Vejen er banet for briternes farvel til EU

BRUXELLES:  Den britiske premierminister starter allerede sin kampagne for at få solgt skilsmisseaftalen med EU inden et topmøde søndag, hvor EU's stats- og regeringschefer formelt skal sige ja til vilkårene for den britiske exit.

I et brev stilet direkte til den britiske befolkning appellerer Theresa May til både sit folk og politikerne, der skal stemme aftalen igennem, om at "stille sig bag Brexit" og "finde sammen som et folk igen".

Efter at den 585 sider lange skilsmissetraktat de seneste uger er blevet heglet igennem af kritikere for at gøre Storbritannien til en vasalstat, lægger hun sig i selen for at overbevise omverdenen om, at aftalen starter "et nyt kapitel i vores nationale liv".

"Det er en aftale for en lysere fremtid, som gør det muligt for os at gribe de muligheder, som ligger foran os," skriver May.

Hun lover briterne kontrollen tilbage med deres grænser og penge. Og hun opfordrer til, at landet lægger små toethalvt års opslidende national debat i kølvandet på afstemningen bag sig efter Brexit-dag 29. marts næste år.

"Jeg ønsker, at det skal være et øjeblik for fornyelse og forsoning," skriver hun.

Ingen champagne eller gravøl
Mødet mellem May og de 27 øvrige europæiske stats- og regeringschefer i Bruxelles bliver en forholdsvis kort og kontant affære.

Der skal, med en EU-diplomats ord, "hverken drikkes champagne eller gravøl". Men mødet skal markere slutningen på de svære og opslidende forhandlinger, der er endt i den omfattende udtrædelsestraktat og en politisk erklæring, der kridter banen op for, hvordan forholdet mellem de to parter skal blive på sigt.

"Der er ingen, der har grund til at være glade," lød det fra formanden for EU-ledernes sammenslutningen, Det Europæiske Råd, Donald Tusk, i mødeinvitationen til de øvrige EU-ledere.

"Der er ikke nogen, der har ønsket at besejre nogen i disse forhandlinger. Vi ledte alle sammen efter en god og fair aftale. Og jeg mener, at vi endelig har fundet det bedst mulige kompromis."

Spansk drama
Invitationen til EU-lederne blev først sendt ud klokken tre lørdag eftermiddag.

Først da var det lykkedes at fjerne de sidste knaster for aftalen, der blev holdt gidsel af den spanske regering på grund af spørgsmålet om Gibraltar, det britiske territorium på spidsen af Andalusien.

Flere erklæringer og breve vil nu følge med skilsmissepapirerne, som gør det klart, at spørgsmålet om, hvorvidt den omstridte klippe skal omfattes af fremtidige aftaler mellem EU og briterne, skal afgøres mellem Spanien og Storbritannien.

Udenrigsminister Josep Borrell kalder aftalen "den vigtigste siden Utrecht-traktaten i 1713" med henvisning til Freden i Utrecht i slutningen af den spanske arvefølgekrig, hvor Gibraltar endte på britiske hænder.

Gået i fisk
Men det er ikke det eneste spørgsmål, som har trukket tænder ud på forhandlerne i sidste øjeblik. Også fiskeriet i britisk farvand har bekymret en række af de lande, som i dag henter store dele af deres fangster der.

Særligt den franske regering har været meget tydelig med sine ønsker om, at briterne kun skal kunne sælge fisk og skaldyr til EU's indre marked i fremtiden, hvis de fortsat tillader både fra andre lande i deres farvande. Men ifølge iagttagere i Bruxelles er det ikke dem, der har råbt højest på møderne.

"Det er faktisk ikke franskmændene, som har været hårdest. De mest besværlige er danskerne. De har været meget oprørte," lyder det fra en EU-kilde fra et andet land.

En rapport fra Aalborg Universitet konkluderede tidligere på året, at et luk for dansk fiskeri i britisk farvand kunne koste danske fiskere mellem en halv og en hel milliard og flere hundrede arbejdspladser.