. august: Venstre sætter navne på sin nye gruppeledelse på Christiansborg. Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen fortsætter som henholdsvis formand og næstformand. Sidstnævnte bliver også udpeget som ny gruppeformand, mens Jakob Ellemann-Jensen bliver politisk ordfører. 
  • 8. august: Næstformand Kristian Jensen (V) udtaler sig i et stort interview med Berlingske kritisk om formand Lars Løkke Rasmussens (V) ønske om at lade Venstre indgå i et bredt regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. 
  • 9. august: Venstre holder sommergruppemøde på Kragerup Gods. Her kræver Venstre-veteran Claus Hjort Frederiksen over for folketingsgruppen, at Kristian Jensen på grund af sin kritik af Lars Løkke Rasmussen skal gå af som både næstformand og gruppeformand. 
  • 9. august: Kristian Jensen beklager på et pressemøde, at han fremsatte sin kritik i Berlingske uden at have sagt det i Venstres gruppe først. Men han slår fast, at han vil fortsætte som næstformand. 
  • 11. august: Claus Hjort Frederiksen erklærer det "delte formandskab" i Venstre for fortid. Udtrykket stammer fra 2014, hvor Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen indgik en aftale om af dele formandskabet i Venstre. 
  • 12. august: Kristian Jensen afviser, at der er blevet foretaget ændringer i Venstres ledelsesstruktur. 
  • 15. august: Lars Løkke Rasmussen skriver i en mail til Venstres medlemmer, at arbejdsdelingen i Venstre er faldet på plads. Det betyder, at han fremover selv vil være eneansvarlig for Venstres politiske retning. Samme dag skriver Claus Hjort Frederiksen på Facebook, at han ikke længere mener, at Kristian Jensen skal trække sig, men at næstformandens opgaver fremover skal aftales med formanden.
  • 19. august: To Venstre-medlemmer skriver en kronik i Jyllands-Posten, hvor de opfordrer formandskabet til at trække sig. De bakkes op af yderligere to Venstre-folk, der over for avisen støtter kronikørernes budskab. 
  • 20.-22. august: Over tre dage mødes først Venstre i Region Hovedstaden, så Region Nordjylland og sidst Region Syddanmark for at diskutere situationen i partiet, men møderne fører ikke til klare konklusioner på, om regionerne støtter ledelsen.
  • 22. august: Regionsformænd fra fire af fem regioner beder Venstres partisekretær, Claus Richter, om et telefonmøde med Lars Løkke Rasmussen. Det får de ikke.
  • 24. august: De samme regionsformænd skriver en mail til Claus Richter , som Lars Løkke Rasmussen også modtager, hvor de spørger til muligheden for at få et ekstraordinært landsmøde.
  • 25. august: Lars Løkke Rasmussen sender en video på Facebook, hvor han opfordrer til at fremrykke landsmødet til inden Folketingets åbning. Han vil genopstille som formand, siger han. 
  • 27. august: Venstres kerneland i Region Midtjylland kræver både Lars Løkke Rasmussens og Kristian Jensens afgang. De suppleres af flere Venstre-borgmestre, der går til pressen med samme budskab. Samme dag breder kritikken af ledelsen sig til Christiansborg, hvor flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe for første gang udtaler, at Løkke og Jensen bør gå af. 
  • 28. august: Venstres folketingsgruppe holder gruppemøde. Senere mødes Venstre i Region Sjælland, hvor de skal diskutere deres opbakning til ledelsen. 
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00