Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Poul Vejby-Sørensen ·

    Raserianfald hjælper ikke økologiens troværdighed

    Når Kristian Sloth spørger, om man har hørt en loppe gø, er det fristende at svare ja. Men lad os nu holde kammertonen.

    Jeg mistænkeliggør ikke nogle forskere. Jeg siger, at de er dedikerede på at finde noget positivt om økologisk produktion – og det kan vist ikke diskuteres.

    Til gengæld er der ikke noget odiøst omkring svenske afgrøders forhold. Det er vel det tætteste, vi kan komme på danske forhold. Og det videnskabelige tidsskrift, Nature, er der vel heller ikke udbredt kritik af – ikke en gang fra Kristian Sloth.

    Og ja, konventionelt landbrug er for længst erklæret overlegent, hvad angår klima, miljø og biodiversitet.

    1) Klimaet er forklaret (måske ikke forstået?).
    2) Miljøet hænger sammen med, at kunstgødning er langt mere miljørigtigt end organisk gødning (jfr. husdyrafgrøder, der netop skal kompensere for ekstra udvaskning ved anvendelsen af organisk gødning, som økologerne hovedsagelig anvender).
    3) Biodiversiteten forklares med, at biodiversiteten er størst på naturarealer, og at naturarealer har mere plads, når udbytterne er høje, og dyrkningsarealer dermed kan begrænses.

    Kristian Sloths raserianfald mod et svimlende antal husdyr (4 i sekundet) rammer helt ved siden af artiklen, men har en ret kraftig rekylvirkning, idet hans økologiske venner ikke kan undvære husdyrgødning – de opkøber ligefrem det ”grimme” konventionelle husdyrgødning og hælder det ud på deres økologiske marker. Se, det er nabohjælp!

    Anslaget mod ”indespærrede dyr, der forpester luften” er ikke hentet fra denne planet, hvor den største forurening kommer fra udegående svins og kreaturers foderpladser, hvor der afsættes gødning direkte på et koncentreret areal.

    Resten af anfaldet må Kristian Sloth selv se at komme over.

Prøv transport gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement