Vognmænd om syltet infrastruktur: Nu holder Engelbrechts undskyldninger ikke længere

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL

Regeringen skal stoppe sit mummespil om den trafikale infrastruktur og se på, hvilken virkelighed vi befinder os i. Og politikerne skal til at agere ansvarligt.

Før coronakrisen meddelte transportministeren, at en aftale om infrastrukturen tidligst kunne komme på plads, når forårets forhandlinger om klimahandlingsplaner var slut.

Ministeren henviste til, at det afhænger meget af de politiske håndtag og initiativer, der bliver taget i en klimahandlingsplan. Nu er klimaplanerne så fremskredne, at begrundelsen ikke holder længere.

Ingen tager initiativ
Et usædvanligt lammet Folketing må endnu en gang opleve fra sidelinjen, at transportens minister taler med uld i mund, mens påtrængende infrastrukturprojekter på trafikområdet stadig gemmes væk i regeringens skuffer. Ingen tager initiativ. Ingen tager teten. 

Det hele starter hos de politiske beslutningstagere: Vi savner politikere med mod og handlekraft, når det gælder om at få gang i udvidelser og ny anlæg på kritiske lokationer. For slet ikke at tale om de løbende vedligeholdelsesarbejder på vejnettet.

Vi savner politikere med mod og handlekraft, når det gælder om at få gang i udvidelser og ny anlæg på kritiske lokationer. For slet ikke at tale om de løbende vedligeholdelsesarbejder på vejnettet.  

Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL

Kigger vi tilbage over de seneste fem år – fra folketingsvalget i 2015 og frem til årsdagen for den socialdemokratiske regerings fødsel – har der været sagt og skrevet meget fra politisk hold, men der er ikke taget fat om nældens rod:

Den danske mobilitet på vejene står i stampe. Vejene sander lige så stille til, og det bliver kun værre. Det samfundsmæssige tidstab er nu oppe på mere end 25 milliarder kroner årligt.

Der spildes nemlig hundredtusindvis af timer hver eneste dag med at sidde i kø på de danske veje. Og der er udsigt til en stigning i trængslen på vejene på 61 procent fra 2015 til 2030, hvis vi ikke gør noget.

Vismænd påpeger nødvendigheden
Visionerne fejler ikke noget. For indtil nu er der blevet talt og talt og produceret mængder af papir, og det gælder rundt i hele det politiske spektrum.

Ingen har noget at lade hinanden høre, for både blå blok og rød blok har skubbet rundt på problemerne og udskudt effektueringen på ubestemt tid op til flere gange i deres respektive regeringsperioder.

Og det sker, selv om flere toneangivende erhvervsorganisationer har påpeget nødvendigheden af komme i gang med udvidelser og vedligehold af vejene. 

I foråret, i ly af coronakrisen, udkom en årlig rapport fra Produktivitetsrådet, der faktisk pointerer, at der fortsat er behov for infrastrukturinvesteringer, fordi der ikke er tegn på, at det stigende transportbehov vil aftage.

Vismændene mener, at det er nødvendigt at modvirke trængsel og sikre, at transportdækningen sker under hensyn til for eksempel miljø og produktivitet.

Både vigtig for den private og offentlige sektor
Produktivitetsrådet er ikke hvem som helst. Det er sat i verden for at holde øje med udviklingen i produktivitetsudviklingen i den danske økonomi, og rapporten i år indeholder vigtige konklusioner om investeringer i infrastrukturen.

Blandt andet indeholder rapporten konklusioner om, at der overvejende er en positiv virkning på produktiviteten af infrastrukturinvesteringer i veje, og at udvidelsen af de østjyske motorveje i 90’erne har gavnet hele landet.

Rapporten konkluderer også, at investeringer i transportinfrastruktur både er vigtig for den private og den offentlige sektors produktivitet.

I den private sektor styrker et velfungerende transportsystem handlen og vidensdelingen mellem virksomhederne og forbrugerne og øger mobiliteten på arbejdsmarkedet.

I den offentlige sektor viser infrastrukturinvesteringernes betydning sig ved de gevinster, som samfundet opnår set i forhold til omkostningerne ved investeringerne.