Analyse: Trepart om arbejdsfordeling lander fem minutter over fyreseddel

Det blev en lang, hård fødsel, men klokken halv to natten til mandag kom en ny trepartsaftale om arbejdsfordeling til verden i Beskæftigelsesministeriet.

Forhandlingerne har stået på siden slutningen af maj, hvor regeringens økonomiske ekspertråd anbefalede at udfase lønkompensation og i stedet etablere en attraktiv arbejdsfordelingsordning, som kan hjælpe virksomheder og ansatte, som er under pres fra coronakrisen.

Men ekspertenes råd har vist sig svære at realisere i praksis, og trepartsforhandlingerne så før sommerferien ud til at være kørt helt i grøften.

Nu er det alligevel lykkedes at lande et kompromis, som er nogenlunde spiseligt for alle.

At det ikke har været let, understreges af den sene landing.

Missede skarp bagkant
Der er blevet forhandlet intenst for at nå i mål med en aftale før lørdag, hvor lønkompensationsordningen udløb.

Optimalt set skulle trepartsaftalen været præsenteret som en ny livline til de knap 20.000 personer, som lørdag mistede muligheden for lønkompensation.

Det er en streg i regningen for regeringen og arbejdsmarkedets parter, at man misser den skarpe bagkant, og allerede nu er der historier om virksomheder, som allerede har underskrevet fyresedlerne, og for hvem redningen kommer alt for sent.

Det vil dog være en mindre ridse i lakken for trepartssamarbejdet, som nu for sjette gang under coronakrisen viser sig i stand til at levere løsninger til de akutte udfordringer.

Omdrejningspunktet i den nye aftale er, at virksomheder nu får ret til sætte ansatte mellem 20 og 50 procent ned i tid, hvis de til gengæld kan undgå at fyre medarbejdere.

Medarbejderne får til gengæld 120 procent af dagpengesatsen for de timer, de arbejder mindre end fuld tid - svarende til 23.000 kroner per måned. Regningen løber op i ca. 300 millioner kroner, som splittes nogenlunde ligeligt mellem staten og arbejdsgiverne.

Funktionærer bevarer opsigelsesvarsler
Arbejdsfordeling eksisterer allerede i overenskomster på industriens og byggeriets område, men udvides nu til at omfatte alle brancher - også virksomheder uden overenskomst.

Det er arbejdsgiverne, som har presset på for at få udvidet arbejdsfordeling til også at omfatte funktionærområdet. Netop det ønske har udgjort den største knast i forhandlingerne, fordi især fagforbundet HK - og delvist hovedorganisationen Akademikerne, har stået værn om de opsigelsesvarsler på tre-seks måneder, som er garanteret i funktionærloven. 

God aftale om arbejdsfordeling. Vores funktionærer bevarer fulde rettigheder, max dagpengesats hæves til 23.000 og dagene tæller ikke med i DP-perioden. Endnu et redskab til arb.givere for at undgår fyringer #dkpol #arbejde pic.twitter.com/qAoQMRYlMz

— Kim Simonsen (@Kimsimonsen_) August 31, 2020

At dagpengesatsen er skruet helt op på 120 procent, skal nok ses som et led i kompromisset, hvor medarbejdere omfattet af funktionærloven selv må vælge, om de vil indgå i arbejdsfordeling eller gøre brug af deres opsigelsesvarsel. Det sidste vil næppe være særlig attraktivt, med mindre man har et andet godt job på hånden, til gengæld kan man falde tilbage på sit opsigelsesvarsel, når arbejdsfordelingsordningen udløber.

Aftalen er samtidig yderligere forsødet for fagbevægelsen ved, at man ikke bruger af sin dagpengeret, når man er under arbejdsfordeling.

Ordningen er også kun midlertidig, og gælder indtil videre indtil nytår, med mulighed for, at etablerede arbejdsfordelinger kan løbe fire måneder ind i 2021.

Ikke-forsikrede skal betale mere
Et andet indbygget dilemma i forhandlingerne har været adgangen til arbejdsfordeling for lønmodtagere, som ikke står i a-kasse.

At åbne dagpengesystemet for personer, som ikke har købt forsikringen i tide, har været en rød klud i øjnene på mange i fagbevægelsen. Omvendt ville en ordning, som kun var forbeholdt a-kassemedlemmer, ikke give mening i forhold til ambitionen om at lave en redningsplanke for alle.

Kompromisset er blevet, at ikke-forsikrede skal betale tre måneders a-kassekontingent pr. måned, hvis de ønsker at modtage supplerende dagpenge under arbejdsfordeling. En lønmodtager, som står uden for a-kasse, vil altså skulle betale knap 1.500 kroner om måneden under arbejdsfordeling, mens et a-kassemedlem slipper med de normale knap 500 kroner.

Nye medlemmer af a-kasser, som endnu ikker har optjent dagpengeret, betaler dobbelt kontingent under arbejdsfordeling.

Ifølge Altingets oplysninger er det forventningen, at 25.000-30.000 personer vil blive omfattet af arbejdsfordeling.