Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Christian Alnor · Rektor ved Middelfart Gymnasium og HF

    Erhvervsuddannelse efter gymnasiet?

    Det er ikke nødvendigvis "en dårlig forretning" hvis en ung efter endt gymnasial uddannelse vælger at uddanne sig til at være industritekniker. Så metal-formand Claus Jensen kan godt fortsat være glad og stolt over, at hans søn har valgt den vej. Måske kommer der ad åre en ingeniør ud af det. Men en industritekniker med en god dannelsesmæssig ballast og mod på at uddanne sig resten af livet er vel heller ikke så dårligt!
    Når mange unge vælger en af de 4 gymnasiale uddannelser efter grundskolen, er det imidlertid ikke fordi de ikke bliver præsenteret for erhvervsuddannelserne i deres vejledningsproces. Mange af vores elever fortæller om hvordan de igen og igen skal stå til regnskab over for deres UU-vejleder og lærere når de har valgt gymnasiet ved første uddannelsesparathedsvurdering i december i 8. klasse. Brobygning og 10. klasse er i vores kommune i høj grad orienteret mod erhvervsuddannelserne. Lærerne i grundskolen bliver massivt orienteret om erhvervsuddannelserne.
    Opgaven for erhvervsuddannelserne må være at hjælpe med at skaffe den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til virksomhederne. Men de unge vil noget andet, når de er 15 eller 16 år gamle. Det har en række erhvervsskoler i Region Syddanmark taget konsekvensen af og har startet et projekt, hvor de søger at tiltrække unge med en gymnasial baggrund til en erhvervsuddannelse. Allerede i dag er der ca. 20% af en årgang med HHX-eksamen, som søger den vej. Tilsvarende er der ca 10% af en HF-årgang, der går mod en erhvervsuddannelse. Den nye HF-uddannelse giver gode veje til uddannelser, der er målrettet industrien.
    Så der er altså ikke nogen sammensværgelse imod erhvervsuddannelserne i grundskolen. De unge vil bare noget andet, når de er i den alder. Og det samme oplever de fra virksomhederne, der fortsat ikke har løst praktikproblemet. En 16-årig lærling kan jo ikke engang hente wienerbrød til svendene længere - for han har ikke noget kørekort. Derfor vil mange virksomheder hellere have dem når de er 18 eller 20 år gamle.

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement