Vestager om ny kommission: Vi skal genskabe det fælles DNA

I løbet af de sidste fem år er Margrethe Vestager blevet en international politisk superstjerne gennem sit arbejde som EU's konkurrencekommissær, hvor hun blandt andet har sendt flere milliardbøder efter amerikanske tech-giganter.

Men da den tidligere radikale leder lørdag deltog i Radikale Venstres landsmøde i Nyborg, blev hun modtaget med så bragende klapsalver, at der ikke var nogen tvivl om, hvor Vestager har sine politiske rødder.

Altinget mødte Margrethe Vestager til en samtale om fremtiden for det fælles europæiske projekt, og hvordan hun agter at håndtere udfordringerne i sit nye job som ledende næstformand i Ursula von der Leyens kommission.

Retsstaten har ingen model
Det er uden tøven, når Margrethe Vestager udpeger det, der i hendes øjne er EU-samarbejdets største udfordring.

Hvis man får sammentømrede grupper af lande, der ser sig selv som en opposition, så har vi et meget stort problem.

Margrethe Vestager
Dansk kommissær

Det er hverken klimaforandringer, migration eller skattespekulation på tværs af landegrænser, men derimod det interne samarbejde i Europa.

"Der er ikke noget, vi ikke kan løse, hvis vi gør det sammen. Men de diskussioner, der har været mellem Øst- og Vesteuropa, er noget af det mest skadelige overhovedet for vores evne til at finde fælles løsninger. Vi skal genskabe vores fælles DNA."

Den afgående Juncker-kommissions arbejde er flere gange blevet besværliggjort på grund af uenigheder mellem de vest- og østeuropæiske medlemslande.

"Det er ikke et problem, at lande laver alliancer. Det er ikke nyt. Men hvis man får sammentømrede grupper af lande, der ser sig selv som en opposition, så har vi et meget stort problem. Det er den indre funktionsmåde, der er udfordringen. Den tror jeg er nøglen til, at vi kan løse alle de andre svære ting, vi har foran os."

Den nuværende kommission har haft en del sammenstød med østeuropæiske lande som Ungarn og Polen.

Hvordan skal man imødekomme dem uden at gå på kompromis med nogle af de demokratiske principper, som mange mener, at de overskrider?

"Når vi diskuterer retsstaten, og hvordan man indretter sig, er det vigtigt, at det er en løbende diskussion, for der findes jo ikke en færdig model for, hvordan retsstaten skal se ud. Det skal ikke kun være noget, vi taler om, når nogen er ved at gå den gale vej – for eksempel når dommere ikke længere er uafhængige," siger Margrethe Vestager.

Landenes størrelse må ikke have betydning
Margrethe Vestager har siden 2014 besat jobbet som EU's konkurrencekommissær.

Her er hun blevet kendt for sin armlægning med store internationale virksomheder og for at have udskrevet milliardbøder til blandt andre Google og Apple.

Det har fået den amerikanske præsident, Donald Trump, til at udtale, at Vestager formentlig hader USA mere end nogen anden person, han nogensinde har mødt.

Nu står den danske konkurrencekommissær over for en forfremmelse af de helt store.

Hun er indstillet til posten som ledende næstformand i Europa-Kommissionen, hvor også hun vil fortsætte som konkurrencekommissær, men nu også med ansvar for det digitale område.

Margrethe Vestager slog fast, at hun fortsat ikke kan løfte sløret for, hvilke konkrete opgaver det er, hun kommer til at fokusere på sin nye position.

Men hvordan vil du udnytte din nye position som ledende næstformand til at "genskabe det europæiske DNA"?

"Noget af det, som jeg allerede har gjort i løbet af den her periode, og som jeg vil fortsætte med, er at gøre det til virkelighed, at vi alle er ens. Man får ikke sin fusion lettere igennem, fordi man kommer fra et stort eller et rigt land. Og når vi lægger sag an mod en virksomhed, gør det ingen forskel, hvilket flag den har i ryggen."

Vestager vil ud af Europas hovedstæder
En af de opgaver, den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har fremhævet, at en kommission under hendes lederskab kommer til at fokusere på, er at bringe EU tættere på borgerne.

Derfor har hun blandt andet krævet, at hver og en af hendes 27 kommissærer sørger for at aflægge et besøg i alle EU's medlemslande inden for det første halve år af deres mandat.

Og selvom Margrethe Vestager allerede har besøgt samtlige af medlemslandene, ser hun frem til at gribe turnéen anderledes an denne gang.

"Jeg planlægger at tage skridtet videre og bruge mere tid uden for hovedstæderne. Ikke fordi jeg vil ud og lære folk en masse om EU, men for selv at lære noget."

Er det noget, du også vil kræve af de kommissærer, der kommer under din ledelse?

"Jeg synes, de skal finde deres egen form, for vi er alle forskellige. Men det er meget vigtigt, at kommissionens arbejde ikke kun foregår i Bruxelles. Det skal også foregå der, hvor folk bliver påvirket af de beslutninger, der bliver truffet."

Løkke tilbød Vestager magten
Mens Vestager gør klar til sin høring i Europa-Parlamentet, der skal godkende hende som ledende næstformand og kommissær, har en historie om en anden toppost-stilling fået liv.

12. september skrev Henrik Kjerrumgaard, der er tidligere særlig rådgiver for Margrethe Vestager, et indlæg i Altinget, hvori han fortæller, at Lars Løkke Rasmussen efter folketingsvalget i 2011 tilbød den dengang radikale leder statsministerposten.

Er det, Henrik Kjerrumgaard fortæller, sandt?

"Hvis jeg skal beskrive det med et billede, var det ligesom at modtage en  e-mail fra en person, der udgiver sig for at være en nigeriansk prins, der har arvet 200 millioner dollars, men som har en smule svært ved at få hold på pengene. Derfor beder han dig om at hjælpe ved lige at oplyse dit kontonummer, så han kan overføre alle pengene til dig. I øvrigt uden nogen sammenligning mellem nigerianske prinser og Lars Løkke."

Så det var aldrig noget, du overvejede?

"Nej. Vi tog det med et smil på læben, for der var alligevel ikke mandater til det."