Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Gunnar Boye Olesen · politisk koordinator i Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

    Landmøller er stadig billigere og vi har faktisk vindkraft i stikkontakterne

    Der er da glædeligt at Tone Brix-Hansen og Henriette Vendelbo for en gang skyld er positive overfor vindkraft; men kommentaren bygger på flere alvorlige misforståelser:
    -landmøller får kun pristillæg i 22,000 timer fuldlasttimer mens havmøller får pristillægget i 50,000 fuldlasttimer, altså for over dobbelt så meget elproduktion, derfor kræver landmøller stadig mindre støtte, også end Kriegers Flak.
    -havmølleparker som Kriegers Flak betaler ikke deres elforbindelse til land, hvilket har været temmelig kostbart for Kriegers Flak. Kablet betales af Energinet og dermed af alle elforbrugere
    -når vindkraft udgjorde 42% af elproduktionen sidste år er der langt mere vedvarende energi i de danske stikkontakter end de 9% ”grøn energi”, som der ifølge Tone og Henriette kun skulle være. Og hvis vi fordobler mængden af vindenergi kan vi sammen med anden vedvarende energi helt undgå at bruge fossil energi til el, som VedvarendeEnergi og flere andre har vist.
    - vindmølleprojekter, der opstilles af lokale giver væsentlige lokale fordele, hvilket man kan læse rapporten ”Landvindmøllernes lokale økonomiske effekter i Billund Kommune”, som Karl Sperling m.fl. fra Aalborg Universitet har skrevet og som Tone og Henriette tager til indtægt for det modsatte. Rapporten viser at det kun er møller, der ikke ejes lokalt, som ikke bidrager væsentligt til lokal økonomi og beskæftigelse.

    Der er derfor gode grunde til at at fortsætte udbygningen med vindkraft på land: det er fortsat billigere end alternativerne. Landvind er en væsentlig del af den billigste udfasning af fossil energi, og lokale projekter giver et væsentligt bidrag til lokal økonomi og udvikling. MEN for at få de lokale fordele, skal vi prioritere de lokalt styrede og ejede projekter.

Prøv arbejdsmarked gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement