Topdiplomat bliver Danmarks nye faste repræsentant ved EU

EU: Jonas Bering Liisberg er blevet udnævnt til Danmarks nye faste repræsentant ved EU. Han kommer fra en stilling som udenrigspolitisk direktør i Udenrigsministeriet.

Jonas Bering Liisberg er blevet udnævnt til Danmarks nye faste repræsentant ved EU. 
Jonas Bering Liisberg er blevet udnævnt til Danmarks nye faste repræsentant ved EU. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg

Fra 4. oktober kan Jonas Bering Liisberg kalde sig Danmarks faste repræsentant ved EU. 

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. 

Jonas Bering Liisberg overtager posten efter Kim Jørgensen, der har været Danmarks faste repræsentant ved EU siden 2015. 

Kim Jørgensen skal fremover rådgive EU-kommissær Margrethe Vestager som ny kabinetschef.

Erfaren diplomat
Jonas Bering Liisberg kommer fra en stilling som udenrigspolitisk direktør i Udenrigsministeriet. En stilling, han har haft siden 2017. 

Han har været tilknyttet Udenrigsministeriet ad flere omgange siden 1995. Blandt andet som Danmarks repræsentant i sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og som ambassadør. 

Foruden sin mangeårige baggrund i udenrigspolitik har Jonas Bering Liisberg også haft flere topstillinger i det danske embedsværk. Fra 2015 til 2017 var han ansat som direktør hos Folketingets Ombudsmand. 

Jonas Bering Liisberg er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har en master i jura fra Harvard Law School.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Bering Liisberg

Direktør for Europapolitik og Arktis, Udenrigsministeriet
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), overbygning i EU-ret (Harvard Un. 2001)

Kim Jørgensen

Generaldirektør, Den Europæiske Investeringsbank i Bruxelles, fhv. kabinetchef, EU-Kommissionen (Margrethe Vestager)
cand.mag. (Københavns Uni. 1989)

0:000:00