Usikkerhed om reform øger medarbejderflugt fra Rigspolitiet

Regeringen varslede allerede i begyndelsen af året en halvering af Rigspolitiet som optakt til forhandlingerne med Folketingets partier om en ny politireform. 

Siden da har markant flere medarbejdere i organisationen søgt nye græsgange, viser en opgørelse fra Rigspolitiet, som Altinget har fået aktindsigt i.

Fra oktober sidste år har 231 medarbejdere sagt deres stilling i Rigspolitiet op, året forinden lød tallet på 133. Og alene på politiområdet er antallet af opsigelser steget fra 25 til 47. 

Det er ikke muligt at fastslå årsagen til opsigelserne alene på baggrund af tallene, men spørger man Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, er der ingen tvivl.

”Det er en stor stigning, og det skyldes hovedsageligt usikkerheden om politireformen, hvor regeringen vil halvere Rigspolitiet. Usikkerheden har næsten varet i et år, og spørgsmålene om en flerårsaftale for dansk politi er stadig uafklarede,” siger han og tilføjer:

”Det risikerer også at gøre det sværere at rekruttere medarbejdere i fremtiden. Og det har allerede fået den konsekvens, at vi har mistet nogle dygtige og kompetente medarbejdere, som har mulighed for at søge andre steder hen.”

"Usikkerheden har næsten varet i et år, og spørgsmålene om en flerårsaftale for dansk politi er stadig uafklarede."

Claus Oxfeldt
Formand for Politiforbundet

Også i Rigspolitiet står det klart, at usikkerheden, om hvor de politiske forhandlinger ender, har fået flere medarbejdere til at søge væk. Og ledelsen har ikke mulighed for at agere på usikkerheden, så længe aftalen endnu ikke er faldet på plads.  

”Der er ingen tvivl om, at ventetiden på en flerårsaftale sammen med en generel sparerunde her i 2020 spiller ind. Usikkerheden om Rigspolitiets fremtid betyder selvfølgelig, at flere medarbejdere overvejer at prøve noget andet,” siger Lene Vejrum, der er HR-direktør i Rigspolitiet. 

”Gift for organisationer”
Anders Drejer, der er professor ved institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, kalder usikkerhedens varighed ”dybt problematisk”.

Han hæfter sig ved, at også cheferne sidder ”som lus mellem to negle”, fordi de ikke har mulighed for at håndtere medarbejdernes bekymring for fremtiden, så længe bolden ligger hos politikerne.

”Som tommelfingerregel kan medarbejdere holde til den type usikkerhed i tre måneder. Og de medarbejdere, der har masser af muligheder, er ofte de første til at forlade skuden," siger Anders Drejer og tilføjer:

”Det er gift for en organisation, at der bliver meldt en gennemgribende reform ud, som derefter trækker i langdrag. Og man kan forestille sig, at flere af de medarbejdere, der søger nye græsgange, slet ikke ville være blevet ramt af sparekniven med den kommende reform.”

SF: Uanstændig langtrukken proces
Hos SF er der forståelse for medarbejdere, som med en afsked har taget konsekvensen af usikkerheden om politireformen, fortæller partiets retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun frygter, at usikkerheden om fremtiden fører til ’brain drain’ af Rigspolitiet.

”Der kan meget vel være medarbejdere iblandt, som vi virkelig gerne ville have beholdt. Det er uanstændigt over for medarbejderne, at det har trukket umanerligt lang tid ud. Og det er formentlig også det, vi ser konsekvensen af nu,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Venstre maner til besindighed
Det vækker undren hos Venstres Preben Bang Henriksen, at der peges på udspillet til politireformen som forklaring på det stigende antal opsigelser.

”Det er meget vidtgående at træffe beslutning om opsigelse, fordi der ligger et forhandlingsudspil på bordet, som ikke er færdigt. Derfor undrer jeg mig over konklusionen, at det skulle være årsagen,” siger han.

Hvorfor undrer det dig, at usikkerhed om halvering af Rigspolitiet skulle kunne få medarbejdere til at søge væk?

”Det kan jeg heller ikke udelukke, men jeg kan ikke læse folks tanker, jeg kan kun høre, hvad der bliver gættet på. Men uanset hvad, skal vi ikke droppe ændringer af ren angst for opsigelser. Vent nu lige og se, hvad resultatet bliver af forhandlingerne.”

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S), men det har ikke været muligt.