Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • N. Skovbo · selvstændig

    Når forskning bliver politisk...

    Regeringen og Aarhus Universitet står efter Jens Borums indlæg med et gigantisk forklarings- og troværdighedsproblem.

    Borum refererer i indlægget til en faglig korrespondance mellem professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, og sig selv. Borum skriver, at de to ikke har kunnet finde forklaringer på, hvorfor vandmiljøet skulle blive mindre belastet med de nye regnemetoder, som regeringen har taget i anvendelse.

    Jørgen E. Olesen undsiger altså sine egne og de øvrige AU-forskeres tidligere synspunkter. Dermed er også fundamentet for ELLs forsvar af de nye regnemetoder borte.

    På samrådet i Folketingets Miljø- og fødevareudvalg i november forsvarede Espen Lunde Larsen sig igen og igen med ordene: “Jeg stoler på forskerne”. Taktikken fra ELLs side var klar: i stedet for at gå ind i en substantiel diskussion af den kritik, som Bjørn Molt Petersen var fremkommet med (og som Jens Borum sit indlæg i dag uforbeholdent anerkender), henviste ELL til forskerne på Aarhus Universitet.

    Elegant undgik ELL at forholde sig til det faktum, at disse forskere først sagde god for Molt Petersens konklusioner - for et par dage og et par krisemøder på AU senere at undsige de samme konklusioner. AU og de involverede forskere har på intet tidspunkt kunnet forklare, hvorfor de helt og aldeles skiftede mening.

    Da Ida Auken på samrådet antydede, at regeringen havde presset AU-forskerne til at skifte holdning, resulterede det i en i dansk sammenhæng helt uhørt, eksplicit trussel fra EEL om “at det ville få konsekvenser” at sige sådan.

    AU har valgt at lade professor Jørgen E. Olesen være ordførende på en vedvarende afvisning af kritikken. Jørgen E. Olesen har igen og igen forsvaret, at man med et snuptag har ændret den anslåede kvælstofudvaskning fra rodzonen fra 31 til 18 pct. Olesens forskerkolleger har været bemærkelsesværdigt tavse i debatten.

    Hvis Jens Borums ord står til troende - og det må vi tro på, indtil det modsatte er bevist - kan dén professor, som ELL hænger hele sin troværdighed op på, ikke forsvare eller forklare, hvordan 31 kan blive til 18 pct nærmest over night. Det efterlader regering og AU med et gigantisk forklarings- og troværdighedsproblem. Endnu større end det var i forvejen.

    Fra ELLs side er det nærmest, hvad man kunne forvente. Desværre. Politik er nogen gange grimt at iagttage. Det har ELL på intet tidspunkt bidraget til at ændre.

    Men AUs brand som seriøs forskningsinstitution er i færd med at lide alvorlig skade, og det vil tage år, inden miljøforskerene på AU får genvundet den videnskabelige troværdighed. LIge nu virker det til, at videnskabelig evidens kan købes for forkningsbevillinger.

    Dét er i sig selv alvorligt nok.

    Værre er, at ELL og regeringen har valgt at spille russisk kvælstofsroulette med vandmiljøet. Resultatet i form af forringet vandkvalitet vil vise sig inden for 2-3 år, og årtiers investeringer i forbedring af vandmiljøet vil være spildt.

Prøv uddannelse gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement