Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Villi John Petersen · fhv. skoleinspektør og forfatter

    PMS´s forsøg på systembevarelse

    Kul- og stålunionen og det efterfølgende EEC (De Seks) var ikke et "fredens projekt"; men et franskinspireret forsøg på at få en platform til genopbygning af en fransk stormagt. I de første ca. 20 år var den franske præsident (de Gaulle, Pompidou og Giscard d´Estaing) da også udenrigspolitisk nærmest enerådende. de Gaulle ville f.eks. ikke have England med i klubben, og sådan blev det, indtil han gik af. Årsagen til hans afvisning var selvsagt ikke hensynet til freden i Europa; men hensynet til Frankrigs magtposition. "Frankrig har ingen venner, kun interesser", som han sagde. Freden i Europa - hele Europa, ikke kun EU - opretholdes nu som før af NATO. Ingen ansvarlige politikere - slet ikke "populisterne" le Pen, Geert Wilders, Nigel Farage eller Trump - ønsker det ændret. Derimod drømmer (uansvarlige) EU-føderalister om et selvstændigt EU forsvar. Det vil selvfølgelig svække freden i Europa, både fordi forsvarsstyrken vil være væsentlig mindre end NATOs, og fordi den militære EU-stormagt vil stå i et naturligt konkurrenceforhold til verdens øvrige stormagter. PSM anskuer de øjeblikkelige magt- og interesseforhold i Europa som statiske og årsagsløse. Men sagen er jo, at EU eksisterer og er med til at skabe de nuværende politiske realiteter i Europa. Og de er ikke fredelige! Der er potentielle indre farer som følge euroen, ungdomsarbejdsløsheden i Sydeuropa, folkevandringen, det demokratiske underskud og det bureaukratiske overskud, EU-domstolen m.v. Rigeligt til at begrunde en kommende borgerkrig. Udadtil handler EU jo også bl.a. i forhold til Rusland og Tyrkiet. Det er selvfølgelig ikke rimeligt at se de spændte forhold til de to lande, alene som et resultat af Putins og Erdogans despotiske tilbøjeligheder. Deres politik skal også i et vist omfang ses som reaktion på EU´s forsøg på stormagtspolitik. EU er enten at sammenligne med et multinationalt selskab med Kommissionen som udemokratisk koncernledelse, eller et nyt europæisk imperium på linie med det østrig/ungarske - begge dele er lige farlige for freden i Europa. NB.: husk lige, at EU ikke er Europa, knap halvdelen af det!

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement