Udlændingestyrelsen: Derfor kan visse syriske flygtninge sendes hjem

Af Anders Dorph
Vicedirektør i Udlændingestyrelsen

Helle Munk Ravnborg, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, skriver 20. marts om Udlændingestyrelsens igangværende undersøgelse af, om opholdstilladelser til visse syriske flygtninge skal inddrages. Baggrunden er, at de danske udlændingemyndigheder vurderer, at forholdene i Damaskus-provinsen er forbedret. Lad mig afklare, med hvilken ret disse inddragelser kan finde sted, og hvilke flygtninge der præcist er tale om.

Afgørende lovændring om inddragelse
Udlændingestyrelsen har inddraget et antal opholdstilladelser vedrørende somaliske flygtninge i 2017 og 2018 og forbereder nu at føre nogle prøvesager for Flygtningenævnet med henblik på inddragelse af visse syriske flygtninges tilladelser.

Disse sager følger af en lovændring fra februar 2015, fremlagt af den daværende regering og vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Den skiller de flygtninge ud, som alene har fået beskyttelse og ophold på grund af de generelle forhold i hjemlandet. I modsætning til tidligere kan deres opholdstilladelse herefter inddrages, selv om sikkerhedssituationen fortsat er alvorlig.

Det fremgår blandt andet udtrykkeligt af bemærkningerne til loven, at der kan ske inddragelse efter forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, ”uanset at forholdene − trods forbedringerne − fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige”.

Markant forbedring af forholdene i Damaskus-provinsen
Lovbemærkningerne beskriver, hvordan sådanne inddragelser harmonerer med konventionerne.

Når Folketinget vedtager en lovændring, skal myndighederne naturligvis følge den. Og for så vidt angår Syrien, har der været en markant forbedring af forholdene i Damaskus-provinsen.

Anders Dorph
Vicedirektør i Udlændingestyrelsen

I Flygtningekonventionen er vilkårene for inddragelse mere restriktive end vilkårene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtninge, der har fået ophold efter den sidstnævnte konvention, nyder derfor ikke den samme beskyttelse mod inddragelse. Men det havde den gruppe flygtninge i en vis udstrækning gjort efter dansk praksis indtil da. De var i det store hele blevet sidestillet med flygtninge, der havde ophold efter Flygtningekonventionen, uanset at der ikke var grundlag for det. Med lovændringen blev en ny praksis præciseret.

Når Folketinget vedtager en lovændring, skal myndighederne naturligvis følge den. Og for så vidt angår Syrien, har der været en markant forbedring af forholdene i Damaskus-provinsen.

"Den blotte tilstedeværelse"
Helle Munk Ravnborg mener, at der ikke er fredeligt nok i Syrien til hjemsendelser. Lad mig afklare, hvad der i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kræves af generel voldsudøvelse, for at situationen berettiger til beskyttelse.

I 2011 traf Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom vedrørende somaliske flygtninge, hvoraf det fremgik, at situationen i Somalia var så alvorlig, at ”den blotte tilstedeværelse” for enhver borger i landet udgjorde en reel risiko for overgreb, som berettigede til beskyttelse efter menneskerettighedskonventionens artikel 3.

Det betyder, at en diskussion om graden af fred ikke er relevant i forhold til menneskerettighedskonventionen og i forhold til det danske lovgrundlag. Det relevante er, om ”den blotte tilstedeværelse”  i Damaskus-provinsen udgør en risiko. Udlændingestyrelsen har vurderet, at denne grad af risiko ikke længere er til stede i provinsen. Samme vurdering har Flygtningenævnet.

Hvilke syriske flygtninge taler vi om?
Helle Munk Ravnborg frygter for hjemsendelse af syrere, der er flygtet på grund af det syriske regimes overgreb, har deltaget i demonstrationer mod regimet eller kritiseret det. Det er en misforståelse. Flygtninge med konkrete, individuelle, myndighedsrelaterede asylmotiver får ikke inddraget opholdstilladelsen som følge af de forbedrede generelle forhold.

Denne gruppe vil således fortsat få beskyttelse i Danmark. 

Den gruppe, der er i betragtning i forhold til den ændrede praksis, er alene syrere fra Damaskus-provisen, som har fået asyl på baggrund af de generelle forhold. De har hidtil fået såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, en bestemmelse, der blev indført i 2015, og som er møntet på asylansøgere uden individuelle asylmotiver. Deres opholdstilladelse kan ud fra de danske regler inddrages eller nægtes forlænget, nu hvor den generelle sikkerhedssituation i Damaskus-provinsen er forbedret.

Nogle af disse syrere kan dog være familiemedlemmer til herboende flygtninge med konventionsstatus, og som fortsat har ret til beskyttelse. 

Derfor står Danmark alene
Helle Munk Ravnborg undrer sig over, at Danmark står alene med beslutningen om at inddrage visse syreres opholdstilladelser. Andre vestlige lande følger ikke op.