Debat

Venstre: Kofods idé om partipolitisk udenrigspolitik er stendød

DEBAT: Udenrigspolitik er for vigtigt til at gøre til et partipolitisk spørgsmål. Den skal have bred forankring, og den bør bygges på både værdier og interesser, skriver Michael Aastrup Jensen (V).

I Venstre kan kan man ikke forstå, hvorfor regeringen endnu ikke har støttet de sanktioner mod Hviderusland, som de baltiske lande har indført, skriver Michael Aastrup Jensen (V).
I Venstre kan kan man ikke forstå, hvorfor regeringen endnu ikke har støttet de sanktioner mod Hviderusland, som de baltiske lande har indført, skriver Michael Aastrup Jensen (V).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsordfører

For Venstre er det en selvfølge, at Danmarks udenrigspolitik skal kombinere interesser og værdier. Når udenrigsministeren mener, at udenrigspolitikken skal bestå af 'socialdemokratiske' værdier som demokrati, menneskerettigheder, lighed, ret og pligt og forpligtende fællesskaber, har jeg svært ved at se det særligt socialdemokratiske i de værdier.

Det er for mig at se universelle og danske værdier, som i forvejen er en fast bestanddel af vores udenrigspolitik. Udenrigspolitikken skal være stabil og udarbejdes på tværs af Folketinget og i tæt koordination med de danske repræsentationer og diplomaterne i udenrigsministeriet.

Derfor er vi nødt til hurtigst muligt at begrave ideen om en ren partipolitisk udenrigspolitik. En stabil og langsigtet udenrigspolitisk strategi kræver en bred forankring i vores folkestyre, hvor der er enighed om prioriteter, interesser og værdier mange år frem.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men det skal også indeholde et handlerum, hvor man hurtigt kan gribe mulighederne og realisere dele af den udenrigspolitiske strategi.

Manglende opbakning til sanktioner
Konkret er der for tiden et handlerum for at vise den hviderussiske befolkning, at vi bakker dem op.

En langsigtet udenrigspolitik er vigtig for at sikre danske interesser og vise, at vi fortsat har en udenrigspolitisk rolle at spille. Derfor er det afgørende, at vi også fremadrettet har en bredt forankret udenrigspolitik, hvor vi er enige om de store linjer. 

Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsordfører

Ved at indføre sanktioner mod de dele af det hviderussiske styre, der agerer håndlangere for præsident Lukasjenko, kan vi slå ned på dem, der ikke ønsker demokrati og ikke respekterer menneskerettigheder.

I Venstre er vi uforstående over for, hvorfor man fra regeringens side endnu ikke har bakket op om de økonomiske og civile sanktioner, som de baltiske lande har påført Hviderusland. Det er personlige sanktioner, målrettet dem der udøver repression over for civile i et forsøg på at fastholde magten.

Her skal vi netop turde gå forrest sammen med de baltiske lande og ikke vente på EU. For mig at se er det ikke enten eller men både og, når det kommer til pålægge sanktioner mod Hviderusland.

Internationale fora skal udnyttes
Vi bør fremover i højere grad bruge de institutioner og råd, som Danmark er en del af, til aktivt at fremme vores interesser og værdier. Det er klart, og det er her, vi virkelig kan realisere dele af vores udenrigspolitik.

Det betyder, at vi skal bruge flere kræfter på at afsøge, hvilke muligheder vi har for at få realiseret vores udenrigspolitiske interesser gennem eksempelvis FN, Nato, Østersørådet og EU.

Samtidig skal vi holde vores samarbejdspartnere op på de værdier, som mange af institutionerne er grundlagt på, og udnytte, at vi er en del af en globaliseret verden med mange muligheder.

Skal vi fremme danske interesser, er de mange institutioner og fora, Danmark er en del af, en vigtig brik. Men det skal ikke være en sovepude for udenrigspolitiske tiltag, som vi kan påføre på egen hånd.

Når man i EU har fået sparket sanktionssnakken vedrørende Hviderusland til hjørne, fordi Cypern mener, der også skal påføres sanktioner på Tyrkiet, så skal vi ikke vente, men gå forrest.

Værdier og interesser går hånd i hånd
Vi er samtidig nødt til at være realistiske uden at gå på kompromis med vores værdier. Vi skal ikke acceptere brud på menneskerettighederne, og vi skal gennem bilateralt og institutionelt arbejde fremme demokratisk udvikling i Østeuropa og Afrika.

Det er i vores interesse, at Ukraine, Hviderusland og Georgien bliver succesrige og stabile demokratier. En øget indsats for demokratisering og udvikling i Østeuropa er et godt eksempel på, at værdier og interesser går hånd i hånd i vores udenrigspolitik og ikke skal ses som modsætninger.  

En langsigtet udenrigspolitik er vigtig for at sikre danske interesser og vise, at vi fortsat har en udenrigspolitisk rolle at spille. Derfor er det afgørende, at vi også fremadrettet har en bredt forankret udenrigspolitik, hvor vi er enige om de store linjer. 

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal Danmarks nye udenrigsstrategi se ud?

Jeppe Kofod (S) vil inden for et halvt år fremlægge en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, der tager udgangspunkt i danske og socialdemokratiske værdier og ikke nødvendigvis i økonomiske interesser, lyder det fra udenrigsministeren.

Han fremhæver blandt andet demokrati, menneskerettigheder, lighed, ret og pligt og forpligtende fællesskaber som bærende elementer. Som udgangspunkt bliver det en socialdemokratisk strategi, uden bidrag fra de andre partier i Folketinget.

Altinget benytter anledningen og har spurgt partiernes udenrigsordførere: Hvordan skal Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi se ud? Er det en god idé, at den tager udgangspunkt i værdier frem for interesser? Og hvad kommer det reelt til at betyde?

 

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Aastrup Jensen

MF (V), formand, Det Udenrigspolitiske Nævn
akademiøkonom (Det Danske Erhvervsakademi 1999)

0:000:00