Trods udsigt til presset økonomi: Støttepartier fastholder velfærdskrav for milliarder

FINANSLOV: Coronakrisen kan sætte økonomien under fornyet pres, og regeringen vil ikke garantere penge til at løfte velfærden de kommende år. Støttepartier kræver fortsat finanslov med flere penge til ældre og børn.

Særligt flere penge til ældreområdet står højt på støttepartiers ønskeseddel til en kommende finanslovsaftale.
Særligt flere penge til ældreområdet står højt på støttepartiers ønskeseddel til en kommende finanslovsaftale.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Der bliver formentlig ikke råd til mærkbare løft af velfærden de kommende år.

I hvert fald ikke hvis man spørger regeringen og finansminister Nicolai Wammen (S), der frygter, at den seneste måneds høje coronasmittetal i Danmark og Europa vil sende samfundsøkonomien på en ny nedtur.

Dermed kan coronakrisen spænde ben for den velfærdsoffensiv, som regeringen og dens støttepartier lagde op til, da de sidste år overtog den parlamentariske magt i Danmark.

”Når vi har så store udgifter, som vi har nu i forhold til corona, så er der ikke råd til, at vi kan lave alle mulige andre ting,” siger finansminister Nicolai Wammen.

Det er stadig lige så vigtigt som tidligere at opjustere på velfærdsområderne.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Finansordfører

Beskeden kom, da han mandag formiddag afholdt pressemøde om regeringens nye prioriteter til de finanslovsforhandlinger, som officielt blev indledt senere på dagen.

Her præsenterede finansministeren en række større initiativer, som skal bidrage til at sikre arbejdspladser og holde hånden under danske virksomheder.

Færre penge til nye initiativer
Det skete alt sammen under overskriften om ’en grøn genstart’ af økonomien. Og i regeringens prioritering mellem coronabekæmpelse, grøn omstilling og velfærd, er det sidstnævnte, der har trukket det korteste strå.

”Når vi skal lave en finanslov, kommer partierne til at prioritere hårdere, end man har skullet gøre det tidligere,” siger Nicolai Wammen.

Han henviser blandt andet til, at finanslovens såkaldte forhandlingsreserve til permanente udgiftsforøgelser i år lyder på 1,5 milliarder kroner, hvor den sidste år lød på 2,1 milliarder kroner.

0:000:00