Debat

Underviser: Børnene ville stemme for flere søde voksne

DEBAT: I daginstitutionerne oplever vores børn kummerlige forhold og voksne mennesker, som er pressede og ikke har tid til at vise omsorg for dem. Derfor ville de nok stemme på flere søde og stærke voksne, hvis de havde stemmeret, skriver cand.pæd. og underviser i pædagogik Maria Kaare Petersson. 

Børnene i vuggestuer og børnehaver ville formentlig stemme på flere søde og stærke hænder, der har tid til at vise omsorg, skriver Maria Kaare Petersson.
Børnene i vuggestuer og børnehaver ville formentlig stemme på flere søde og stærke hænder, der har tid til at vise omsorg, skriver Maria Kaare Petersson.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Maria Kaare Petersson
Underviser på Københavns Professionshøjskole, cand.pæd. i pædagogisk psykologi

Det må være frustrerende ikke at have indflydelse på sin egen hverdag. Børnene i de danske daginstitutioner har længe lidt under kummerlige forhold, hvor værdifuld kontakt med en voksen kun er noget, man har kunnet drømme om.

Mange forældre har i forbindelse med #hvorerderenvoksen lavet demonstrationer, råbt højt, stået frem, vist passion og dedikation på børnenes vegne. Alt sammen i håb om, at det vil skabe forandring for de mindste i vores samfund.

Men hvad ville børnene mon selv sige, hvis de kunne ytre deres mening og fortælle os, hvad de synes om deres tilværelse? Hvad ville vi få at vide? Tænk, hvis børnene kunne afgive deres stemme til det kommende folketingsvalg og lade historier fra deres hverdag blive hørt og anerkendt. For hvad betyder mest for dem? Hvad er vigtigt, når man er et vuggestuebarn eller børnehavebarn?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Ingen tid til omsorg for børnene
Undersøgelser viser, at det, der betyder mest for børn i daginstitutioner, er at have gode venner at lege med, og at de voksne omkring dem er søde.

Lad os dvæle lidt ved de søde voksne. Søde voksne er rart, men pressede voksne er realiteten. Det er, hvad børnene får. Under de nuværende forhold i danske daginstitutioner ser man, at mange børn bliver efterladt til sig selv. Tomme blikke, gråd, frustration i en hverdag, som de ikke kan se en vej ud af. Vi oplever pædagoger, der ikke har tid til at yde den nødvendige omsorg, som børnene har brug for.

Under de nuværende forhold i danske daginstitutioner ser man, at mange børn bliver efterladt til sig selv. Tomme blikke, gråd, frustration i en hverdag, som de ikke kan se en vej ud af.

Maria Kaare Petersson
Underviser, Københavns Professionshøjskole

Derudover gives der udtryk for afmagt, tegn på stress og en dalende tro på, at tingene bliver bedre. Dette er tragisk nok udtryk, som opleves både fra børn og voksne i daginstitutioner. Disse forhold lever børn og voksne under hver dag. Børnenes unikke chance for at udleve en god og værdifuld barndom går tabt. Hvad ville børnene sige til os? Til alle folketingskandidaterne?

Ville de være vrede på os? Ville de kunne tilgive os?

Vi tog fejl
Set ud fra et børneperspektiv som teoretisk begreb vil børn gerne ses, høres og mødes i deres interesser og oplevelser af verden. De hungrer efter at fortælle os deres historier og vise os deres syn på verden, sådan som de kender den. På godt og ondt. Dette sker ikke nu − for der er ingen, der har tid til at stoppe og lytte efter. Men som børneperspektivet også lægger op til, kan vi som voksne "hente os selv ind" og sige, at vi tog fejl. Vi kan vise børnene, at vi forsøger at gøre ondt godt igen.

Vi bør nemlig have modet til at indrømme, at vi kunne have handlet anderledes. At det ikke er deres skyld, og at vi nu tager ansvar. Det fortjener børnene at se, høre og opleve!

Der er ingen tvivl om, at mange forældre er bekymrede på deres børns vegne og nu griber til handling. Forestillingen om daglig omsorgssvigt grundet manglende pædagogisk personale er ikke acceptabel. Den dårlige samvittighed over samtidig at fortsætte med at aflevere børnene i daginstitutionen bliver mødt med det paradoks, at man gerne vil bakke op omkring den pædagogiske praksis og ikke trække stikket ud fuldstændig.

For når pædagogisk praksis fungerer, er det fantastisk for børn at være i. De bliver stimuleret, får leget med vennerne, får omsorg og opmærksomhed fra voksne og udlever en værdig barndom. Alt dette takket være engageret personale og høj pædagogisk faglighed.

Flere søde og stærke voksne
Men mange steder i landet fungerer det ikke. Pædagogikken drukner, og børnene synker med.

Budskabet her handler nemlig ikke kun om flere hænder, men flere stærke hænder – fagligt personale, som kan omfavne børnenes historier og oplevelser hver eneste dag. Det er nemlig søde voksne i børnenes øjne.

Læs også

Så ja, hvad ville børnene mon stemme, hvis de kunne? Måske tænker de ikke så meget i kroner og øre, men nærmere muligheden for at få de søde voksne tilbage. Voksne, som har tid og overskud til dem. Spørgsmålet er, om vi ser, hvad børnene hver dag giver udtryk for, og handler på det. Om vi formår at rette op på uhensigtsmæssige prioriteringer og historisk dårlige normeringer.

Muligheden for søde voksne kræver, at der rent faktisk er voksne til stede. Derfor denne opsang – ydmygt forsøgt anskuet fra børnenes perspektiv, vel at mærke.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Kaare Petersson

Underviser, pædagogik, Københavns Professionshøjskole, fhv. analyse- og udviklingskonsulent, Rummets sprog,
cand. pæd. i pædagogisk psykologi (Aarhus Uni. 2017)

0:000:00