Debat

VKO: Regeringen kan ikke længere regere uden om Folketinget

DEBAT: Regeringen skal straks indstille sit hemmelighedskræmmeri og begynde at svare rettidigt på ministerspørgsmål, skriver Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF) og Mai Mercado (K).

Vi skal have Danmark tilbage til normalen – også i Folketinget, mener Karsten Lauritzen, Peter Skaarup og Mai Mercado.
Vi skal have Danmark tilbage til normalen – også i Folketinget, mener Karsten Lauritzen, Peter Skaarup og Mai Mercado.Foto: Maria Albrechtsen Mortensen, Mads Joakim Rimer Rasmussen og Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF) og Mai Mercado (K)
Gruppenæstformand, gruppeformand og gruppeformand

For fem uger siden blev det meste af det danske samfund lukket ned, og rigtig mange danskere blev beordret til at blive hjemme og minimere deres udgang fra hjemmet.

Det var både dramatisk og meget drastisk, men vi havde naturligvis forståelse for, at regeringen havde brug for handlerum i en særlig situation. 

I flere uger har regeringen under den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksens ledelse styret landet relativt egenrådigt. De andre folketingspartiers partiledere er blevet orienteret løbende før nye, ofte vidtrækkende indgreb i danskernes frihedsrettigheder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men debatten om omfanget af regeringens indgreb og muligheden for at spørge ind til det bagvedliggende for indgrebene har det været småt med. Nedlukningen af Danmark blev reelt skabt per dekret af statsminister Mette Frederiksen.

Folketinget skal agere vagthund
Folketinget har til opgave at kontrollere regeringen og at agere vagthund. I en verdensomspændende krise siger det sig selv, at behovet for at kunne kigge regeringen efter i sømmene stiger.

Det er usundt og skadeligt for Folkestyret, hvis Danmark ledes via daglige pressemøder af varierende længde.

Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF) og Mai Mercado (K)
Gruppenæstformand, gruppeformand og gruppeformand

For folkestyrets bedste. Og fordi det til syvende og sidst skaber legitimitet bag beslutningerne, når vi får indsigt i det grundlag beslutninger træffes på. 

Den gode nyhed er, at Danmark indtil videre er sluppet nogenlunde helskindet gennem covid-19 pandemien – i al fald i sammenligning med Italien, Spanien, New York og andre hårdt ramte steder.

Det skyldes uden tvivl, at alle partier på Christiansborg valgte borgfreden, da statsministeren ønskede at gribe resolut ind for at minimere antallet af smittede og døde.

Nu er det vores mål at få Danmark tilbage til normalen, så hurtigt som det er sundhedsmæssigt forsvarligt, Men det er ikke kun det civile samfund og arbejdspladserne, der skal genåbnes. Det skal Folketinget også.

Det betyder, at regeringen straks skal indstille sit hemmelighedskræmmeri og begynde at svare rettidigt på ministerspørgsmål. Det skal gælde både i Folketingssalen og på normal vis via Folketingets mange udvalg, der har til opgave at holde øje med, om de enkelte ministre passer deres opgaver tilfredsstillende. 

Læs også

Skadeligt for Folketinget
Vi må derfor understrege meget kraftigt, at regeringen igen skal stå til ansvar for sine beslutninger og besvare alle spørgsmål fra Folketingets medlemmer – selvfølgelig under hensyntagen til de retningslinjer, der gælder alle andre borgere her i landet. Der skal være samråd og spørgetid med såvel statsministeren som andre ministre. 

Det er usundt og skadeligt for Folkestyret, hvis Danmark ledes via daglige pressemøder af varierende længde, det bør og skal i stedet ske gennem god og solid lovgivning og efterfølgende høring, som behandles udtømmende tre gange i Folketinget, for derefter at være vedtaget af et flertal af medlemmerne i Folketingssalen.

Vi skal have Danmark tilbage til normalen – også i Folketinget. Både for vores folkestyres skyld, og fordi det giver de bedste beslutninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Lauritzen

Direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V)
ba.scient.adm. (Aalborg Uni. 2014)

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)

0:000:00