Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Claus Felby & Thomas Nord-Larsen · Professor og lektor, Københavns Universitet, sektion for Skov, Natur og Biomasse

    Vedr. Eventyrlig skovbrugsverden

    Karsten Thomsen, tak for din kommentar. I vores kronik beskriver vi skoven i Danmark, og hvor meget de danske skove under et kan bidrage til at reducere Danmarks CO2 udslip.

    Det er rigtigt, at der er et CO2 udslip forbundet med afbrænding af træ såvel som af fossile energikilder. Den helt afgørende forskel er, at mens CO2 udslippet fra afbrænding af træ atter bindes i skovenes biomasse er det ikke muligt at genlagre CO2 udslippet fra de fossile brændsler. Det er en meget grundlæggende forskel på biologi og geologi som desværre ofte overses.
    Netop, at det er umuligt effektivt at fjerne CO2-udslippet fra de fossile brændsler leder til den centrale pointe i artiklen: "Uden en næsten 100 procents reduktion i udledningen af CO2 fra fossile kilder bliver det meget, meget svært at undgå katastrofale klimaændringer."

    Suserup Skov har et meget stort lager af kulstof i den levende biomasse på 3½ gange gennemsnittet for de danske skove. Kulstofmængden over de sidste 20 år har i Suserup været bemærkelsesværdigt stabil. Økosystemet er tæt på en naturlig ligevægt og lagringen er tæt på nul. Kulstofpuljen i jorden i Suserup er ikke højere end i sammenlignelige dyrkede skove og har ikke ændret sig signifikant i 20 år. Den forskel på kulstoflagring mellem danske og tyske skove du nævner, svarer i en dansk sammenhæng over en begrænset periode til kun 1% af vores CO2 udslip.

    Du peger på en række studier over kulstoflagring i gamle skove som bygger på atmosfæriske målinger over skovene (eddy-flux). Disse atmosfæriske målinger estimerer hvor meget CO2 der fra atmosfæren går ind i økosystemet og hvor meget der kommer tilbage igen. Problemet er at resultaterne ikke kan bekræftes, når man reelt måler kulstofindholdet i både træer og jord. Eddy-flux metoden diskuteres flittigt og er endnu under udvikling. Påstanden om at gamle skove ikke er i ligevægt, modbevises af, at skovene ikke hæver sig over landskabet på ”bjerge” af kulstof, da opbygning og nedbrydning netop er i ligevægt.

    I forhold til atmosfæren er det fælles for de forskellige skovøkosystemer, at lagringen i den overjordiske pulje af kulstof - i levende og døde træer - er meget hurtigere end lagringen af kulstof i skovjordene. Derfor er det ofte fremførte fokus på kulstoflagringen i jorden i en klimamæssig sammenhæng ude af proportioner. Vi har ikke århundreder til at rette klimaet op, kun årtier.
    Når vi har reduceret vores CO2 udslip meget kraftigt, da er det vi i forhold til klimaet med fordel kan prioritere kulstoflagring i skovene frem for substitution af fossile ressourcer.

    Skovene er centrale som en del af løsningen på både klimaændringer og tab af biodiversitet. Skovene skal rumme mangfoldige hensyn, men løsningen er ikke den samme for hver af de udfordringer vi står overfor. At vi skal have skov, hvor bevaring af biodiversitet er i højsædet er ligeså sikkert som at vi skal bruge skov til at modvirke klimaforandringer. Vi kan gøre begge dele – også indenfor rammerne af de danske skove.

Prøv kommunal gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement