Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Sidsel Lyster · tidligere præst, stud. jur.

    De børnesagkyndige undersøgelser skader børn i volds-skilsmisser

    Som kommentar til Michael Kasters indlæg ovenfor:

    Vi, som har stået i højkonflikt-skilsmisser, har søgt Selskab for børnesagkyndige om et møde, hvor de udsatte børn og forældre kunne diskutere de problemer og fejl i de børnesagkyndige undersøgelser, som gør, at mange af børnene i vores netværk har været udleveret til pædofile, voldelige eller misbrugende forældre.

    Selskab for Børnesagkyndige nægtede at mødes med os, og skrev i stedet, at psykologerne i Selskab for Børnesagkyndige alle er "meget kompetente" til at udrede og gennemskue psykopati og misbrug.

    Det undrer os, efter som børnesagkyndige ikke er uddannet i voksnes personlighedsforstyrrelser. Det virker i bedste fald selvovervurderende. Vi er 1200 forældre - og efterhånden også en del halvvoksne børn - som kan se tilbage på over 500 børnesagkyndige undersøgelser fra Selskab for Børnesagkyndige, der var forkerte.

    De børnesagkyndige undersøgelser bygger ikke på tests af forældrene. I psykiatrien tager det 3 dage at udrede en psykopat/narcissist/borderline/histrioniker ved hjælp af testning. Men Selskab for Børnesagkyndiges psykologer klarer dette i løbet af 2-3 samtaler med forælderen UDEN testning.
    Fra psykiatrien har jeg fået det svar: at så må Selskab for Børnesagkyndiges psykologer enten være langt mere kompetente end retspsykologer eller psykiatere. Eller også udsættes vi forældre og vores børn for en meget overfladisk undersøgelsesform.

    De børnesagkyndige har metodefrihed, men overholder retningslinjerne for børnesagkyndige undersøgelser: 3 samtaler med hver forælder og 2 observationer mellem forælder og barn. Hvis det var sådan, at psykopati, pædofili og misbrug kunne observeres ved denne undersøgelsesform, ville psykiatrien ikke behøve at anvende testning. De børnesagkyndige psykologer er uddannet til at undersøge børn - ikke forældre. Men i stedet for at afgive undersøgelsen til mere kompetente kræfter, vælger de at gennemføre underesøgelserne alene, evt. med supervision af en kollega fra Selskab for Børnesagkyndige. Det er ikke betryggende.

    For mit eget vedkommende kan jeg konstatere, at fem børnesagkyndige har været inde over vores sag uden at vores datter fik det bedre. Min og psykiatriens påstand om, at min eksmands forældreevne skulle udredes, er aldrig blevet fulgt af de børnesagkyndige. I stedet udtalte en kendt børnesagkyndig, som ofte repræsenterer jeres selskab, skråsikkert, at min eksmand ikke var psykopat. Hvad han byggede denne vurdering på, efter 3 samtaler, aner jeg ikke, da det ikke fremgår af rapporten.
    Samtlige børnesagkyndige har kaldt den voldsomme stalking, som jeg har været udsat for i ti år, "konflikter". Som om dét at udbrede mine lægejournaler til hele min arbejdsplads og landsmedierne var et "fælles problem", som vi forældre blev anbefalet af de børnesagkynde at snakke om til "konfliktløsning". Min datters angst og fortællinger om ting, børn ikke må blive udsat for ved samvær, og de mange underretninger fra børnehaven og barnets psykolog, blev reduceret til "gensidige beskyldninger", som de børnesagkyndiges anbefalinger var, at vi "stoppede med". Det blev altså ikke vurderet OM der var hold i beskyldningerne, og hvordan det ville påvirke barnet, såfremt hun rent faktisk blev mishandlet.

    Vi forældre har nu sammenholdt enkelte børnesagkyndige undersøgelser fra forskellige familier. Undersøgelserne er ENS!!!!!

    Den øverste del er en beskrivelse af forældrenes "konflikter" (der er vold i alle sagerne - men volden nævnes overhovedet ikke. Eller også står der bare "Mor beskylder far for vold. Mor øger derved konfliktniveauet mellem forældrene" - som om VOLD ikke øger konfliktniveauet?)

    Parternes forklaringer er nedskrevet. Men i stedet for at finde ud af, hvorfor forældrenes forklaringer er modstridende - som i krminalsager, hvor gerningsmanden lyver og offeret taler sandt - vælger de børnesagkyndige at tage en "tværsum", sådan at hvis f.eks. far fortæller, at mor drikker, og mor benægter dette, så vælger den børnesagkyndige at skrive, at mor nok drikker lidt engang imellem i hyggeligt socialt lag - i stedet for at undersøge, om faderen har ret i, at moderen er alkoholiker.

    Konklusionen i næsten samtlige børnesagkyndige rapporter er, at begge forældre udviser forældreeevne og må lære at stole på hinanden. Dette i de børnesagkyndige rapporter, som jeg kender fra mit netværk for volds- og stalkingramte psykopatofre. Det anbefales, næsten uden undtagelse, at barnet bevarer kontakten med begge forældre.

    Desværre er de børnesagkyndige anbefalinger blevet overholdt i ovennævnte sager. Desværre - fordi børnene blev ødelagt.

    Et, nu voksent, barn i vores netværk var igennem fem børnesagkyndige anbefalinger af samvær, uden at de børnesagkyndige opdagede, at faderen drak. Barnet, som i dag går i behandling for posttraumatisk stress, fortæller, at hver gang hun var på samvær, følte hun, at hun var udsat for børnebortførelse. Hun ventede bare på, at samværene var ovre, så hun kunne komme hjem til sin mor. Hun har i dag polititilhold mod den far, som fem af psykologerne i Selskab for Børnesagkyndige anbefalede samvær med.

    Min egen datter på 9 år blev tvunget til samvær som følge af 5 børnesagkyndige rapporter, inden kommunen gik ind i vores sag og gennemlæste rapporterne, som de fandt ubrugelige. Kommunen lavede derefter sin egen børnesagkyndige undersøgelse, der - som den første - også omfattede faderens forældreevne. Herefter blev barnet anbragt, fordi jeg ikke beskyttede hende mod hendes far.
    Min datter var velfungerende, før hun fik samvær. Hun blev AKT-barn, da jeg og myndighederne fulgte de børnesagkyndiges anbefalinger. Og nu, hvor hun ikke længere ser sin far - IMOD de børnesagkyndiges anbefalinger, men efter afgørelse fra ankestyrelsen og Østre Landsret - ser skolen og jeg endelig en glad pige i trivsel.

    Min 9-årige datter datter siger selv: "Hvis jeg ikke havde haft samvær, havde jeg nok ikke været så bange." Hun lider af adskillelsesangst, som følge af de børnesagkyndiges anbefalinger af en 9-5-ordning, som Østre Landsret for fem år siden vurderede var til "alvorlig fare for barnets trivsel og udvikling."
    Hendes søstre, som har en anden far, har hele tiden trivedes fint. Ingen børnesagkyndige undrede sig, i deres rapporter, over, at jeg havde et godt samarbejde med storesøstrenes far, samtidig med at jeg havde lægeattest på posttraumatisk stress efter relationen med min yngste datters far, og samtidig med at jeg søgte at beskytte min yngste datter imod ham. Dette blev, af samtlige børnesagkyndige, blot set som "konfliktoptrappende adfærd" fra min side.

    Ikke-anmeldt vold, ubehandlet misbrug og ikke-diagnosticerede personlighedsforstyrrelser er hovedårsag til de fleste højkonflikt-skilsmisser, hvis man ser på VIVEs rapport og højkonflikt-forskningen i USA og Australien. De børnesagkyndige undersøgelser afdækker ingen af delene.

    Det er dybt uetisk, at Selskab for Børnesagkyndige igennem de sidste 20 år er blevet ved med at lave pseudo-undersøgelser, som hverken afdækker det ene eller andet, men giver politikerne og befolkningen en tro på, at udsatte børn sikres af disse undersøgelser. Det er uetisk, at selskabet ikke selv har sagt fra:

    De børnesagkyndige undersøgelser giver et øjebliksbillede. Og netop alkoholikere, psykopater og pædofile er mestre i at snyde omverdenen og fremstille sig selv positivt. Jeg er mere grundig, som præst, med at tjekke fakta i folks vita, inden jeg skriver begravelsestalerne, end de børnesagkyndige har været med forældrenes vita i deres rapporter. F.eks. bliver familieliv med vold og druk, børnehjem og tidlig udsmidning hjemmefra i én børnesagkyndig rapport til "Far siger, at han har haft en god og helt normal barndom". Dette fremstår herefter som faktum.

    De børnesagkyndige tror tilsyneladende selv, undersøgelsen er forløbet godt, når de skriver venligt om begge forældre og anbefaler fortsat samvær og samarbejde. Virkeligheden er, at den forælder, som ikke kan beskytte børnene, går ned med posttraumatisk stress. Og børnene udvikler personlighedsforstyrrelser og angst.
    De børnesagkyndige undersøgelser gavner altså kun én part: Den uegnede forælder.

    Jeg kan kun komme i tanke om 2 børnesagkyndige undersøgelser, som har stoppet samvær i mit netværk for volds- og stalkingramte. 2 anbefalinger om samværsstop - på ti år! Dette underbygges af praksis fra statsforvaltningen, hvor mindre end 800 samvær stoppes hvert år. Dette tal skal ses i sammenhæng med psykiatriens vurdering af, at ca. 100.000 danskere har psykopatiske træk, ca. 250.000 danskere har et alkoholmisbrug, og ca. 33.000 danskere er narkomaner.

    De børnesagkyndige undersøgelser kommer kun ind i billedet, når der er voldsomme uoverensstemmelser mellem forældrene, og gensidige beskyldninger om manglende forældreevne.

    Hvem er det, Selskab for Børnesagkyndige prøver at beskytte, når baggrunden for konflikten i samtlige undersøgelser ikke udredes, men bare får lagt låg på, fordi "børn har bedst af at se begge forældre"? Det er i hvert fald ikke børnene, der er blevet beskyttet i de børnesagkyndige undersøgelser, jeg kender til.

    Jeg håber, undersøgelsesfeltet i røde skilsmisser fremover vil blive varetaget af højtkvalificerede retspsykologer og voksenpsykiatere. I gamle dage blev undersøgelserne foretaget af voksenpsykiatere, og dengang var det ofte lettere at stoppe samvær. Jeg kan se ældre Karnov-afgørelser, hvor f.eks. en far, hvis ønske om samvær i voksenpsykiatrien vurderes at handle om hans behov for magt og kontrol over ekskonen, fik afslag på samvær i 1970erne.

    Jeg mener, at et stort skred på børneområdet, er de overfladiske og lemfældigt udførte børnesagkyndige undersøgelser, metodefriheden, og den manglende opfølgning på undersøgelsernes kvalitet: hvordan trives børnene, når de børnesagkyndiges anbefalinger overholdes?

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement