Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Jes Andersen ·

    Endeløse konflikter er uundgåelige

    Fraværet af egentlige vildmarker eller bare kæmpe store sammenhængende naturområder, gør at ulven uvægerligt vil bringe sig i konflikt med husdyr og deres ejere. Dertil kommer at en snigende domesticering vil værd uundgåelig, fordi ulve hurtigt finder ud af at mennesker ikke udgør nogen fare.
    Danmark har ikke noget særligt ansvar for at beskytte en snes overskudsindivider fra Tyskland og Polen. De ulve har ingen særlig genetik, der bidrager positivt til opretholdelse af diversiteten i den Europæiske ulvebestand. Det havde muligvis været noget andet, hvis vi stadig havde haft ulve fra den gamle Danske bestand, der uddøde for godt 200 år siden, men det har vi altså ikke.
    Tilbage står afvejningen mellem nogle naturelskende, overvejende byfolk, der har nogle romantiske forestillinger om herlighederne ved ulv i Jylland og besætningejere, landboer og jægere, der hellere end gerne er fri. Den afvejning er let gjort. Det må være dem der har skoen på, som får lov at bestemme, hvor hårdt den skal ha lov at trykke.
    Dertil kommer at vi af en lang række gode grunde gerne vil have at får og kreaturer kan gå ude og afgræsse overdrev, heder, moser, enge og marginale jorder, for at modvirke tilgroning med pil, birk og rødel.
    På grund af disse hensyn, og flere til, behøver Danmark ikke tåle nogle særlige ulemper på grund af ulvens tilstedeværelse. Vi skal let og ubureaukratisk kunne fjerne de ulve der slår sig på husdyr og som tager ophold i boligers nærhed.

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement