Vognmænd om syltet infrastruktur: Nu holder Engelbrechts undskyldninger ikke længere

DEBAT: Et usædvanligt lammet folketing må endnu en gang opleve fra sidelinjen, at transportminister Benny Engelbrecht taler med uld i mund, mens påtrængende infrastrukturprojekter gemmes væk i regeringens skuffer, skriver DTL-direktør Erik Østergaard.

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL

Regeringen skal stoppe sit mummespil om den trafikale infrastruktur og se på, hvilken virkelighed vi befinder os i. Og politikerne skal til at agere ansvarligt.

Før coronakrisen meddelte transportministeren, at en aftale om infrastrukturen tidligst kunne komme på plads, når forårets forhandlinger om klimahandlingsplaner var slut.

Ministeren henviste til, at det afhænger meget af de politiske håndtag og initiativer, der bliver taget i en klimahandlingsplan. Nu er klimaplanerne så fremskredne, at begrundelsen ikke holder længere.

Ingen tager initiativ
Et usædvanligt lammet Folketing må endnu en gang opleve fra sidelinjen, at transportens minister taler med uld i mund, mens påtrængende infrastrukturprojekter på trafikområdet stadig gemmes væk i regeringens skuffer. Ingen tager initiativ. Ingen tager teten. 

Det hele starter hos de politiske beslutningstagere: Vi savner politikere med mod og handlekraft, når det gælder om at få gang i udvidelser og ny anlæg på kritiske lokationer. For slet ikke at tale om de løbende vedligeholdelsesarbejder på vejnettet.

Kigger vi tilbage over de seneste fem år – fra folketingsvalget i 2015 og frem til årsdagen for den socialdemokratiske regerings fødsel – har der været sagt og skrevet meget fra politisk hold, men der er ikke taget fat om nældens rod:

Den danske mobilitet på vejene står i stampe. Vejene sander lige så stille til, og det bliver kun værre. Det samfundsmæssige tidstab er nu oppe på mere end 25 milliarder kroner årligt.

Der spildes nemlig hundredtusindvis af timer hver eneste dag med at sidde i kø på de danske veje. Og der er udsigt til en stigning i trængslen på vejene på 61 procent fra 2015 til 2030, hvis vi ikke gør noget.

Vismænd påpeger nødvendigheden
Visionerne fejler ikke noget. For indtil nu er der blevet talt og talt og produceret mængder af papir, og det gælder rundt i hele det politiske spektrum.

Ingen har noget at lade hinanden høre, for både blå blok og rød blok har skubbet rundt på problemerne og udskudt effektueringen på ubestemt tid op til flere gange i deres respektive regeringsperioder.

Og det sker, selv om flere toneangivende erhvervsorganisationer har påpeget nødvendigheden af komme i gang med udvidelser og vedligehold af vejene. 

I foråret, i ly af coronakrisen, udkom en årlig rapport fra Produktivitetsrådet, der faktisk pointerer, at der fortsat er behov for infrastrukturinvesteringer, fordi der ikke er tegn på, at det stigende transportbehov vil aftage.

Vismændene mener, at det er nødvendigt at modvirke trængsel og sikre, at transportdækningen sker under hensyn til for eksempel miljø og produktivitet.

Både vigtig for den private og offentlige sektor
Produktivitetsrådet er ikke hvem som helst. Det er sat i verden for at holde øje med udviklingen i produktivitetsudviklingen i den danske økonomi, og rapporten i år indeholder vigtige konklusioner om investeringer i infrastrukturen.

Blandt andet indeholder rapporten konklusioner om, at der overvejende er en positiv virkning på produktiviteten af infrastrukturinvesteringer i veje, og at udvidelsen af de østjyske motorveje i 90’erne har gavnet hele landet.

Rapporten konkluderer også, at investeringer i transportinfrastruktur både er vigtig for den private og den offentlige sektors produktivitet.

I den private sektor styrker et velfungerende transportsystem handlen og vidensdelingen mellem virksomhederne og forbrugerne og øger mobiliteten på arbejdsmarkedet.

I den offentlige sektor viser infrastrukturinvesteringernes betydning sig ved de gevinster, som samfundet opnår set i forhold til omkostningerne ved investeringerne.

Anlægsopgaver vil skabe arbejdspladser og vækst
Det er altså ikke kun tale om brugernes direkte fordele ved at anvende infrastrukturen, som de er villige til at betale for.

Man bør også medregne yderligere produktivitetsgevinster, som infrastrukturen skaber for andre end brugerne. Siger altså de vise mænd.

Og her kan jeg så tilføje for egen regning, at investeringerne også vil gavne landets industri, byggeri og anlæg samt transportsektor.

Nye anlægsopgaver samt vedligehold vil skabe arbejdspladser og vækst til sektorerne, og det har vi rigtig meget behov for lige nu.

Vognmændene kører for entreprenørerne, men på grund af coronakrisen har der ikke været mange udbud på vejområdet i første halvår 2020.

Virksomhedernes pipelines begynder at tørre ud til efteråret. Det rammer dobbelt – både vejentreprenørerne og de vognmænd, der kører for dem.

Ingen tegn på faldende transportbehov
Endelig gør vismændene opmærksom på en anden væsentlig ting: Nemlig, at det er vigtigt, at man har det lange lys på, for det kan tage op mod 15 år, før gevinsterne viser sig fuldt ud.

Rådet pointerer samtidig, at der fortsat er behov for infrastrukturinvesteringer, fordi der ikke er tegn på, at det stigende transportbehov vil aftage. Det taler for at handle nu og ikke om fem år.

Og pengene burde være der. Staten opkræver årligt cirka 50 milliarder kroner i afgifter – eller skat, om man vil – fra brugerne af vejene, herunder registreringsafgifter, benzin- og dieselafgifter, CO2-afgifter, vejbenyttelsesafgifter og vægt og grønne ejerafgifter.

Kun en brøkdel af disse 50 milliarder kroner i afgifter bliver geninvesteret i vejene i form af nyanlæg og vedligehold.

Faktisk kan vi lære en hel del af, at samfundet i disse år tager fat i de ændrede klimatiske forhold og følgerne af et ændret vejrlig.

Der bliver jo i stor stil stormflodssikret og etableret dræning til de mange skybrud, der er kommet med tiden. For slet ikke at tale om CO2-reduktionerne, der optager alle lige nu.

Det ene udelukker ikke det andet. Vi bliver tilsvarende nødt til at gøre noget ved følgende af den stigende trængsel og den utilstrækkelige trafikale infrastruktur.

Her bør politikerne ikke bare lytte til vismændene. De bør også handle på den baggrund. Tiden er kommet.

Forrige artikel Tysklands forsvarsminister: Vores lande skal imødegå alle forsøg på at splitte os Tysklands forsvarsminister: Vores lande skal imødegå alle forsøg på at splitte os Næste artikel Bo Lidegaard: Der findes ikke en fredelig verden uden et stabilt Europa Bo Lidegaard: Der findes ikke en fredelig verden uden et stabilt Europa