Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Mette Skovgaard Andersen · Leder af Det Nationale Center for Fremmedsprog (Øst)

    Tak til en reflekteret ung mand

    Kære Niels.

    Tusinde tak for dit nuancerede indlæg set fra elev-side. Du har fuldstændig ret i, at det ofte er rammestrukturer, der får en afgørende indflydelse på elevers valg af fremmedsprog, ikke nødvendigvis fordi de unge ikke kan se værdien, men fordi andre fag p.g.a. den generelle debat og den generelle rammesætning synes at være endnu mere relevante. Men humaniora og naturvidenskab er ingenlunde modsætninger, sådan som du præcis selv er et eksempel på. Og at man er god til sprog er ikke det samme som, at man ikke er god til matematik. Faktisk ved vi erfaringsmæssigt, at det ofte går hånd i hånd. Det har nok noget med systematik at gøre. Det er derfor så ærgerligt, hvis rammestrukturer forhindrer, at den fremmedsprogsinteresserede føler sig tvunget til at vælge mellem sprog og naturvidenskab, eller omvendt. Det turde være klart for alle, at uddannelse altid betaler sig, og at pipettering ikke er vejen frem.

    Og der er håb forude: Danmark fik i 2017 en Strategi for Styrkelse af Fremmedsprog i Uddannelsessystemet og i slutningen af 2018 også Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, hvis formål det er at fremme fremmedsprog i hele uddannelsessystemet og sikre gode og relevante uddannelser, så vi håber, at vi sammen kan løfte samtalen op til det niveau, du lægger op til. Tak igen for det. Vi tager meget gerne en snak med elevrepræsentanter om, hvad vi som center kan gøre konkret i f.h.t. den problematik, du beskriver.

    Bedste hilsner
    Mette Skovgaard Andersen

Prøv forskning gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement