Vemmer gav børn mod og mæle over for de voksne

”Vi finder bare nogen, der mener det samme som os, og sætter dem i fjernsynet.”

Omtrent sådan opererede den navnkundige programchef gennem en menneskealder for DR's B&U-afdeling Mogens Vemmer, der nu er død, 84 år gammel.

Hans børne- og ungdomsprogrammer formede alle os, der var børn i 60'erne og århundredet ud. Vores selvsyn på børns betydning og rettigheder, navnlig. Men også ligestilling, fri kærlighed og tolerance var fællesord for de programmer i tv og radio, der i stor stil udkom fra Vemmers afdeling. I B&U's sendeflade var børn noget. De måtte godt sige de voksne imod. De måtte godt stille spørgsmål. Sådan avler man demokrater.

Var Mogens Vemmer et politisk menneske? Ja, men først og sidst var han pædagog, børneven, formidler, idémand og organisator. Det var den gode historie til sine elskede børn, der bjergtog ham. Kvalitet i børneprogrammerne drev ham. Og kunne de laves billigt og nemt med enkel teknik, samtidig med at kvaliteten var af international standard, var han lykkelig. Hvis ikke teknikerne kunne finde ud af det uden at få flere penge, fandt han selv en billig mikrofon og placerede den helt rigtigt.

Selvfølgelig var Mogens Vemmer politisk – som alle mediemennesker. Hans sympatier lå nok omkring SF. Socialdemokrat, som så mange i DR's cheflag dengang, var han ikke. Om sit eget politiske ståsted sagde Mogens Vemmer lunt i 2006 til tv2.dk:

 "Jeg føler mig ikke hjemme noget politisk sted. Har aldrig været medlem af noget parti. Er medlem af folkekirken, og det er så det. Hvis jeg stemte efter hjertet, måtte jeg sælge mit hus. Jeg lukrerer på den borgerlige regerings modvilje mod at beskatte middelstandens husejere."

Når en anden af de sidste årtiers store danske personligheder, Centrum-Demokraternes stifter, Erhard Jakobsen, gik i kødet på ”de røde lejesvende” i B&U, der indoktrinerede børnene, kunne Mogens Vemmer lægge arm lige op. Det var i den forbindelse, han opfandt metoden: ”Hvis vi ikke må mene noget selv i tv, så finder vi bare nogen, der mener det samme som os, og sætter dem i fjernsynet.”

Dette blev muntert og tidstypisk skildret i teaterstykket ”Erhard mod monopolet” sidste år på teatret Mungo Park, hvor de to spillede lige op. 1-1. Eller endte den uafgjort? På mange måder fik Vemmer det sidste ord efter Erhard Jakobsen. Som vist også var stykkets morale? Men det gør ikke så meget for pluralismen, salige Erhard – i dag har vi jo TV 2. 

Men var der noget om Erhard Jakobsens korstog? Mogens Vemmer selv gjorde sit skatbræt sådan op:

"Mine medarbejdere kom fra progressive, radikaliserede kredse. Ikke sådan nogen med "sin egen lykkes smed". Vi måtte ligefrem opsøge borgerdyrene for at få balance på redaktionen. De politisk radikale var simpelthen de mest aktive. De tog patent på at være ungdomsvenlige og interessere sig for den næste generation. Børnevenlighed, som jeg kalder det. Rent ud sagt så flokkedes yderst venstreorienterede om B&U-afdelingen. Der var flere meninger end fakta at få fra medarbejderne. Ingen af dem var jo journalister i starten."

Det siger ikke så lidt at spille op og over, når modstanderen var ildsprudlende, skånselsløse Erhard. Den ene mere pigekær end den anden. I sine grundigt tilrettelagte erindringer ”Fjernsyn for dig” fra 2006, der til forfatterens skuffelse blev udbredt i et ufortjent lille oplag, fortæller Vemmer næsten lystigt om, hvordan han som ung lærerstuderende fik en tjans som oplæser i radioen. Det blev påskuddet til at invitere den ene dejlige skønmø efter den anden hen i Radiohuset på passende aftentider. Det har næppe været kedeligt for nogen af parterne. Men det kan man jo ikke høre i radioen.

På den tid, da Vemmer var blevet B&U-chefen, var DR-programcheferne konger af deres afdelinger. Mogens Vemmer var blandt dem af første generation, der var med fra tv's barndom og kom til at sidde allerlængst. Hans drive, unge sind og nysgerrighed gjorde udslaget. Hvem var det så, han fandt, der mente det samme som ham selv, og som han satte i fjernsynet?

Mange af navnene – som Poul Nesgaard, Søren Kragh-Jacobsen og hans helt særligt nære ven, den afdøde skuespiller Jesper Klein – er nævnt på tværs af mediebilledet hér ved dødsfaldet. Men mange flere fik chancen. Det retfærdige er at sige, at disse venner og familiemedlemmer, der fik airplay i Vemmers store sendeflade, ikke firkantet bare var ”røde lejesvende”, hvis de da overhovedet var politiske og socialister som chefen. De var først og fremmest talenter og skabte stort børne-tv. De, der siger noget andet, politiserer selv.

Det var uden tvivl ikke gået i dagens mere kontrollerede, puritanske overvågningssamfund at tage sine familiemedlemmer og venner ind i DR-varmen. Det erkendte Mogens Vemmer selv på sine gamle dage – som gerne blev tilbragt i det eventyrlige, blå familiesommerhus i Gilleleje eller på havnebænken i Gudhjem, som afdelingens/svigermors klassiker ”Sonja fra Saxogade” allerede bragte ham til i 60’erne.

Sagen er jo bare, at B&U's medarbejdere gennemgående var så glimrende begavede til at lave børne-tv og -radio. Ja, måske var rækkefølgen gerne, at superspotteren Mogens først fandt talenterne, så blev han ven med dem. Eller kom i familie med dem! Ligesom Erhards CD var et familieforetagende. Jo – de to slægtede ikke hinanden på.

I grunden lignede Mogens Vemmer ikke den, han var. Udenpå som en pæn bogholder, man kunne gå forbi – men et fast, skarpt blik afslørede, hvad der var indeni: et kreativt, ambitiøst, humoristisk, fremsynet menneske, der satte barnet før den voksne.

Han kerede sig om sine nære. Var én blevet enkemand, inviterede Mogens og Katrine hyppigt hjem i Hellerup-villaen med malerier på væggene og Bamse i haven. Så blev der trøstet, lyttet og hygget over god mad. Så skulle der snakkes igennem. Altid opdateret på det aktuelle var værterne. Var en anden blevet ”for gammel til at være på tv”, ringede Vemmer rundt til sit endnu store netværk og skaffede arbejde.

Denne betydelige indsats for det danske barn, det store radio- og tv-talent ... for DR's hele historie er det værd at huske på i dag, hvor dansk tv og kulturlivet tager afsked med Gyngemosens gamle eg.

Bisættelse: Lørdag 7. marts 2020 fra Gentofte Kirke.