Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Villi John Petersen · tidl. skoleinspektør/forfatter

    Svar til Wissendorf Møller og Heiduk Tetsche

    Jo, jeg har fulgt godt med i historietimerne og ved godt, at det siden vikingetiden er gået op og ned for det danske imperium. sådan som det gør med alle imperier. Nordsø-imperiet (Knud d. Store), Østersø-imperiet (Valdemarerne), Kalmarunionen (Margrethe 1) og Christian d. 4. ´s dansk/norsk atlantiske stormagt indtil 1627 og slaget ved Lützen (som jeg har skrevet en bog om). Men det reducerede Danmark fra Fr. 3´s enevælde , der senere - efter Chr. d. 5 - blev "oplyst" og skabte et godt fungerende samfund, som dannede grundlaget for "den florisante periode" med danske kolonier rundt om i verden. En succes, der blev undermineret af Napoleonskrigene, hvor vi p.gr. a. landforbindelsen til det europæiske fastland blev tvunget til at alliere os med Frankrig imod Storbritanien, på trods af at Danmark havde verdens næststørste krigsflåde. Tabet af flåden i 1807 og siden Norge ved fredsslutningen 1814 var det endelige farvel til Danmark som en betydende international magt. Romantikkens krav om folkestyre - også påvirket af Den franske Revolution - fik hurtigt resterne af det multinationale kongerige til at smuldre. En fælles, demokratisk forfatning for Danmark, Holsten og Lauenburg, var en umulighed. Borgerkrigen 1848-50 var uundgåelig. Desværre tvang stormagterne ved fredsslutningen i 1851 Danmark til fortsætte som Helstat dvs. Danmark til Elben. En umulighed, som med nødvendighed førte til krigen 1864. Men så var Danmark for første gang blevet til en nationalstat. Og det viste sig at
    være en stor gevinst: Folkehøjskoler, andelsbevægelse, hedeopdyrkelse, åbning af Jylland mod vest - Esbjerg og centralt: Herning, Silkeborg: tekstilindustri og baconeksport osv. osv.. Danmark blev hurtigt rigt igen. Da vi ikke var medlem af nogen af de - krigeriske - europæiske - imperier, slap vi godt igennem 1. Verdenskrig, fordi vi var forberedte på at forsvare neutraliteten. Det fik især de radikale ødelagt gennem 1930´erne. En grund til at besættelsen blev en realitet. (Hitler stolede ikke på, at vi kunne eller ville afvise englænderne). Danmark fik Marshallhjælp efter krigen; men det er simpelthen ikke rigtigt, at vi var - eller er - underlagt amerikansk hegemoni. Vi er i høj grad påvirkede af amerikansk kultur, vi samarbejder i Nato; men det er frivilligt - ikke påtvunget, i modsætning til Sovjetunionens behandling af de østeuropæiske stater. EU er derimod den nye besættelsesmagt, der har føderale stormagtsdrømme, som kun i mindre grad er begrundet i handelssamarbejde; men derimod i en åndløs materialistisk og imperialisk ideologi. EU som stormagt, anført af kommissærer, der ikke har mere folkelig legitimitet end det hedengangne præsidium for Øverste Sovjet . Det er vejen til krig - evt. borgerkrig - ikke fred. Til Heiduk Tetsche: Hvorfor kan vi kun sikre et handelsmæssigt samarbejde i et lukket, snævert EU-samarbejde? Verden er trods alt temmelig meget større.

Prøv sundhed gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement