USA starter med blød charme i Grønland

ANALYSE: Med bløde midler forsøger USA at indpode grønlænderne amerikanske værdier. Men det er først, når der kommer hårde midler på bordet, at det for alvor vil gøre en forskel.

Hvad koster det at undervise et barn i Grønland? Et spørgsmål, som man nok ikke vil tro optager diplomater på et lands ambassade i Danmark. Men det gør det på den amerikanske ambassade på Dag Hammerskjölds Alle på Østerbro i København.

Her er man nemlig meget optaget af det grønlandske uddannelsessystem, og hvordan man kan understøtte en forbedring af uddannelsessystemet samt give den grønlandske befolkning et kompetenceløft.

Fokus på uddannelse er det ene ben i en amerikansk ”public diplomacy-indsats” i Grønland, som repræsentanter fra den amerikanske ambassade i sidste uge løftede lidt af sløret for over for Altinget.

Indsatsen har til formål at gøre grønlænderne mere glade for amerikanske værdier og kultur. Grønland er nemlig i Washingtons optik beliggende i en region, der er strategisk vigtig for USA. Derfor hjælper det hvis man deler de samme værdier og taler det samme sprog, lyder ræsonnementet på Dag Hammerskjölds Allé og i Washington. 

Kappe forsyningslinje
Det andet ben i den amerikanske charmeoffensiv handler om handel og erhvervsudvikling. Selvom amerikanerne godt ved, at Grønland med sine omkring 56.000 indbyggere blot er ”en lille by i USA”, så er man meget opsat på, at amerikanske virksomheder får bedre muligheder for at sælge varer til grønlænderne. Og man lægger ikke skjul på, at man godt kunne tænke sig at kappe den forsyningslinje fra Danmark, som i dag er den vej, langt de fleste varer kommer til Grønland. Til det formål ser amerikanerne interessante muligheder i det samarbejde, som islandske Eimskip og grønlandske Royal Arctic Line har indgået. Desuden vil man gerne hjælpe Grønland med at udbygge sin turistindustri, så landet bliver mindre afhængig af fiskeriet og det danske bloktilskud.

Helt konkret består public diplomacy-initiativet lige nu af ni programmer, der blandt andet er et ”amerikansk hjørne” på Grønlands Universitet i Nuuk, af støtte til grønlandske engelsklærere, betalte studieture til USA og ekspertrådgivning om bæredygtig turisme.

Diplomaterne vil ikke sætte tal på, hvor mange dollars initiativerne beløber sig til, men der er ingen tvivl om, at det er småpenge for amerikanerne. Men småpenge, som skal lægge en vigtig bund for den øgede interesse for Grønland og øget tilstedeværelse i Grønland, som USA ikke lægger skjul på, at de ønsker. Mest ekstremt kom det til udtryk i præsident Donald Trumps tanker om ligefrem at købe Grønland. 

I en hel anden kaliber
Dilemmaet for de amerikanske diplomater, som arbejder med denne bløde charmeoffensiv, er, at den er blød og med meget lille reel økonomisk betydning her og nu for det grønlandske samfund. Det handler om ”hearts and minds” og ikke om ”cool cash”.

Den spiller, som for alvor kan gøre noget for at få grønlænderne til at holde endnu mere af USA, er det amerikanske flyvevåben. For det er her man blandt andet bestemmer, hvem der skal stå for den civile drift af Thule Air Base i Nordvestgrønland. En kontrakt, som et amerikansk firma i 2014 overtog, efter at grønlandsk selskab havde haft kontrakten i årtier og i den periode havde genereret store indtægter til den grønlandske landskasse. Kommer kontrakten tilbage på grønlandske hænder, så vil det blive bemærket.

Det er også her, man på et tidspunkt formentlig gør os andre klogere på det konkrete indhold i sidste års udmelding om, at flyvevåbnet er interesseret i at investere i Grønlands lufthavnsinfrastruktur. I bedste fald kan amerikanerne være parate til at foretage markante investeringer, som vil gøre økonomisk gavn for det grønlandske samfund i en hel anden kaliber end en ekspert i bæredygtig turisme kan.

 

Forrige artikel Radikale sætter S på plads: Fingrene væk fra satspulje-pengene Radikale sætter S på plads: Fingrene væk fra satspulje-pengene Næste artikel Tidligere politisk chef hos Alternativet går til Klimaministeriet Tidligere politisk chef hos Alternativet går til Klimaministeriet