Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Jeppe Vejlby Brogård · Projektleder

    Letbanen lever og lader leve

    Letbanen dræber altså ingenting. Den løber jo rund økonomisk, og derfor tager den ikke samfundsøkonomi fra andre ting. Elteknologi til busser er deres niches overlevelsesmulighed i en verden, som i stigende grad kræver, at transportarbejdet elektrificeres. De klarer sig med El eller de klarer sig ikke. Alene støj og partikler fra afbrænding af fossiler vil udstøde dem fra et samfund, som går mere op i sundhed end tidligere.

    Hele ideen om, at letbanen udelukker andre teknologier er forkert. Kritikerne bør slippe den, for den ide fører til samfundsskadende modstand mod en effektiv transportstruktur.

    Letbanen i København er vedtaget, så den sker der ikke noget med, blot fordi enkelte fører frem, at de ikke tror på den. For politikerne bag den har i 10 år vist en stigende opbakning til dens effekter for deres kommuners udvikling. Og indenfor de 10 år har de været så stærke, at de har overbevist Transportministeriet om, at de skulle have letbanen. Den styrke aftvinger stadig respekt i staten.

    Men alle de andre byer, deres udvikling af effektiv transport bliver alvorligt hæmmet. Vi har en række mellemstore byer, hvis vejsystem er udvidet for 50 og 60 år siden, men som ikke i dag kan håndtere den normale mængde af biltrafik. De står derfor overfor samme paradigmeskift, som Århus, Odense og København. De har hårdt brug for et billigt og effektivt transportsystem. Roskilde, Næstved, Horsens, Randers, Holstebro og Herning kan alle have fordel af letbaner. Men så længe kritikerne fortsætter med at tale om drab og underskud, så vil disse byer have sværere ved at opnå den kollektive politiske opbakning, som udvikling af deres byer kræver. De vil gå i stå og det vil ikke kun belaste den nationale transportstruktur. Det vil også forværre udkantsproblemerne.

Prøv arbejdsmarked gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement