Debat

Torsten Gejl: Velfærdsloven løser ikke årtiers nedskæringer

DEBAT: Regeringens ide om en velfærdslov er logisk og sympatisk. Men loven må ikke blive en undskyldning for at bibeholde det nuværende lave niveau, skriver politisk ordfører Torsten Gejl (ALT).

Vi frygter, at forslaget om velfærdsloven skaber et stort slagsmål om regningen mellem staten, regionerne og kommunerne, skriver Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl.
Vi frygter, at forslaget om velfærdsloven skaber et stort slagsmål om regningen mellem staten, regionerne og kommunerne, skriver Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torsten Gejl (ALT)
Politisk ordfører

Socialdemokraternes velfærdslov er sympatisk, men den løser ikke velfærdssamfundets grundlæggende problemer.

En velfærdslov er simpel logik. Selvfølgelig skal velfærden følge den demografiske udvikling, så borgernes serviceniveau ikke afhænger af størrelsen på deres årgang.

At nogle partier kan have en anden opfattelse, undrer mig oprigtigt. Hvorfor skal adgang til bad for pensionister, pædagoger for børn eller sundhed for syge være afhængig af den demografiske udvikling?

Hvis vi gør det rigtigt, kan velfærdsloven blive et godt værktøj til at gennemskue velfærdsniveau og nedskæringer og løft.

Torsten Gejl (ALT)
Politisk ordfører

Selvfølgelig skal vi korrigere, så flere ældre og børn betyder flere bevillinger, så serviceniveauet i kommunerne opretholdes.

Derfor er Socialdemokratiets idé om en velfærdslov åbenlyst rigtig. I Alternativet undrer vi os egentlig bare over, at det ikke allerede er en del af den politiske logik på Christiansborg.

Borgerlige har udsultet velfærden
Endnu har vi selvfølgelig ikke set detaljerne i Socialdemokratiets velfærdslov, men det er vigtigt, at loven ikke bliver en undskyldning for at bibeholde det nuværende lave niveau.

Næsten tyve års uafbrudt borgerligt styre har udsultet velfærden og skabt store huller i vores ellers verdensberømte sikkerhedsnet.

Flere og flere borgere falder igennem og ender på bunden uden mulighed for at komme tilbage til en normal tilværelse.

En velfærdslov er en sympatisk idé, men vi skal samtidig kigge meget grundigt på hele den danske velfærdsmodel, som er under ekstremt pres og nærmest ikkeeksisterende for mange borgere.

Lad os starte med en velfærdslov, men hurtigt komme videre til genopbygningen af velfærdssamfundet. Uden et generelt løft af hele området løser en velfærdslov ikke meget.

Læs også

Hvor ender regningen?
Velfærdsloven skal sikre, at pengene følger med, hvis der kommer flere børn og ældre. Det giver mening, men hvem administrerer loven og sikrer, at det rent faktisk sker? Og at de ekstra penge ender de rigtige steder?

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse regeringens udspil, for jeg frygter lidt, at det ender i et stort slagsmål om regningen mellem staten, regionerne og kommunerne. 

Oven i det ligger udligningsreformen. For hvordan sikrer vi et ens serviceniveau i kommunerne, når nogle kommuner oplever en stigning i antallet af ældre eller børn, mens andre oplever et fald?

Hvis vi gør det rigtigt, kan velfærdsloven blive et godt værktøj til at gennemskue velfærdsniveau og nedskæringer og løft. Det er logisk, sympatisk og fornuftigt.

Men det løser samtidig ikke de reelle udfordringer, som næsten tyve års nedskæringer har skabt for vores velfærdssamfund.

Dokumentation

Temadebat: Giver det mening at lave en velfærdslov?

Regeringen vil indføre en velfærdslov, som skal sikre, at "det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med, i takt med at der bliver flere børn og ældre".

Altinget giver ordet til partierne i Folketinget, som skal debattere, om det giver mening at lovgive med velfærdsloven, og hvordan de vil have loven udformet. Ud over partierne bidrager professor i statskundskab Michael Baggesen Klitgaard med en kommentar om styring og velfærdsøkonomi.

Her er deltagerne:
  • Alex Vanopslagh, politisk leder, Liberal Alliance
  • Kristian Thulesen Dahl, partiformand, Dansk Folkeparti
  • Michael Baggesen Klitgaard, professor i statskundskab, Syddansk Universitet
  • Nicolai Wammen, finansminister, Socialdemokratiet
  • Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten
  • Pernille Vermund, partiformand, Nye Borgerlige
  • Pia Olsen Dyhr, partiformand, Socialistisk Folkeparti
  • Simon Emil Ammitzbøll-Bille, partiformand, Fremad
  • Torsten Gejl, politisk ordfører, Alternativet.

Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre har afvist at deltage.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torsten Gejl

MF, politisk ordfører (ALT)
journalistkursus (Frontløberne 1989), kaospilot (KaosPiloterne 1993)

0:000:00