Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • AGNETE STOVGAARD ·

    Fint om der kunne gøres noget ved de betingelser, som erhvervsuddannelse med uddannelsesgaranti i dag er underlagt.

    De der har gennemført grundforløbet, men ikke har det netværk, der i dag er så befordrende for ikke at sige nødvendigt, for at kunne komme i lære, kommer så på en overførselsindkomst, der svarer til ca. halvdelen af, hvad en lærlingeløn er i overenskomsterne. Det gælder også ældre, der har erhvervserfaring, og som ser sig nødsaget til at tage anden uddannelse.
    Uddannelsen foregår på en erhvervsskole, hvor arbejdsgivere kan henvende sig, og få lærlinge i praktik over en kort periode, hvor den unges arbejdsindsats er gratis for arbejdsgiveren.

    Fordi lærlinge uden læreplads nu er på overførselsindkomst, skal de være aktivt søgende på de lærepladser, som ikke er der! Og de skal 2 gange om måneden kunne fremvise bevis på jobsøgning, der i sagens natur er et afslag. Denne form for aktiv jobsøgning gælder også, når de er på et teoriforløb, eller hvis er i praktik i en periode, idet det er overførselsindkomsten, der bestemmer, de skal være jobsøgende. Og fordi de er jobsøgende, er de også tilknyttet en mentor, der skal hjælpe dem med at finde en læreplads.
    De der vælger, at tage en erhvervsuddannelse uden at have en læreplads, skal være psykisk ret så stærke, da de under et 3 - 4 års uddannelsesforløb SKAL kunne fungere på mange forskellige arbejdspladser, samtidigt med at de VED, at uanset hvor god deres arbejdsindsats er, så er udsigten til en læreplads stort set ikke eksisterende, i og med, at erhvervsledere til hver en tid kan henvende sig til erhvervsskolerne og efterlyse en ny gratis lærling til praktik, i stedet for at tage den de har i et længerevarende uddannelsesforløb.

    Enhver der er i arbejde kan prøve at forestille sig, hvem deres chef helst vil have til at udføre et arbejdet - for skal det være en, der får penge for det og med overenskomstmæssige rettigheder, eller en der gør det gratis, og kan fyres fra dag til dag?

    Så at tage en erhvervsuddannelse med uddannelsesgaranti kræver ikke kun evner for at kunne klare sig i mange forskellige miljøer, men også et engagement i egen læring der er en ildsjæl værdig - for det nytter ikke at lade sig slå ud af, at de ikke kan få ansættelse som lærlinge, og det nytter ikke at blive vred på en eventuel mentor, der stiller pædagogiske korrekte, men virkelighedsfjerne spørgsmål om, hvad der mon er gået forkert under jobsøgningen.

    Politikere og fagforeninger burde efterse erhvervsuddannelser med uddannelsesgaranti. For hvorfor udløser forløbet ikke en almindelig lærlingeløn?
    Hvorfor skal de være på en overførselsindkomst som udløser en obligatorisk jobsøgning, når de nu er i gang med en uddannelse, og erhvervsledere ved hvor de er, når der er brug for dem i et kortere forløb på en arbejdsplads, så mon ikke samme erhvervsledere også kan finde dem, hvis der er en ledig læreplads?
    Og hvorfor skal deres arbejdsindsats over korte perioder være gratis for en arbejdsgiver?

    Ifølge arbejdsmarkedsforsker John Andersen: ”er det i sig selv et isoleret problem, at der kommer så mange nye virksomhedspraktikker. En del virksomheder har nemlig i store træk gjort flittig brug af virksomhedspraktikker uden at ansætte dem efterfølgende.
    - De mest problematiske arbejdsgiver bruger det som billig arbejdskraft, og det giver et kæmpe gennemtræk af folk der er i praktikforløb uden nogen strategi for at de gerne skulle blive der. Nogle arbejdsgivere vil gerne prøve at udnytte sådan noget her maksimalt, siger han.” (Avisen.dk)

Prøv uddannelse gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement