Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Anthony Barrett ·

    Mange "svampesporer" er af religiøs karakter, eller de promoveres af diktatorspirer.

    Hvis man forestillede sig en verden, hvor der var international konsensus om, at religion - uanset af hvilken karakter - udelukkende var en personlig, privat ikke-politisk sag, ville de fleste svampesporer i holdningerne til gode og velmente adfærdregler menneskene imellem måske lettere kunne finde forståelse generelt.

    Sådan er det desværre ikke. I stater, der tidligere har været opfattet som forholdsvis sekulære i deres forvaltning i forhold til deres befolkninger - også i lande der har været erklæret religiøst orienterede i deres forfatninger - er der en voksende tendens til at hænge politiske paroler op på religiøse dogmer, for gøde jorden for diktatorisk lederskab.

    Det gælder i Brasilien med en nys indsat præsident, der bl. a. målrettet vil afskaffe enhver opnået ligestiling for kvinder, fælde klodens "lunger", regnskovene og tillade at sætte militæret ind mod strejkende og demonstanter, med "tilgivelse" af soldater, "der kommer til at skyde" de demonstrerende. Alle tiltag for at fastholde rettigheder og gevinster for et lille velstående mindretal af befolkningen.

    Noget tilsvarende finder sted på Philippinerne, hvor præsidenten ligefrem opfordrer politiet til at nedskyde narko-pushere.

    I Polen og Ungarn indskrænkes frie medier i deres muligheder for at holde befolkningen ajour med forløbet af den politiske beslutningsproces.

    I Tyrkiet er journalister og offentligt ansatte, både embedsmænd og undervisere, ved den mindste tvivl om deres accept af præsidentens politiske dagsorden.

    Fælles for de nævnte eksempler er , at det er med en religiøst baseret politisk dagsorden, at magthaverne tryner demokratiet.

    Så er der besynderlige personager som Daniel Ortega i Nicaragua, som alle med en venstreorienteret verdensopfattelse heppede på for 45 år siden, da han vippede diktatoren Somoza af pinden, men Ortega er selv blevet diktaor, og i Venezuela har Maduro som efterfølger for Castrodisciplen Chavez demonteret demokratiet fuldstændigt.

    Det er næppe ideen om menneskerettigheder alene, der har bragt det så vidt som beskrevet, men ville udviklingen i denne negative retning være gået hurtigere eller langsommere sig uden menneskerettighedsbegrebet?

Prøv sundhed gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement