Vismænd advarer mod at droppe stigende pensionsalder, men der er råd til at justere forsigtigt på planerne

De økonomiske vismænd sender igen en klar advarsel til de politikere, der har talt om at droppe planerne om at lade pensionsalderen stige.

“Finanspolitikken vurderes at være mere end holdbar. En helt central forudsætning herfor er dog, at pensions- og tilbagetrækningsalderen øges i takt med stigende levealder, sådan at der bevares en balance mellem antallet af år, vi er på henholdsvis uden for arbejdsmarkedet," siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelelse på dagen, hvor vismændene fremlægger deres halvårlige status på dansk økonomi.

Samtidig skriver vismændene dog i rapporten, at den danske økonomi er overholdbar på langt sigt, og det giver luft til, at man forsigtigt kan skrue på planerne om at lade pensionsalderen blive ved med at stige i jævn takt for alle.

Muligt at lempe
Her i efteråret skal Folketinget bekræfte aftalen om, at aldersgrænserne for folkepensionen skal hæves til næste trin, og det har - sammen med diskussionen om Arnes pension - sat gang i debatten om, hvorvidt pensionsalderen bare kan blive ved med at stige. Vismændene og andre økonomer har advaret kraftigt imod at droppe den stigende pensionsalder, fordi det er hele grundlaget for den sunde, danske økonomi.

Men nu siger vismændene altså, at der i teorien er plads til forsigtige justeringer af aftalen.

"Indekseringen af aldersgrænserne har været et afgørende element i at skabe en holdbar finanspolitik. Med den nuværende beregnede overholdbarhed er det dog muligt at lempe indekseringsreglerne uden at sætte holdbarheden over styr," skriver vismændene i rapporten.

De understreger dog, at der vil være en risiko ved at gøre det, fordi man vil gøre økonomien mere sårbar over for de usikkerheder, der er i prognoserne, og fordi man vil bruge af den luft, som ellers ville kunne bruges på andre prioriteter.

Overvej at lempe budgetloven
Vismændene kommer også med en anbefaling til politikerne om at se på den stramme danske budgetlov. I dag må de offentlige budgetter ikke have et underskud på mere end en halv procent af BNP, men der er ifølge vismændene "gode argumenter" for at lempe loven, så man fremover må køre med underskud på op til 1 procent af BNP.

“Vi vurderer, at der er gode argumenter for at sænke underskudsgrænsen. I lyset af, at de offentlige finanser er mere end holdbare, mener vi, at en lavere underskudsgrænse er økonomisk ansvarlig,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelelse. 

En lempelse vil give staten bedre mulighed for at afbøde effekterne af en krise eller undgå at skulle stramme op på et tidspunkt, hvor der er brug for det modsatte.

Lemp ikke finanspolitikken mere
Vismændene konkluderer også, at dansk økonomi blev hårdt ramt af coronapandemien, og selv om ledigheden faldt henover sommeren, kan den forventes at flade ud eller stige igen nu, hvor virussen spreder sig igen og medfører restriktioner verden over. 

“Hjælpepakker og andre finanspolitiske lempelser har bidraget til, at dansk økonomi ser ud til at være kommet relativt nådigt igennem i hvert fald første del af coronapandemien. Den økonomiske udvikling den kommende tid vil i høj grad være bestemt af udviklingen i smittebilledet i både Danmark og i udlandet,” siger overvismand, Carl-Johan Dalgaard.

Og så fraråder vismændene at lempe finanspolitikken mere end planlagt lige nu.

“Finanspolitikken er lempet markant under coronakrisen, og det er velbegrundet. Vores bedste bud er, at ledigheden vil falde i 2021 og ind i 2022, og derfor mener vi ikke, der er brug for flere lempelser end dem, der allerede er vedtaget og planlagt," lyder det fra Carl-Johan Dalgaard.