Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Anders Horsten · Biolog

    Naturen går ikke på kompromis

    Når man læser artiklen, får man lidt den opfattelse, at man både kan høste et betydeligt overskud af tilvæksten i skove, og samtidig bevare og beskytte den tilknyttede biodiversitet. Men det er ikke den konklusion, som et bredt udvalg af forskere indenfor biodiversitet kommer til. Her er konklusionen tværtimod, at naturen ikke går på kompromis, og at produktion og beskyttelsen af biodiversitet derfor ideelt set ikke kan foregå i de samme skove. Istedet bør man overlade skovene til sig selv, hvis man vil sikre den sjældne og truede biodiversitet, startende med de skove, der allerede i dag rummer sjældne og truede arter. De dyrkede skove kommer til kort på en række væsentlige parametre, f.eks. mængden af dødt ved, naturlig hydrologi og artssammensætningen, ligesom et helt afgørende element, naturlig græsning af store pattedyr, ofte heller ikke harmonerer særligt godt med skovdyrkning.
    Det er fint at have produktionsskove, der leverer tømmer til møbler, byggeri og den slags. Men så må man samtidig afsætte et passende skovareal til selvforvaltende natur, hvor der ikke skal hentes træ ud. Her bør naturlige processer, herunder græsning, får lov at råde og skabe skove, hvis biodiversitet vi i dag desværre skal til udlandet for rigtigt at kunne opleve

Prøv eu gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement