Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Stefan B. Rasmussen ·

    Hvor bliver jeg træt....

    Nu bliver jeg nødt til at åbne munden. Hvor bliver jeg træt af alle de personer der forsøger at spolere en nødvendig udvikling af og i hovedstaden. Det være sig i form af at bekæmpe højhuse og ikke mindst prøve at sætte forhindringer i vejen for højklasset kollektive trafikale løsninger.

    Hvor er der dog mange negative personer med alle deres agendaer om at borgernes penge bliver spildt, eller løsninger i form af det himmelske selvkørende univers der kan løse alle fremtidige problemer, for ikke at tale om Palle Jensen's RUF, som han med stor iver forsøger at fremme alle de steder, hvor han kan komme til det. Respekt for jeres holdninger, men jeg forstår ikke hvor I vil hen med dem.

    Min egen holdning til RUF'en er at konceptet kan blive til vikelighed den dag, de selvkørende biler for alvor kommer på banen. Først her kan men koble bilerne tæt nok sammen, så de kan kører i noget der minder om skinnebåren trafik.
    Mht. de selvkørende biler, så skal de nok komme, nok også tidligere end vi tror , men noget siger mig at implementeringen tager længere tid end alle regner med, og imens vil de sameksisterer i en rum tid med alle de gamle kørertøjer.

    Imens vokser KBH og omegn drastisk, og der er brug for at flytte folk rundt i byen. Personligt havde jeg foretrukket en Metro der var gravet ned under Ring 3. Dyrt ja, men den ville køre stabilt i al slags vejr og ikke genere trafikken. Metroens popularitet er i min optik steget løbende fordi flere og flere har fundet ud af de kan stole på dens tider og ikke mindst fremkommeligheden. Og så bliver man transporteret i en god hastighed gennem byen (30-40Km/t i gennemsnit) Den kører i faste intervaller helt ned til 2 min mellem hvert tog i myldretiden, og op til 4-5 min udenfor. Bare vent og se når cityringen åbner, så vil passageretallene eksplodere.

    Men med den forskrækkelse for at investere visionært og langsigtet som danskerne har for vane, så er det klart at en Metro i Ring 3 ikke bliver til noget. Vi skulle jo nødig betale for noget andre kunne få gavn af. Så hellere drukne visonerne.

    Det næstbedste er så Let banen. Hvorfor det?
    Fordi man i min optik kan opnå samme stabile køreplan som ved en metro. 5 Min mellem togene i myldretiden og 10 min udenfor. Selvfølgelig kunne man vælge en BRT/eBRT løsning, men kender jeg bil entusiasterne ret, så vil de helst undgå separate busbaner eller skinner, hvis de kan komme til det. Og hvis de får held med det, så vil busserne klumpe sig sammen, og man får et utilregneligt system. Et system som i min optik vil skræmme folk væk, fremfor at tiltrække.

    Driftstabilitet, komfort og korte intervaller mellem afgangene, er vigtige elementer for at tiltrække folk til kollektive løsninger.

    Jeg elsker selv min bil, men hvis vi skal have plads til de biler som vi virkeligt har brug for på vejene i dagligdagen. (Håndværkere, Brand og redning o.lign.), så må jeg bare erkende, at vi bliver nødt til at presse en god del af os bilister til at vælge alternative løsninger.

    Jeg har selv valgt at cykle de 14 km fra Herlev til min arbejdsplads på Amager. En tur på ca. 40-45 min gennem KBH. Samme tur i bil kan variere mellem 35 og 55 min afhængig af hvor mange uheld o.lign der sker på vejene i myldretiden.

    Nu er jeg ikke helt ung længere, derfor har jeg brug for noget andet der kan holde mig væk fra bilen, hvis ikke jeg kan/vil bruge min cykel. Mit held er S-toget fra Herlev station hvor jeg kan have cyklen med til Dybbølsbro, og herefter selv cykle det sidste stykke over til Amager, alternativt S-tog til Vanløse efterfulgt af Metro.

    Hvis jeg til gengæld arbejdede på eksempelvis DTU, så var det straks mere besværligt. Her mangler der noget i samme høje kvalitet som S-tog og Metro. God siddekomfort, jævn og behagelig kørsel, lavt støjniveau og nem indstigning samt meget gerne mulighed for at kunne tage cyklen med hvis det er nødvendigt. Det er her jeg mener at letbanen kommer til sin ret.

    Letbanen kører ugenert i eget spor/tracé, har høj transport komfort, har plads til cykler hvis man vælger at indrette det, nem og lav indstigningshøjde, kører i faste lave minut tal med en gennemsnits hastighed på 30km/t på tværs af næsten alle S-togslinjer. Sidst presser letbanen bilernes rejsehastighed ned ved at indsnævre bil-banerne i byerne, og har samtidig plads til de mange mennersker der vælger at droppe bilen i fremtiden. På den lidt længere bane tror jeg det er nemmere at gøre letbanen fuldautomatisk ligesom Metroen fremfor scenariet med de selvkørende biler/busser.

    Alfa omega er, at det ene ikke udelukker det andet. Bilerne vil stadig være der, men det er nødvendigt med at godt alternativt for fortsat at kunne bruge bilerne fornuftigt. Det kan derfor ikke gå hurtigt nok med at komme i gang.

    Få nu forbundet Hovedstadsområdet til KBH’s Metro med højklasset kollektive løsninger baseret primært på letbaner i eget tracé og evt BRT løsninger de steder der ikke er den nødvendige plads.

    Vi har brug for alle de trafikale løsninger, der kan skaffe plads og fremkommelighed i vores alle sammens hovedstad.

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement