Valgforsker: Så små er Løkkes chancer for genvalg

VALGCHANCER: Det vil kræve et historisk comeback, hvis Lars Løkke Rasmussen også skal kunne kalde sig statsminister efter valget. Det vurderer valgforsker Frederik Hjorth på baggrund af en ny analyse.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står lige nu ikke til genvalg i meningsmålingerne. 
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står lige nu ikke til genvalg i meningsmålingerne. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Arp

I omegnen af fem procentpoint.

Det er forspringet, som blå blok med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen ifølge det seneste snit af meningsmålinger fra februar skal hente for at genvinde flertallet i Folketinget.

Men kan det overhovedet lade sig gøre?

Det har valgforsker ved Københavns Universitet Frederik Hjorth forsøgt at undersøge ved at se på ændringerne i blå blok i samtlige intervaller på tre uger, som en valgkamp typisk varer, siden begyndelsen af 2010.

Blå blok skal have et forløb under en valgkamp, som er bedre end 99 procent af de tidligere observerede forløb af samme længde.

Frederik Hjorth
Valgforsker ved Københavns Universitet

Og der er dårligt nyt til den siddende statsminister:

”De forskydninger, som Lars Løkke lige nu har brug for, sker kun i omkring én procent af tilfældene. Blå blok skal altså have et forløb under en valgkamp, som er bedre end 99 procent af de tidligere observerede forløb af samme længde. Derfor er hans chancer også meget små,” siger Frederik Hjorth til Altinget.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Grafens x-akse viser ændringen i blå bloks opbakning, mens y-aksen viser antallet af intervaller. Kilde: Valgforsker ved Københavns Universitet Frederik Hjorth

Løkke har én stor fordel
Analysen fortæller, at blokkene i intervaller på tre uger ikke flytter sig ret meget, og Lars Løkke Rasmussen skal derfor hive et comeback af de helt store frem for at genvinde magten.

Valgforsker Frederik Hjorth har dog svært ved at se, hvordan den nuværende regering vil formå at indhente det store forspring:

”Det er ikke så tydeligt, hvilke redskaber regeringen har for at skabe en ny politisk dagsorden. Da vi gik ind i 2019, var der et stort sundhedsudspil på vej, som skulle sætte dagsordenen og skabe en masse gunstig omtale for regeringen. Men det håb ser efterhånden ret tyndt ud,” vurderer Frederik Hjorth.

Statsministeren har dog særligt én trumf til rådighed, der ifølge valgforskeren kan være en stor fordel:

”Han bestemmer selv, hvornår valget bliver udskrevet, og det er derfor op til ham, hvornår man skal begynde at tælle de her tre uger. Men den frihed og det råderum bliver jo også mindre dag for dag,” siger Frederik Hjorth.

Valgkamp og tvivlere
Resultatet af analysen viser, at blokkene historisk forskyder sig beskedent på tre uger.

En periode med valgkamp vil dog typisk adskille sig fra et almindeligt interval på tre uger, da der vil være en større eksponering af partiernes politiske budskaber.

Men blå bloks chancer bliver heller ikke større af at se tilbage på tidligere valgkampe:

”En valgkamp er bestemt ikke en tilfældig tre ugers periode. Men hvis man går tilbage til 1990, har der ikke været en valgkamp, hvor blokkene har forskudt sig så meget, som Lars Løkke lige nu har brug for,” siger valgforsker Frederik Hjorth.

Læs også

I analysen bliver antallet af tvivlere og deres mulige betydning heller ikke medregnet.

Og det er der god grund til:

”Der er rigeligt med tvivlere til at sikre blå blok sejren. Men det er bare sådan, at tvivlere generelt ender med at stemme nogenlunde ligeligt mellem de to blokke, ligesom mange af dem ender med slet ikke at stemme. Det forklarer også, hvorfor de er i tvivl,” siger Frederik Hjorth.  

Læs hele analysen her.

Seneste valg
Ved folketingsvalget i 2015 fik blå blok 51,5 procent af stemmerne mod rød bloks 47,7 procent.

Helle Thorning-Schmidt (S) udskrev valget 27. maj og fire dage senere viste et snit af meningsmålingerne, at blå blok stod til 50,4 procent af stemmerne, mens rød blok lå til at hente 49,1 procent.

Blå blok øgede dermed forspringet med godt og vel tre procentpoint i løbet af valgkampen, hvilket ikke vil være nok ved det kommende valg.

De seneste meningsmålinger peger desuden på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen muligvis slet ikke kan nøjes med at hente de føromtalte fem procentpoint.

I Norstats seneste måling foretaget for Altinget og Jyllands- Posten står rød blok nemlig til 55,1 procent af stemmerne, mens blå blok kun står til 42,9 procent.

Skal man tro målingen, er forspringet, som blå blok og Lars Løkke Rasmussen skal hente, dermed øget til cirka 12 procentpoint. 

Dokumentation

Om analysen
På et tidspunkt trykker statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på den berømte valgknap, og så vil der formentlig være omkring tre uger til, at danskerne skal en tur i valgboksen. 

Vi ved ikke, hvor meget blokkene ender med at forskyde sig i den kommende valgkamp, men en god rettesnor er at se tilbage på, hvor meget de to blokke traditionelt flytter sig. Ikke kun i tidligere valgkampe, men også i almindelighed. 

Valgforsker ved Københavns Universitet Frederik Hjorth har i den forbindelse taget afsæt i politologen Erik Gahner Larsens oversigt over meningsmålinger siden begyndelsen af 2010 og udregnet ændringerne i samtlige 3.347 intervaller på tre uger.

Ved at aflæse ændringerne kan man dermed få et overblik over, hvor mange gange tidligere blå blok har formået at indhente et forspring på omkring fem procentpoint på tre uger, som en valgkamp typisk varer. 

Læs hele analysen her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frederik Georg Hjorth

Lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
ph.d. i statskundskab (Københavns Uni. 2016), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00